Økologismen kan godt irritere mig

Af Henrik Mortensen

Formand for Danske Svineproducenter 

Jeg vil starte med at glæde mig over, at der er nogle forbrugere, som har lyst til at betale en merpris for økologi, og at der er nogle svineproducenter, der er villige til at tage udfordringen op og producere det økologiske kød, som der efterspørges. Så længe den balance passer, og passer sig selv, så kan man kun glædes over den diversitet, det er med til at give i markedet.

Når jeg som konventionel svineproducent alligevel en gang imellem lader mig irritere af økologismen, er det ikke, fordi den stjæler mit marked, for mængden af økologisk kød er helt ubetydelig (1 procent af produktionen og 0,3 promille af eksporten), men det er, fordi at den økologiske produktion sættes op på en piedestal på basis af simpel uvidenhed eller bevidst ignorance.

Jeg er stolt af den produktion, jeg har i mine egne stalde. Jeg synes, jeg behandler dyrene ordentligt, men det betyder ikke, at jeg ikke kan blive endnu bedre.

Dyrevelfærden er god
I 1990’erne stod søerne bundet i staldene, så kom 00’erne, og nye produktionssystemer med bokse vandt frem, og i dag går de drægtige søer i løsdriftssystemer. Næste skridt bliver løsdrift også i løbe- og kontrolafdeling, hvilket mange danske svineproducenter allerede har i dag, fordi de producerer kød til de engelske marked, og endelig er der dem, der eksperimenterer med løsdrift også i farestalden, så søerne går løse i hele deres liv.

Jeg er også godt tilfreds med at have været en del af den udvikling, hvor vi har øget dyrevelfærden, øget fødevaresikkerheden og sænket miljøbelastningen, i takt med at den teknologiske udvikling har gjort det muligt. Derfor bliver jeg provokeret, når nogle hævder, at et middelalderligt produktionssystem er bedre på alle punkter. Tillad mig at berige debatten med lidt fakta.

På miljøkontoen er økologisk svineproduktion udfordret af, at man ikke må benytte kunstige aminosyrer og tilsætte enzymet fytase til foderet (hhv. forbedrer proteinudnyttelse og øger tilgængeligheden af organisk bundet fosfor). De to faktorer har en stor del af æren for, at den konventionelle svineproduktion har halveret sin miljøpåvirkning pr. kg kød siden 1985. Den økologiske slagtesvineproduktion udleder 40 procent mere kvælstof og 45 procent mere fosfor pr. produceret kg kød. Ammoniakemissionen er 3-4 gange højere end fra en ny slagtesvinestald.

Det er prisen for at fodre gammeldags og lade svinene have udeareal, så man ikke kan kontrollere fordampningen. Den 30 procent lavere produktivitet på økologiske marker gør også, at de beslaglægger et større areal til foderproduktionen.

På dyrevelfærdskontoen er den økologiske svineproduktion udfordret på to områder. Det ene har de tilfælles med konventionel frilandsproduktion: høj pattegrisedødelighed (ifølge Aarhus Universitet cirka 33 procent højere end dem, som er indendørs). Den anden er, at det har store økonomiske konsekvenser at behandle syge dyr med antibiotika, hvilket indskrænker mulighederne for at behandle syge dyr drastisk, hvis de fortsat skal kunne sælges som økologiske.

Også i den konventionelle svineproduktion arbejder vi målrettet på at reducere medicinforbruget i staldene, men i samråd med vores besætningsdyrlæger insisterer vi på at behandle syge dyr, når vi ser dem i stalden. Det sker med respekt for de gældende regler og tilbageholdelsesfrister, og der bliver praktisk talt aldrig fundet antibiotikarester i dansk svinekød, hverken i konventionelt eller økologisk svinekød.

Regeringen straffer konventionelt landbrug
Som jeg startede med at sige, er det fint, at der er forbrugere, som har lyst til at betale ekstra for økologi, og svineproducenter, der er villige til at tage udfordringen op og producere det økologiske kød, som der efterspørges, men forbrugernes valg bør tages på et oplyst grundlag.

Det er ikke i orden, at staten bruger trecifrede millionbeløb på at understøtte én produktionsform på bekostning af en anden.

Ulemperne ved økologisk svineproduktion forsvinder ikke, fordi man glemmer at fortælle om dem eller hellere vil fremhæve den konventionelle produktions udfordringer. Kastration uden bedøvelse, halebid og pattegrisedødelighed er mindst lige så store udfordringer for de økologiske svineproducenter, uanset om man kan lide det eller ej.

Forbrugerne har krav på objektiv information, og alle vi, der hver dag står op og går på arbejde for dansk landbrug, har krav på at nyde samme respekt, som vores økologiske kolleger.

Jeg synes, det er problematisk, at staten så entydigt har valgt side og både moralsk, politisk og økonomisk har kastet sin gunst på økologien. Kommerciel økologi har mere end 20 år på bagen, er det ikke snart på tide, at også denne produktionsgren lærer at stå på egne ben?