Økologisk Landsforening: Brug EU-støtte til at passe på jorden

Af Per Kølster og Sybille Kyed
Hhv. formand og landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening

”Skal EU redde Danmarks natur?”

Spørgsmålet er blevet bragt op flere gange her på Altinget.dk de seneste uger. Først med et indlæg 28. september af Egon Østergaard fra Dansk Ornitologisk Forening, dernæst Landbrug og Fødevarers viceformand, Lone Andersens, indlæg 10. oktober.

I Økologisk Landsforening er vi enige med både Egon Østergaard og Lone Andersen så langt hen ad vejen, at det ikke alene er EU, der skal sikre den danske natur. Det er også den enkelte borger i rammer af regler vedtaget af politikere. Men EU’s landbrugsstøtteordninger er meget vigtige for den danske natur.

EU-støtte skaber problemer for naturen
Det er EU’s landbrugspolitik, der har formet det landbrug, vi har i dag, og dermed er landbrugets støtteordninger medvirkende årsag til, at vores natur er under pres.

Dernæst er der betydelige midler i EU’s landbrugspolitik, som vi burde bruge på fælles goder – herunder natur – frem for til passiv produktionsstøtte. Det er penge betalt af EU’s borgere.

Det er EU’s landbrugspolitik, der har formet det landbrug, vi har i dag, og dermed er landbrugets støtteordninger medvirkende årsag til, at vores natur er under pres.

Per Kølster og Sybille Kyed
Hhv. formand og landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening

Brug pengene på at passe på jorden
Tiden er løbet fra at bruge dem til produktion af fødevarer. Vi skal i stedet bruge dem til at sikre opfyldelse af de ønsker, samfundet har til den jord, som landmanden forvalter.

Ønsker, som landmanden med rette ikke kan honorere tilstrækkeligt i dag, fordi samfundet ikke betaler landmanden for det, og fordi landmanden skal leve af sin jord.

Vend støtteordningen på hovedet
Så mens Landbrug & Fødevarer mener, at EU’s landbrugspolitik først og fremmest skal sikre gode rammevilkår for landbruget med fokus på konkurrencedygtighed, vækst og bæredygtig landbrugsproduktion, eksportindtægter og kvalitetsvarer med høj fødevaresikkerhed – præcis som den hele tiden har gjort – så mener vi, at tiden er inde til at vende støtteordningerne helt på hovedet.

Landbruget skal være et konkurrencedygtigt erhverv, der leverer sunde, gode fødevarer af høj kvalitet.

Men hvis det skal ske uden at det bliver på bekostning af fælles goder som rigere natur og biodiversitet, rent drikkevand og klimaløsninger, æstetiske landskaber, frugtbar jord, genetisk mangfoldighed, husdyr uden antibiotikaresistens og liv i landdistrikterne, så skal støtteordningerne have et nyt fokus.

EU-borgere ønsker et grønnere landbrug
Her lader vi til at være i sync med EU’s borgere.

I en høring gennemført af EU’s direktorat for landbrug, som blev offentliggjort i juni i år, havde samtlige EU-borgere og organisationer mulighed for meget grundigt at svare på, hvilke ønsker de har til fremtidens landbrug og EU's rolle i dette.

Resultaterne viste et meget klart billede af, at borgere på tværs af EU’s medlemslande ønsker et grønnere landbrug end det, vi har i dag.

Et landbrug, der beskytter miljøet og landskaberne, der tager stort hensyn til natur og biodiversitet, der leverer på klimadagsordnen og et landbrug med mere økologi.

Vi glæder os til samråd
Vi må stærkt formode, at resultaterne af den offentlige høring vil påvirke de aktuelle forhandlinger om EU’s landbrugspolitik.

Vi noterer i den sammenhæng, at Simon Kollerup (S) har inviteret miljø- og fødevareministeren i samråd, hvor han blandt andet beder ministeren redegøre for regeringens indspil til reformen af EU’s landbrugspolitik.

Det er et samråd, som vi glæder os til.

EU's politik skal på dagsordenen 
Vi håber, at det kan placere EU’s landbrugspolitik mere centralt på dagsordenen hos partierne i Folketinget end det, vi ser i dag. Der er behov for bred inddragelse af alle partier.

For det handler om forvaltningen af to tredjedele af Danmarks areal – herunder beskyttelsen af natur og miljø, kvaliteten af landdistrikterne og hvordan vi producerer vores fødevarer.

Økologisk Landsforening er enig med Lone Andersen, når hun plæderer for behov for mere frihed til valg af grønne initiativer.

Vi skal have et nyt fokus
Men at bygge videre på de nuværende grønne krav ser vi ikke perspektiver i. At ønske sig en både-og-løsning, som er det, Lone Andersen i sit indlæg redegør for, forudsætter at EU’s landbrugsbudget bliver større. Og det er næppe realistisk. Tværtimod.

Behovene i EU er mange. Hvis vi ikke giver EU’s landbrugsbudget et nyt fokus, så er risikoen for, at midlerne fjernes fra landbruget, overhængende. Som vi ser det, er vi derfor tvunget til at træffe et valg.

Og borgerne har talt. Den brede opbakning til et nyt fokus i EU’s landbrugspolitik og et grønnere landbrug er markant.