Ph.d.-studerende: Hollandske tulipaner øger risikoen for resistente svampe

Af Rose Kristoffersen
Ph.d.-studerende, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

I Danmark går diskussionen om pesticider endnu engang på, om pesticidrester i fødevarer mon kan gøre os syge.

Mens Forbrugerrådet Tænk og dansk landbrug er noget uenige om, hvorvidt vi kan stole på myndighedernes anbefalinger, overser vi måske en rygende pistol et helt andet sted.

For den nyeste internationale forskning er nu kommet med svar på nogle alvorlige spørgsmål, der blev stillet for et år siden.

Historien starter for mig i en dansk hvedemark og ender i en kompostbunke med tulipaner i Holland.

Resistente infektioner i Holland
Sidste år blev mit forskningsprojekt ufrivilligt rodet ind i en historie om svækkede patienter, hvor landbruget endte i et ekstremt dårligt lys.

Selv om mit ph.d.-projekt forhåbentlig kan bidrage til, at der bliver sprøjtet mindre, har det næppe nogen betydning for denne sag.

Rose Kristoffersen
Ph.d.-studerende, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Sagen kort: Et hospital i Holland bemærker, at nogle lungeinfektioner, forårsaget af en svamp kaldet Aspergillus fumigatus, er resistente mod den anvendte medicin, selvom patienterne aldrig er blevet behandlet før.

Mistanken falder på landbrugets anvendelse af midler mod svampe, som indeholder nogle af de samme aktivstoffer som medicinen.

Svampen findes de fleste steder og kan være blevet resistent ude i marken og med vinden endt på hospitalet hos de svage patienter, der ikke selv kan bekæmpe den.

Politisk indblanding
Historien bliver samlet op af Danmarks Radio og sendt søndag i bedste sendetid.

Næste dag sendes en sidehistorie, hvor svampemidler i landbruget fremstår overflødige, da ”naturen selv kan klare arbejdet”.

Et af eksemplerne er mit ph.d.-projekt om sortsblandinger i hvede, der rigtigt nok kan komme med et eksempel på at kunne klare svampene selv.

I resten af tilfældene tyder det desværre ikke på, at min metode er nok til at helt at undlade at bruge svampemidler.

Flere politikere kræver efter programmerne svampemidlerne forbudt i landbruget.

Ny forskning 
Så hvis du ligesom mig har ligget søvnløs siden og tænkt: Gør dansk landbrug syge mennesker mere syge? Skal vi forbyde en masse pesticider? Kan svampesporerne faktisk blive resistente i marken, eller er det bare en teori? Er de små løsninger fra mit forskningsprojekt de eneste midler, vi har tilbage i landbruget? Så er der faktisk svar nu.

Der blev sat en masse undersøgelser i gang, og forskerne er begyndt at dele resultaterne. Om landbruget udgør en trussel mod bekæmpelse af sygdommen, kommer an på to ting:

1. Kan svampen blive resistent mod medicin, når den udsættes for landbrugets svampemidler?
2. Overlever og spredes de resistente svampe efterfølgende?

Er dansk landbrug skyldigt?
Det første kan vi svare ja til: Forsøg viser, at svampe, der er blevet resistente mod nogle af midlerne i landbruget, også er resistente mod hospitalernes medicin.

Det er altså teoretisk set muligt, at dansk landbrug medvirker til at gøre folk mere syge.

Den anden del er mere sjældent opfyldt.

Modsat andre svampe trives Aspergillus under høje temperaturer, hvor den kan vokse kraftigt. Det er der sjældent ude i hvedemarkerne, men det er der til gengæld i kompostbunker og i ensilage (omsætning af græs eller majs til kvægfoder).

I Danmark har vi en stor produktion af majs og græs til ensilage, men her er et meget lavt forbrug af svampemidler. Kompost er slet ikke udbredt. Så det er næppe dansk landbrug, der producerer de resistente svampe.