Nordens første fælles kostundersøgelse er klar

KOST: Ny, fælles undersøgelse af spisevaner i Norden viser, at danskernes kostvaner indtager en pæn midterplacering. Men der er stadig lang vej igen, hvis Danmark skal leve op til de nordiske målsætninger for sund kost.
Anne Justesen
Fakta

DTU Fødevareinstituttet har i efteråret 2011 samarbejdet med forskere i Finland, Island, Norge og Sverige om den første fælles nordiske undersøgelse af kost, fysisk aktivitet og overvægt. Mere end 11.500 personer i de fem lande har deltaget i undersøgelsen.


Kilde: Nordic monitoring of diet, physical activity and overweight

Kvinder spiser sundere end mænd. Og så har uddannelsesniveauet betydning for, hvor sundt vi spiser.

Det er nogle af hovedkonklusionerne i den første fælles nordiske undersøgelse af kost, fysisk aktivitet og overvægt, som DTU Fødevareinstituttet i samarbejde med forskere i Sverige, Norge, Island og Finland har gennemført.

"Rapporten kommer med nogle resultater, som går på tværs af landene. For eksempel spiser kvinder sundere end mænd, og personer med længere uddannelse spiser sundere end personer med en kort uddannelse,” siger Sisse Fagt, seniorrådgiver på DTU, til Altinget | Fødevarer.

Dokumentation

Fakta om undersøgelsen Nordic monitoring of diet, physical activity and overweight

DTU Fødevareinstituttet har i efteråret 2011 samarbejdet med forskere i Finland, Island, Norge og Sverige om den første, fælles nordiske undersøgelse af kost, fysisk aktivitet og overvægt. Mere end 11.500 personer i de fem lande har deltaget i undersøgelsen.

Undersøgelsen af kost, fysisk aktivitet og overvægt i de nordiske lande er baseret på telefoninterview. Over 9.000 voksne i alderen 18-65 år og knap 2.500 børn i alderen 7-12 år har deltaget i undersøgelsen. Formålet med undersøgelsen er dels at sammenligne kost- og motionsvaner mellem landene, dels at følge udviklingen over tid, fordi undersøgelsen bliver gentaget hvert tredje år.

Projektet er finansieret af Nordisk Ministerråd. DTU Fødevareinstituttet leder overvågningen i samarbejde med forskere fra Finland, Island, Norge og Sverige. Det nationale Forskningscenter for Velfærd står for den praktiske gennemførelse af undersøgelserne i samarbejde med analyseinstitutterne NorStat og Maskina.

Nordisk Ministerråd kom i 2006 med "Nordisk Handlingsplan for bedre sundhed og livskvalitet gennem mad og fysisk aktivitet". Ministerrådet har her vedtaget en fælles nordisk handlingsplan, der skal understøtte de enkelte nordiske landes indsats for at fremme sunde kostvaner og fysisk aktivitet, samt forebygge overvægt. Handlingsplanen indeholder en række mål og visioner for sundhedsniveaut i Norden i 2011 og 2021. 

Kilde: Nordic monitoring of diet, physical activity and overweight (2012) og Norden.org


0:000:00