Debat

Økologisk Landsforening: Fokus på mere for mindre presser ikke blot dyrene, men også klimaet

Det økologiske landbrug har for længe ligget under for vækst- og produktionsdogmer, der har fokuseret på at få så meget ud af dyrene som muligt. Det er tid til, at vi udfordrer, for når vi presser dyrene på denne måde, presser vi også klimaet, skriver Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef for Økologisk Landsforening, i dette indlæg.

Der er ikke er nogen entydig forskel i klimaaftrykket per kilo produkt i en sammenligning mellem konventionel og økologisk produktion, konkluderer en ny rapport for Aarhus Universitet. Det er afgørende nyt for det økologiske landbrug, skriver Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening.
Der er ikke er nogen entydig forskel i klimaaftrykket per kilo produkt i en sammenligning mellem konventionel og økologisk produktion, konkluderer en ny rapport for Aarhus Universitet. Det er afgørende nyt for det økologiske landbrug, skriver Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening.Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Sybille Kyed
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alle går ind for dyrevelfærd. Ingen vil forsvare, at dyrene i landbruget skal lide, for at vi kan få mad på bordet.

Men ikke desto mindre har vi skabt et landbrugssystem, hvor vi presser dyrene til det yderste, for at de skal yde mere for mindre, og det er blevet fremhævet som et prydsmærke for det danske landbrug, også i klimaets navn.

Derfor er det uendelig vigtig viden, der netop er kommet frem i en ny omfattende rapport fra Aarhus Universitet om klimaeffektivitet i landbrugssektoren.

Den konkluderer, at der ikke er nogen entydig forskel i klimaaftrykket per kilo produkt i en sammenligning mellem konventionel og økologisk produktion.

Mere for mindre kan også imødekommes ved at bruge ressourcerne på en anden måde. Det kan være ved at få mælk fra køer, der har levet på græs, som lagrer kulstof i jorden fremfor på intensivt dyrkede afgrøder med et stort klimaaftryk.

Sybille Kyed
Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening

Rapporten konkluderer også, at der ingen klimamæssig fordel er ved at lade koen have en ydelse på over 4000 kilo mælk. Altså mindre end det halve af, hvad der malkes på en ko på et gennemsnitlig dansk landbrug med malkekøer.

Et opsigtsvækkende resultat, der trækker grundlaget væk under den ellers meget stærke fokusering i det danske landbrug på højere ydelser, større tilvækst og mere for mindre.

Vi skal nytænke mere for mindre-tankegangen

I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk. En verden, hvor vi er klar til at nytænke landbruget.

Men selvom vi allerede har valgt at give dyrene mere plads, og alle økologiske dyr skal have adgang til åben himmel og godt grovfoder, der gør dem mætte i maven, så har vi også ligget under for vor tids vækst- og produktivitetsdogmer og fokuseret på at få så meget ud af dyrene som muligt.

I økologien vælger vi også kvæg, der er specialiseret til at give meget mælk, høns, der lægger
mange æg, slagtekyllinger, der hurtigt når en vægt, så de kan slagtes, og grise, der føder mange unger.

Ja, det har nærmest været landmandskredses, forskeres, politikeres og kreditforeningers målestok på det gode landmandskab. Jo større og mere vi kunne præstere – jo bedre.

Den bæredygtige udvikling i landbruget kræver, at der ses på flere forhold på samme tid. Bæredygtighed er ikke garanteret ved udelukkende at se på et enkelt forhold.

Sybille Kyed
Landbrugspolitisk chef, Økologisk Landsforening

Men med den viden, der er fremlagt i rapporten, ser Økologisk Landsforening et nyt grundlag for at udfordre den udvikling, landbruget er blevet tilskyndet til at følge.

Mere for mindre kan også imødekommes ved at bruge ressourcerne på en anden måde. Det kan være ved at få mælk fra køer, der har levet på græs, som lagrer kulstof i jorden fremfor på intensivt dyrkede afgrøder med et stort klimaaftryk.

For megen fokus på vækst og produktion presser både dyrene og klimaet

Hvis vi begynder at bruge ressourcerne på en anden måde, får vi også mulighed for at se efter helt andre mere naturlige husdyrracer.

Kvæg, hvor samme dyr både leverer mælk, kød og samtidigt kan fungere som naturgræssere. Høns, der både lægger æg og egner sig til at blive slagtet, og den gode so, som føder færre, men større og mere livskraftige og livsduelige grise.

Det bliver yderligere understøttet, når forfatterne bag rapporten konkluderer:

”Der vil være situationer, hvor visse produkter har lav klimapåvirkning, men stor negativ effekt på biodiversitet, økotoksicitet eller dyrevelfærd – eller vise versa. I guidingen af forbrugere og politikere til at træffe de mest bæredygtige valg, som samtidig kan understøtte en klima- og miljøoptimering af vores fødevareproduktion – er det vigtigt, at undgå en risiko for suboptimering ved udelukkende af fokusere på klima”.

Altså kræver den bæredygtige udvikling i landbruget, at der ses på flere forhold på samme tid. Bæredygtighed er ikke garanteret ved udelukkende at se på et enkelt forhold.

En stirren sig blind på vækst og produktion presser dyrene, det ved vi. Nu ved vi, at det også kan presse klimaet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00