Planer om svanemærkede fødevarer lagt i graven

Den grønne miljøsvane kommer hverken til at sætte sit næb i nybagt franskbrød, kanelsnegle eller andre fødevareprodukter.

Det står klart, efter Nordisk Miljømærkningsnævn onsdag endegyldigt skrinlagde arbejdet med at udvikle kriterier for svanemærkning af brød. Et forsøg der skulle være første skridt i retning af at få miljømærket udbredt til fødevarer mere generelt.

"Vi kan se, at der ikke er stemning for det her blandt interessenterne på området. Derfor er beslutningen, at vi ikke går videre med det konkrete forslag, og der ligger ikke andre forslag om andre områder på fødevareområdet i pipelinen," siger Martin Fabiansen. Han er direktør for Miljømærkning Danmark under Dansk Standard, der står for adminsitrationen af Svanemærket i Danmark.

Mere vildledning end vejledning
Den nyhed vækker stor begejstring i danske industri-, producent-, og forbrugerorganisationer. Her har der været bred konsensus om, at det var en rigtig dårlig idé med svanemærkede fødevarer. I hvert fald med de kriterier, som Nordisk Miljømærkenævn ville lægge til grund.

"Vi er rigtig glade for, at man er nået til enighed om at lægge forslaget ned og koncentrere sig om mere relevante ordninger," siger Lise Walbom, chefkonsulent i DI Fødevarer.

Hun mener, et Svanemærke på fødevarer ville have været mere vildledende end vejledende, blandt andet fordi der ville blive stillet krav til både miljø- og næringsmæssige sider af et produkt. Det ville ifølge DI Fødevarer være at blande 'pærer og æbler', og organisationen har været imod fra starten.

Vissengrøn konkurrent
Det samme har Økologisk Landsforening, der frygtede, at Svanemærket ikke blot ville forvirre forbrugerne, men også kunne udvikle sig til et 'discount-miljømærke' og blive en konkurrent til ø-mærket.

"Det her afslutter tre års kamp for os. Svanemærket vil være en vissengrøn konkurrent til økologien, der er meget stærkere på miljøsiden. Så både miljøet og forbrugerne ville tabe," siger Poul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening.

Han mener samtidig, at tilliden til Svanemærket ville have lidt et knæk, fordi kravene simpelthen var for vage. Blandt andet ville det kunne komme på brødprodukter, hvor op mod 85 procent af råvarerne er konventionelt dyrket.

Supermiljømærke skudt ned
Det var også afgørende for Forbrugerrådets modstand mod mærket. Her kunne man godt gå med til et mærke, hvis det fungerede som en overbygning til det eksisterende ø-mærke.

Kravene til råvarerne skulle så have været de samme som for økologiske produkter, herudover skulle der stilles yderlige krav til klimabelastning i beabejdningen og under transporten samt emballagens miljøbelastning.

"Det var også oppe og vende i høringsfasen. Men jeg kan også med stor sikkerhed sige, at det aldrig ville være blevet til noget, fordi stærke interesser ville være imod. Heller ikke den danske industri synes, det ville være en god idé," siger Claus Jørgensen, seniorrådgiver i Forbrugerrådet.

Bil, bolig og bøffer
Forslaget om at lancere Svanemærket på brød kom i 2010 og skulle være et pilotprojekt på vejen mod at udbrede mærket til andre fødevarer. Idéen var at skabe et mærke, der kunne favne et bredere aspekt af fødevarernes miljøbelastning end blot dyrkningsfasen.

"Dengang talte man om miljøbelastninger fra bil, bolig og bøffer. Vi beskæftiger os allerede med transportområdet og miljømærkning af huse, lejligheder og byggematerialer. Men i forhold til fødevarerne havde vi ingen krav eller kriterier, der kunne anvendes," siger Martin Fabiansen fra Miljømærkning Danmark om baggrunden for at sætte arbejdet i gang.

Fra de øvrige nordiske lande har det bærende argument været ønsket om at fremme et mere helhedsorienteret syn på fødevarernes miljøbelastning og troen på, at der var et stort miljøpotentiale at hente.

Samtidig er Svanemærkets troværdighed og det høje kendskab til det blevet set som en potentiel driver for at skabe efterspørgsel efter mere miljøvenlige fødevarerprodukter, fortæller Martin Fabiansen.

Men den danske modstand var stor nok til at få mobiliseret kritiske kræfter i de øvrige lande. Og til sidst endte Nordisk Miljømærkenævns sekretariat så med at indstille, at man stoppede det videre arbejde.

"Svanemærket er en frivllig ordning, så vi går kun ind på et område, hvor der er en efterspørgsel efter vores ekspertise. Det var der så ikke her. Og det er sådan set hovedargumentet for, at vi ikke går videre," siger Martin Fabiansen.

Miljømærkerne kommer
Et spørgsmål, der nu rejser sig med fornyet kraft, er, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med miljømærkning af fødevarer.

For vi kan lige så godt indstille os på, at det er på vej, siger Claus G. Grunert, professor ved Aarhus Universitet og leder af forskningscenteret MAPP, der beskæftiger sig med forbrugerforskning inden for fødevareområdet.

"Jeg tror bestemt, det kommer. Ligesom ernæringsmærket for 10-15 år siden, så er det noget, som vokser langsomt frem i den offentlige debat. Det vil betyde, at vi hen ad vejen vil udvikle en positiv holdning til den type mærkning," siger Claus G. Grunert.

Det er ifølge ham ikke let at svare på, om det vil være klogest at satse på en ren dansk, en nordisk eller en europæisk mærkningsordning.

På den ene side vil det ikke mindst for et eksportorienteret land som Danmark have mange fordele med et internationalt mærke på eksempelvis EU-niveau. På den anden side viser blandt andet erfaringerne fra økologimærket, at de nationale mærker fungerer bedre.

"Jeg tror, det på det nationale plan er lettere at skabe både opmærksomhed og tillid til sådan et mærke. EU halter altid lidt bagefter på det her område. Det har man også set med det europæiske økologimærke, der overhovedet ikke kan hamle op med det danske ø-mærke," siger Claus G. Grunert.

Sats på ø-mærket
Mens man hos DI helst ser en frivillig europæisk ordning, mener både Forbrugerrådet og Økologisk Landsforening, at det mest oplagte er at bygge videre på økologimærket.

Landsforeningen arbejder allerede på at udvide kravene for ø-mærket til i højere grad også at forholde sig til miljøbelastningen i forbindelse med energiforbrug og emballage. Den tilgang støtter Forbrugerrådet.

"Jeg tror, det er en god måde at bruge økologimærket til også at løfte den opgave. Forbrugerne forbinder det allerede nu med miljø, og når du køber økologisk, er det jo bedre for miljøet, der hvor det produceres. De andre ting må så komme til hen ad vejen," siger seniorrådgiver Claus Jørgensen.