Principiel strid om fødevarer til medicinske formål

TVIST: Fødevarestyrelsen og virksomheden Natur-Drogeriet er endt i en strid om et produkt til diabetespatienter med nerveskader. Klagesagen kan få betydning for, hvilke fødevarer der må markedsføres til særlige medicinske formål.

Natur-Drogeriet og kvalitetschef Robert G. Nielsen forstår ikke, hvorfor danske sukkersygepatienter med nerveskader ikke må få glæde af et produkt, der kan hjælpe dem mod smerterne. 
Natur-Drogeriet og kvalitetschef Robert G. Nielsen forstår ikke, hvorfor danske sukkersygepatienter med nerveskader ikke må få glæde af et produkt, der kan hjælpe dem mod smerterne. Foto: Natur-Drogeriet
Sine Riis Lund

Det kan være grov vildledning af forbrugerne, hvis produkter, som ​forbrugerne forledes til at tro kan forebygge, helbrede eller lindre sygdomme, ryger ud på det danske marked.

Anette Flensborg
Sektionsleder i Fødevarestyrelsen

Når nu produkter er tilgængelige i flere nabolande, der er patienter, der har god gavn af dem, og fagpersoner, der anbefaler det, hvorfor skal de her produkter så ikke være tilgængelige i Danmark?

Mette Peetz-Schou
Chefkonsulent, DI Fødevarer
Fakta
Om Alfa-liponsyre
Det er en antioxidant, der forekommer i både planter, dyr og mennesker. Alfa-liponsyre forekommer i små mængder i kosten og kan delvist optages herfra. Er blandt andet i meget små mængder i kartofler. 
Kilde: DTU Fødevareinstituttet 

Om diabetisk nervesygdom
- Ved diabetisk neuropati sker der en varig beskadigelse af nerverne til hud, muskler og/eller indre organer. I værste fald kan nerverne gå til grunde.
- Efter 12 år med diabetes har omkring 70 procent af alle mænd og cirka 50 procent af alle kvinder udviklet neuropati i varierende grad.
- Alle former for neuropati kan give smerter. Smerterne varierer i styrke og kan for eksempel føles som murrende og knugende eller som brændende og sviende smerter.
Kilde: Diabetesforeningen

Sukkersygepatienter med nerveskader kan som en af flere følgevirkninger føle brændende smerter i fødderne. 

For at modvirke symptomerne har nogle patienter derfor købt produktet alfa-liponsyre, som overvejende er en antioxidant. Det har dog i lang tid kun været muligt at købe det på nettet eller ved at tage til lande som Tyskland og Sverige for at handle.

Striden mellem Fødevarestyrelsen og Natur-Drogeriet vedrører, om denne pille Alfa-lipon kan markedsføres som en fødevare til særlige medicinske formål.
Striden mellem Fødevarestyrelsen og Natur-Drogeriet vedrører, om denne pille Alfa-lipon kan markedsføres som en fødevare til særlige medicinske formål. Foto: Natur-Drogeriet

Siden 2012 har de imidlertid også kunnet købe det i Danmark. Virksomheden Natur-Drogeriet lancerede her produktet Alfa-lipon under “Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål”.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00