Debat

Professor: Fælles værdiforståelse skal sikre en bæredygtig udvikling af fødevaresystemet

SVM-Regeringen vil udarbejde en visionsplan for dansk landbrug, men der er brug for en bæredygtig omstilling af det danske fødevaresystem inklusiv landbruget, skriver professor i agronomi, Erik Steen Jensen. 

Det vil være relevant med et fødevareråd i lighed med Klimarådet til at vurdere kommende regeringers politiske opbakning til omstillingen af det danske fødevaresystem, skriver Erik Steen Jensen.
Det vil være relevant med et fødevareråd i lighed med Klimarådet til at vurdere kommende regeringers politiske opbakning til omstillingen af det danske fødevaresystem, skriver Erik Steen Jensen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Erik Steen Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

SVM-regeringen vil udarbejde en visionsplan for omstilling af dansk landbrug til at blive mere bæredygtigt og klimavenligt - blandt andet via en afgift på udledning af drivhusgas og mere fokus på plantebaserede produkter.

Økologisk landbrug og elproduktion fra vind mødte i begyndelsen stor modstand fra konventionelle producenter i de respektive erhverv.

Erik Steen Jensen
Professor i agronomi

Regeringen vil engagere aktører fra fødevaresystemet i processen.

Det vil sige, at repræsentanter fra landbrug, fødevaresektor, naturorganisationer, forbrugerorganisationer og kommuner inddrages, hvilket er klogt.

Ambitionerne er positive, men det kan vække bekymring, hvad begrebet 'omstilling' betyder for regeringen, samt hvad det betyder at skulle omstille en decentral erhvervssektor med 31.000 landbrugsbedrifter.  

Regeringsgrundlaget omtaler kun landbruget og ikke en mere samfundsorienteret plan for bæredygtig omstilling af hele fødevaresystemet fra 'gård til gaffel', hvilket er en svaghed.

I EU har 'Green Deal' og 'Farm to Fork'-strategierne fokus på fødevaresystemer, som udover landbruget inkluderer fødevarevirksomheder og borgernes kostsammensætning, da vores valg af fødevarer har stor betydning for den konkrete landbrugsproduktion.

Vi som forbrugere, detailhandel og fødevarevirksomheder har et stort ansvar for at understøtte en bæredygtig udvikling af landbruget og ikke alene fokusere på, at det, der er i indkøbskurven, er 'billigt'.

Det er nødvendigt at sikre landbrugets indtjening i en lang omstillingsperiode, formentligt årtier, som kan være økonomisk risikofyldt.  

Orkestrering af aktører og omstillingsproces   

Fra slutningen af 1970'erne er der sket en delvis omstilling af elproduktionen fra fossile energikilder til især vindenergi (52 procent i 2022) og en del af fødevareproduktionen fra konventionelt til økologisk landbrug (12 procent omlagt i 2022).

Det vil være relevant med et fødevareråd i lighed med Klimarådet til at vurdere kommende regeringers politiske opbakning til omstillingen.

Erik Steen Jensen
Professor i agronomi

Begge produktionsformer opstod i slipstrømmen på miljøbevægelsen og blev igangsat af 'disruptive' aktører, som ønskede at producere på en anden måde.

Det var små smedefirmaer, der konstruerede deres egne møller, og i økologisk landbrug var det til en vis grad nytilkommere til erhvervet, som ønskede at transformere fødevareproduktionen. Det var omstillinger, der startede nedefra.

Økologisk landbrug og elproduktion fra vind mødte i begyndelsen stor modstand fra konventionelle producenter i de respektive erhverv.

Gradvist blev det dog klart, at det var vigtigt at støtte disse tiltag erhvervspolitisk og økonomisk med midler til omstilling og forskning, som kunne understøtte den videre innovation og udvikling.

Det har ledt til, at Danmark er i førerfeltet internationalt inden for de disse erhverv. 

Skab et fødevareråd

Langsigtet strategisk planlægning med delmål og orkestrering af processen er vigtig. Det handler om de rette aktører, tidsplan og særlige mål.

Uden en fælles værdiforståelse er det svært at nå til konsensus om en ambitiøs visionsplan.

Erik Steen Jensen
Professor i agronomi

Herunder vurderes også hvorledes kulturelle, sociale og organisatoriske relationer påvirker omstillingsprocessen.

