Organisationer: Politikere overser underernæring

UNDERPRIORITERET: 17 organisationer og virksomheder opfordrer politikerne til at bekæmpe underernæring, der hvert år koster samfundet dyrt. De foreslår nu seks politiske initiativer. 

Sine Riis Lund
Fakta
De seks råd fra Forum for Underernæring:
  1. Nationale data på forekomst og udvikling af underernæring og mål for nedbringelse af underernæring – fordi en indsats mod underernæring kræver viden om problemets omfang, så man kan sætte effektivt ind med de rette indsatser og måle på, at indsatsen virker.
  2. Der skal iværksættes en indsats over for den enkelte umiddelbart efter underernæring er identificeret – fordi en tidlig og umiddelbar indsats over for den enkelte, som er i risiko for underernæring eller er underernæret, er påkrævet.
  3. Lovgivningen skal afspejle, at maden, ernæringen og måltidet er et grundlæggende og centralt element i forebyggelses-, behandlings-, og genoptrænings-, eller rehabiliteringsforløb – fordi underernæring skal bekæmpes i en koordineret indsats.
  4. Økonomiske incitamentsstrukturer skal understøtte en sammenhængende indsats mod underernæring på tværs af sektorer – fordi det fremmer samarbejdet på tværs og medvirker til at styrke indsatsen mod underernæring.
  5. Borgeren i centrum for maden og måltidet – fordi maden, måltiderne og rammerne omkring måltidet skal prioriteres endnu højere end i dag.
  6. Gennemførelse af en oplysningskampagne – fordi den enkelte, den enkeltes familie og pårørende skal gøres opmærksom på, at der kan handles på underernæring.

Kilde: Landbrug & Fødevarer

Mange indlagte ældre på landets hospitaler er underernærede. Men også på landets plejehjem og i hjemmeplejen kan underernæring være med til at svække ældres trivsel og funktionsevne.

Det fik sidste år 17 organisationer og virksomheder til at danne Forum for Underernæring, og nu fremlægger de seks anbefalinger til initiativer, som de håber, politikerne vil tage til sig.

”Der mangler politisk handling. Alle kender problemet og de økonomiske og menneskelige omkostninger. Alligevel ser ingen problemet i en helhed, når der skal træffes kortsigtede budgetbeslutninger,” siger Karen Hækkerup, der er direktør i Landbrug & Fødevarer, i en pressemeddelelse.

0:000:00