Økologisk Landsforening: Vi kan lære af hinanden

Af Per Kølster
Formand for Økologisk Landsforening

I et indlæg i Altinget den 25. august er formandskabet i FRDK (Foreningen for reduceret jordbearbejdning) ude med en kraftig kritik af Danmarks Naturfredningsforening for at tale for økologisk landbrug og fødevareproduktion.

Formand og næstformand Henrik Terp og Søren Ilsøe i FRDK fremkommer i indlægget med en række kritikpunkter af økologien, som i flere tilfælde er faktuelt forkerte og stærkt generaliserende. Blandt andet på klimaområdet.

Det undrer mig meget, al den stund at Økologisk Landsforening og FRDK sammen med Aarhus Universitet netop har indgået et fireårigt forskning- og udviklingssamarbejde omkring nogle af de kritikpunkter, som nævnes i indlægget.

Faktuelt forkerte kritikpunkter
Med sin store andel af kløvergræs, flerårige afgrøder og efterafgrøder har det økologiske landbrug sammenlignet med konventionelt en lavere klimabelastning per hektar.

Der bindes en masse CO2/kulstof i jord og biomasse, og økologer importerer ikke fossil-tunge pesticider og kunstgødning.

Terp og Ilsøes påstand om, at der generelt skulle være et større tab af næringsstoffer til nærmiljøet fra økologiske marker end ikke-økologiske, er der heller ikke fagligt belæg for. Tværtimod.

Per Kølster
Formand for Økologisk Landsforening

Opgør man klimabelastning per kilo fødevare, er de to systemer mere lige grundet de konventionelle hjælpestoffers udbytte-boostende effekt, og for enkelte varetyper er belastningen lavere per kilo konventionel vare.

Det er ganske korrekt, at jo mindre jordbearbejdning, jo bedre er det for jordens frugtbarhed, klimaet og mikrolivet i jorden. Og da økologer ikke anvender pesticider til at bekæmpe ukrudt, så er ploven langt de fleste steder stadig nødvendig.

Blandt andet derfor har vi indgået samarbejdet med FRDK, fordi flere og flere økologer er begyndt at dyrke pløjefrit, og vi mener, at vi sammen med forskerne kan udvikle og udbrede pløjefrie systemer og praksis i større skala i begge typer landbrug.

Løsningen på klodens manglende mad 
Terp og Ilsøe lufter også den gammelkendte myte om, at da danske øko-landbrug typisk (afhængig af produktionsgren) har et lavere udbytte på marken, end konventionelle, så kan økologisk landbrug ikke brødføde verden. Men som de to sikkert udmærket ved, så skal løsningen på ’mad nok’ ikke findes i procentforskelle i vestligt landbrug, hvor husdyr æder langt de fleste kalorier.

Løsningen for kloden ligger i et helt anderledes plantebaseret kostmønster, og samtidig giver økologiske landbrugsmetoder i fattige og sultramte egne af verden højere udbytte og mere mad. Økologisk landbrugspraksis er en del af løsningen på ’mad nok’, hvilket adskillige FN-rapporter også peger på.

Terp og Ilsøes påstand om, at der generelt skulle være et større tab af næringsstoffer til nærmiljøet fra økologiske marker end ikke-økologiske, er der heller ikke fagligt belæg for. Tværtimod.

Når man kigger på tværs af alle produktionsgrene, giver økologien reduktion i udvaskning. Baseline-studiet for 2021, som ligger til grund for de højere konventionelle gødningsniveauer i Landbrugspakken, tilskriver økologi en reduktion i udvaskning på 10 – 17 kilo N/ha.

Samarbejde fremfor modarbejde
Der skal lyde en opfordring herfra til formandskabet i FRDK til at fokusere på fælles konstruktive løsninger, der peger fremad for et bæredygtigt dansk landbrug, fremfor at bruge kræfter på at drage økologisk landbrug i miskredit på et usagligt grundlag.

Jeg håber, at vores fælles udviklingsprojekt i de kommende fire år vil åbne et par øjne for, hvad økologisk landbrug reelt er for en størrelse, ligesom også vi går ind i arbejdet med åbne øjne og et åbent sind for, hvad vi kan lære af konventionel, pløjefri dyrkning og bruge i økologisk kontekst.