Det vil være relevant med et fødevareråd i lighed med Klimarådet til at vurdere kommende regeringers politiske opbakning til omstillingen.

Det er afgørende for omstillingen, at fødevaresystemets aktører erkender, at der er behov for nye værdier for forvaltning af naturressourcer, fødevareproduktion, relationerne mellem producenter, fødevarevirksomheder, detailhandel og forbrugere.

De aktører, som skal medvirke til at udvikle visionsplanen, bør fokusere på at skabe en fælles forståelse af begrebet bæredygtig omstilling.

For eksempel hvad det betyder at beskytte naturen og sikre landbrugets indtjening og så videre.

Uden en fælles værdiforståelse er det svært at nå til konsensus om en ambitiøs visionsplan.

Vi skal tænke nyt

Det er især centralt, at unge under uddannelse inden for fødevaresystemet kommer til at beskæftige sig med værdier relateret til bæredygtig omstilling. Derfor må uddannelsesinstitutioner med i visionsarbejdet. 

Det kan undre, at regeringen ikke har til hensigt at involvere forskere i arbejdet med udkast til visionsplanen.

Erik Steen Jensen
Professor i agronomi

Producenter af maskiner, frø til afgrøder, foder og andre produkter til landbruget samt den finansielle sektor må også inddrages i visionsprocessen og aktivt medvirke i omstillingen.

Regeringen bør også tage magtrelationer mellem aktørerne i partnerskabet i betragtning og sikre at stemmer, lokalt og regionalt, bliver hørt og kan være med til at nytænkte fødevaresystemet, således at det ikke kun er aktører fra veletablerede større virksomheder og organisationer.

Et eksempel på succesfuld nytænkning er de økologiske mælkeproducenter og Thise andelsmejeri.

Forskning har en vigtig rolle med at skabe ny viden og medvirke til at ny relevant viden fra den globale vidensproduktion tilflyder Danmarks videns- og innovationsmiljøer.

På Forskningscenter Risø var 'triple-helix princippet' en bærende del af forsknings- og innovationsstrategien.

Princippet fokuserer på at forandring i samfundet skabes ved, at der er indgået aftaler mellem tre aktører:

Erhvervslivet, samfundet og forskningen. Derfor kan det undre, at regeringen ikke har til hensigt at involvere forskere i arbejdet med udkast til visionsplanen. 

Hvad er agroøkologisk omstilling

Agroøkologi defineres som: Den integrerede tværdisciplinære videnskab om bæredygtig udvikling i fødevaresystemer, en række bæredygtige produktionsmetoder, samt sociale og politiske bevægelser i relation til fødevarer og adgang til jordressourcer.

Det er en langsigtet og udfordrende rejse, som kræver incitamenter og mod af fødevaresystemets aktører.

Erik Steen Jensen
Professor i agronomi

Agroøkologi kan derfor ses som en samlende struktur for bæredygtig udvikling af fødevaresystemet, for eksempel som i økologisk og regenerativt landbrug, skovlandbrug, pløjefrit landbrug og fødevarevirksomheder med en stærk bæredygtighedsprofil.

Agroøkologisk omstilling og udvikling er baseret på 13 principper, som ikke alene vedrører produktionen af fødevarer, men også samspillet mellem landbrug, fødevarevirksomheder og forbrugere.

Eksempler på principperne er økonomisk mangfoldighed i produktionen, udfasning af udefrakommende indsatsstoffer som pesticider og kunstgødning og at sikre nærhed og tillid mellem producenter og forbrugere via fremme af retfærdige og korte distributionsnetværk.

Agroøkologiens principper kan anvendes i visionsplan-arbejdet og til at strukturere en omstilling af det danske fødevaresystem i et samspil mellem samfund, erhverv og forskning.

Det er en langsigtet og udfordrende rejse, som kræver incitamenter og mod af fødevaresystemets aktører og af regeringen og Folketinget.

Nogle lande har defineret en national strategi for agroøkologisk omstilling af landbrug og fødevaresystem, for eksempel tog Frankrig de skridt i 2012.  

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Erik Steen Jensen

Professor emeritus, Sveriges Lantbruksuniversitet
cand.agro. (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1980), ph.d. (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1986), dr.agro. (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 1997)

0:000:00