Nye teknikker til planteforædling: Redningskrans eller glidebane?
UDVIKLING: Fremtiden kan byde på en række nye plantesorter, men udviklingen vil i høj grad blive bestemt af, hvordan EU regulerer de nye teknikker til planteforædling. Esben Lunde Larsen overvejer netop nu, hvad Danmarks position skal være.
Sine Riis Lund
Journalist og redaktørKommissionen har indskærpet over for de nationale myndigheder, at det er EU, der skal træffe beslutningen om, hvordan disse nye teknikker skal reguleres, men siden har medlemslandene så ventet og ventet på, at Kommissionen kom med en udtalelse.
Kim Holm Boesen
Teamleder, Landbrugsstyrelsen
Med de funkicider (svampebeskyttelsesmidler, red.) vi har i dag, så frygter jeg, at vi senest om 15-25 år ikke har noget, der virker ordentligt mere overfor svampesygdomme.
Thor Gunnar Kofoed
Formand for Brancheudvalget for Frø i Landbrug & Fødevarer
Mutagenese-teknikker
Mutageneseteknikkerne frembringer små ændringer, såkaldte mutationer, i plantens arvemasse. Teknikkerne bidrager kun til ændringer, som også ville kunne opstå naturligt, og de indfører ikke nye, fremmede gener.
Cisgenese-teknikker
I modsætning til mutagenese-teknikkerne indfører cisgenese-teknikker nye gener i modtagerplanten. Generne overføres til modtagerplanten ved hjælp af de samme teknikker som ved gensplejsning, men de nye gener kommer kun fra planter, som naturligt kan krydse sig med modtagerplanten, det vil sige planter indenfor samme art eller meget nært beslægtede arter.
Gensplejsnings-teknikker
Planteforædlere kan skabe forandringer ved at tage dna-sekvenser fra en anden organisme og overføre dem til afgrøden ved hjælp af gensplejsning (transgenese). Produkterne indeholder derfor en eller flere for plantearten fremmede dna-sekvenser og ofte flere gener.
Ingen ønsker at købe spinatfrø med svampesporer. Derfor var den seneste høst med de danske økologiske spinatfrø lige til at kassere, efter svampesygdomme havde hærget frøene.
Samme skæbne kan komme til at overgå en lang række konventionelle grøntsager og landbrugsafgrøder i fremtiden, frygter Thor Gunnar Kofoed, formand for Brancheudvalget for Frø i Landbrug & Fødevarer.
For ifølge formanden tillader lovgivningen i dag så få svampemidler, at svampene relativt hurtigt bliver resistente over for midlerne.
De seks principper fra arbejdsgruppen til Esben Lunde Larsen (V):
1. Fokus på fordele
“Det er vigtigt, at der tages udgangspunkt i de mange fordele, som planteforædling med nye metoder kan give. Det gælder både fordele for forbrugerne (fx færre farlige stoffer i maden), miljøet (fx mindre brug af sprøjtegift), virksomhederne (fx bedre konkurrenceevne) og samfundet (fx nye job)."
2. Vurdering af risici
“Det er vigtigt at vurdere de risici, der kan være forbundet med nye metoder. Nogle metoder vil være så tæt på gmo, at de vil komme ind under gmo-reglerne. For andre metoder vil der mere være tale om en hurtigere variant af mere traditionel forædling, hvor der ikke nødvendigvis skal stilles de samme krav. Der er bred enighed om, at der ikke nødvendigvis bør være de samme risikovurderingskrav til alle metoder, men en del diskussion om, hvilke metoder der skal underlægges hvilke krav.”
3. Transparens, åbenhed og dokumentation
“Der bør være den størst mulige transparens og åbenhed om metoder. Der bør også være krav om, at planteforædlerne kan dokumentere det, de gør. Men det er samtidig vigtigt, at dokumentationskravene ikke bliver så omfattende, at kun store multinationale koncerner bliver i stand til at lave planteforædling med nye metoder. En særlig problemstilling handler om, at man med en række nye metoder ikke kan måle en forskel på selve planten i forhold til, om den er blevet forædlet traditionelt.”
4. Valgmulighed for forbrugerne
“Størstedelen af vores fødevarer er i dag forædlet med nye eller gamle metoder. Forbrugerne bør i videst mulige omfang oplyses om, hvordan konkrete planter og fødevarer er blevet produceret, så de selv kan træffe deres valg. Det gælder både kunder i fødevarebranchen og slutbrugerne.”
5. Plads til diversitet
“Det er vigtigt fortsat at sikre en stor diversitet i plantelivet. Nye metoder kan både trække i retning af større diversitet end i dag (ved at mange flere varianter bliver markedsført til forskellige formål) og mindre diversitet (ved at enkelte varianter udkonkurrerer alle andre). Det er centralt at sikre genresurser til fremtiden, men også sikre en de facto diversitet i naturen.”
6. Robust regulering
“En kommende regulering bør være robust over for den hastige teknologiske udvikling, hvor der konstant udvikles nye metoder. Derfor bør reguleringen tage udgangspunkt i nogle parametre og principper, som gør, at det bliver nemt og hurtigt at placere en ny konkret metode i forhold til forskellige niveauer af regulering.”
Fødevarer
