Online offline mærkning af fødevarer

Af Martin Kruse
Senior Executive Advisor og fremtidsforsker

Bliver man bedre på en parameter, der er yndet hos nogle kunder, bliver man ofte dårligere på en anden, der er yndet af andre forbrugergrupper. 

Martin Kruse
Senior Executive Advisor og fremtidsforsker

Hele haven: Svanen, blomsten, sneglen for ikke at tale om den blå fisk, den glade gris, det grønblå Yin Yang og nøglehullet er at finde på dagens fødevarer. Det kan synes af meget, men med tanke på de oplysninger, diverse forbrugergrupper kan efterspørge, er det kun en dråbe i havet. Som forbruger kan ens fokus og hjertebarn være dyrenes beskyttelse, CO2-reduktion/energireduktion, mindre forbrug af råmaterialer, det rette produktionsland, flere vitaminer, udvidet næringsindholdsoplysninger, GMO, allergimærkning, arbejdsforhold, eller man kan have ønske om at vide, om virksomheden, der har produceret produktet, eller nogle af deres underleverandører har været indblandet i skandaler.

Det optimale ville være at skabe en lettilgængelig, personificeret og troværdig produktoplysning, der ikke lægger en unødig byrde på producenter. 

Martin Kruse
Senior Executive Advisor og fremtidsforsker

Digitalisering baner vejen
Nogle microsegmenter spiser ikke frugt, der ikke er nedfaldsfrugt, da det at plukke frugt gør ondt på træerne. I en individualiseret verden, hvor ens forbrugsvalg i stigende grad har til hensigt at understøtte vores fortælling om os selv, er der ikke grænser for de ønsker, forbrugerne kan have til, hvilke oplysninger som diverse produkter bør formidle, og det siger sig selv, at der ikke er plads på en Marsbar eller en Tic Tac-æske til 20 forskellige mærkninger, og forbrugerne ville blive mere forvirret, end godt er. Det ville underminere selve formålet med mærkningen. Men samtidig kan vi ikke undlade at have mærkningsordninger, hvis vi forventer, at den politiske forbruger skal være i stand til at udøve sit frie valg og bruge sin økonomiske styrke som forbruger aktivt til at påvirke virksomheder. Det åbenlyse svar på det spørgsmål er at anerkende, at vi lever i en digital verden, og fysisk plads derfor ikke er problemet, da samtlige informationer kan tilgås digitalt fra et enkelt mærke på produktet. Det giver samtidigt mulighed for, at denne information kan verificeres eller kritiseres fra tredjepart.

Tre problemstillinger

• Tilgængelighed: Folk ønsker forbrugerinformation, men i praksis tilgår folk sjældent forbrugsinformation på nettet, fordi det er lettere blot at se på produktet, og fordi det koster penge, medmindre der er WiFi i butikken. Med Google Goggles er dette imidlertid blevet væsentlig lettere. Modargumentet kan her være, at hvis man ikke udøver sit frie valg, er det ens eget valg.
  
  
• Unødig byrde på producenterne: Et større problem er, at de fleste nok ikke er opmærksom på, hvor stort arbejde det er at finde ud af hvor meget eksempelvis CO2 der slippes ud i forbindelse med produktionen af et produkt. Full cycle-analyser indeholder ikke kun virksomhedens eget forbrug i forbindelse med produktion og transport, men også forbruget hos ens leverandører, også af det materiale, der bruges til indpakning. Det sætter således en stor byrde på producenter, der særlig vil være tung at løfte for mindre producenter.

• Sidst, men ikke mindst, må man huske på, at det ikke er ligetil at sikre bedre produkter, men det ofte blot skaber nye problemer. Eksempelvis vil et fokus på at minimere vandforbrug ofte kunne lede til øget energiforbrug. Bliver man bedre på en parameter, der er yndet hos nogle kunder, bliver man ofte dårligere på en anden, der er yndet af andre forbrugergrupper.

Det optimale ville være at skabe en lettilgængelig, personificeret og troværdig produktoplysning, der ikke lægger en unødig byrde på producenter. Den ideelle løsning findes ikke, men det, der synes at komme tættest på, er en kombination af online og offline, hvilket også giver mest mening i betragtning af at en stigende del af handlen bevæger sig over på nettet.