Mogens Jensen ønsker danske regler for mærkning af honning

MÆRKNING: Efter spansk forbillede vil fødevareministeren nu undersøge muligheden for at lave nationale regler om oprindelsesmærkning af honning, indtil der måtte komme nye EU-regler. "Præcist det, vi har efterspurgt," siger formanden for Danmarks Biavlerforening.

Fødevareministeren ønsker særlige danske regler for oprindelsesmærkning af honning, indtil EU har fremlagt nye regler for mærkningen. 
Fødevareministeren ønsker særlige danske regler for oprindelsesmærkning af honning, indtil EU har fremlagt nye regler for mærkningen. Foto: Morten Dueholm/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Vi ved, at mange forbrugere faktisk gerne vil købe dansk honning, støtte dansk biavl og dansk bestøvning, og hvis man ikke kigger rigtig godt efter, så kan man nemt få det indtryk, at man køber en dansk produceret vare, og det gør man så ikke.

Arne T. Henriksen
Formand, Danmarks Biavlerforening

Det skal være tydeligere, hvor honningen i de danske supermarkeder stammer fra.

Det mener fødevareminister Mogens Jensen (S), der vil undersøge mulighederne for, at Danmark kan fastsætte midlertidige nationale regler. Tanken er, at honning, som er blandet af honning fra forskellige oprindelseslande, skal mærkes med de pågældende oprindelseslande.

Det fremgår af et folketingssvar til venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen.

0:000:00