Debat

Debat: Den klimavenlige bøf er allerede opfundet

DEBAT: Klimavenlig oksekødsproduktion findes i forvejen. Nu mangler vi bare at tilskynde mere kødproduktion af samme art, skriver projektleder Peter Brinkmann Kristensen.

De færreste er klar over, at en god bøf i indkøbskurven ikke behøver at være en sort plet for klimasamvittigheden, mener Peter Brinkmann Kristensen. 
De færreste er klar over, at en god bøf i indkøbskurven ikke behøver at være en sort plet for klimasamvittigheden, mener Peter Brinkmann Kristensen. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Flora Juul Holst
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Brinkmann Kristensen
Kødproducent og projektleder, Natur og Miljø, Mariagerfjord Kommune

Lyder det utopisk med en klimavenlig bøf?

Ja, hvis man ellers skal tro den etablerede sandhed i oksekødsdebatten, at al oksekødskonsumering bør ledsages af den sorteste klimasamvittighed.

Men den er god nok. Der bliver allerede i dag solgt oksekød, som i produktionen har været med til at binde flere CO2-ækvivalenter, end den har frigivet, ved at dyrene har fået lov til at afgræsse.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Det sker bare ikke under nogen form for klimamærkningsordning eller koncept, så de færreste er klar over det.

Vi behøver ikke at vente længere
Der er allerede angivet mange mulige greb, dokumenteret i internationale studier og lige til at gå til, hvor landbruget kan mindske og ligefrem være med til at lagre CO2-ækvivalenter.

Hvis vi skal vende landbrugets negative klimaregnskab, skal der fart på udviklingen – og det fordrer, at der sættes gang i den nødvendige omstilling, baseret på den viden, vi allerede har.

Peter Brinkmann Kristensen
Kødproducent og projektleder, Natur og Miljø, Mariagerfjord Kommune

Her er afgræsning et af virkemidlerne. Vi behøver derfor ikke vente på smarte teknologier og ny forskning for at komme i gang.

De er velkomne og nødvendige i det samlede ryk, der skal til, men vi kan allerede nu igangsætte lagring af CO2 i langt større skala, da et af de allerstørste potentialer for at trække CO2 ud af atmosfæren ligger i jorden.

Vi skal altså forske og blive klogere − mens vi handler − på eksisterende viden. Indlægget skal yde et bidrag til, at den fremtidige debat om vores oksekød og klima vil ske på et oplyst grundlag.

Rigelig viden at stå på
Der er intet nyt i, at en øget andel græsmarker i landbruget er godt for både tilbageholdelse af næring og indbygning af kulstof i jorden i forhold til for eksempel majs og kornafgrøder til husdyrfoder.

Eller at sort jord og i ekstrem grad for eksempel kartoffeldyrkning i en mose er meget klimabelastende.

Læs også

Stimuleres væksten på græs- og naturarealer gennem afgræsning, øges kulstofbindingen markant.

Foregår det på naturarealer, er de store græssere tilmed nødvendige for at bevare og højne en truet biodiversitet. Under den rette management naturligvis.

Flere løsninger skal indfries samtidigt
Jordens potentiale til på denne måde gennem afgræsning at lagre kulstof tjener som et godt eksempel på et underformidlet indsatsområde i landbruget, som kan forbedre klimaregnskabet markant.

Her tales godt nok primært om kulstoflagring gennem skovrejsning, som måske nok har det største potentiale for kulstoflagring.

Men dette bør ske i kombination med at tilskynde til ændret adfærd og arealanvendelse på natur- og produktionsarealer, som tilmed tilgodeser flere andre bundlinjer.

Vi kan lære fra udlandet
Et 9-årigt studie fra Biogeoscinces viser eksempelvis, hvordan græsmarker i Skotland, afgræsset med kvæg og får, bandt flere CO2-ækvivalenter, end der blev frigivet, når alle strømme blev taget i betragtning.

Og i et andet studie fra Agriculture, Ecosystems and Environment konkluderes, at husdyrhold samlet set kan fungere som et netto sink for drivhusgasser − ved den rette management.

Det har blandt andet noget med balancen mellem karbon og kvælstof i jorden at gøre, sammenholdt med at kvægenes afgræsning er med til at stimulere væksten og binde kulstof i jorden.

Stadig flere kødproducenter tænker klimavenligt
Dette islæt synes at mangle i debatten om oksekødsproduktionens altødelæggende effekt på klimaet, måske fordi det kun er en ”niche”-produktion.

Der er dog mange mælkeproducenter, som i dag sætter deres kvæg på græs i sommerhalvåret, hvilket forbedrer klimaregnskabet.

Og hvad angår naturpleje som driftsgren, er der nok langt endnu i forhold til at pleje den pressede natur optimalt, herunder manglende dyr.

Men stadigt flere finder trods alt, at det er en attraktiv heltidsbeskæftigelse, hvor potentialet også for den økonomiske bundlinje er dokumenteret

Mange organisationer, igangværende projekter og sågar enkelte politikere er desuden godt i gang med at vise vejen med bud på en bedre arealanvendelse. Baseret på eksisterende viden.

Slut med ventetid
Hvad betyder det så?

Jamen det betyder i hvert fald, at den klimavenlige oksebøf allerede findes − og at det er noget, hverken teknologiske fremskridt eller forskning har frembragt.

Så det er ikke noget, vi behøver vente til 2030 eller til et andet luftigt fremtidsscenarie for at nå.

Hvorfor ikke beslutte at tilskynde, at vi skal have meget mere produktion, der tilgodeser flerdobbelte bundlinjer?

Det er svært at få øje på seriøse argumenter imod. Tilskud til blot fødevareproduktion var nok nødvendig engang i et efterkrigstidsscenarie med fødevareknaphed, men er forældet i dag og kalder på en totalrenovation, hvor fødevareproduktion, der tilgodeser andre samfundsefterspurgte goder, belønnes.

Øgede incitamenter til at lagre CO2-ækvivalenter i vores jord er her et vigtigt indsatsområde. Vi kan tilmed ændre funktion på mange landbrugsarealer, samtidig med at vi bevarer en høj produktion.

Hvis vi skal vende landbrugets negative klimaregnskab, skal der fart på udviklingen – og det fordrer, at der sættes gang i den nødvendige omstilling, baseret på den viden, vi allerede har.

Forskning og mere viden, ja tak, men vi behøver (og kan) ikke vente.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00