Proteinpartnerskab: Brug forsknings­reserven til at afhælpe sojaproblematik

DEBAT: Der er et stort potentiale i at producere bæredygtig protein i Danmark, men soja er fortsat en meget stærk konkurrent. Hvis vi skal i mål med at kunne konkurrere med klima- og miljøvenligt græs, kræver det forskningsmidler, skriver Thor Gunnar Kofoed.

Af Thor Gunnar Kofoed
Formand for partnerskabet Dansk Protein Innovation

Vi glæder os over, at fødevareminister Mogens Jensen (S) på et samråd 26. september fremhæver netop Dansk Protein Innovation (DPI) som en vigtig aktør i forhold til at arbejde for at fremme forskningen i bæredygtige proteiner.

DPI er netop etableret for at fremme og koordinere forskningen i bæredygtige proteiner. Der er store potentialer for at mindske importen af soja og producere bæredygtige proteiner i Danmark. I DPI mener vi, at det er muligt at producere 300.000 ton protein, svarende til cirka en tredjedel af Danmarks import af protein, inden 2024. Men det kræver målrettet forskning.

Proteinforskningen favner en bred palet af potentialer. Det er muligt at producere proteiner af alt fra græs, bælgplanter, og mikroalger til søstjerner og lupiner. Der er mange lovende forskningsprojekter i gang, men vi må også erkende, at vi er oppe imod en virkelig stærk afgrøde i sojaen. Sojaen er nem at producere, er stabil og har et højt udbytte, og samtidig har den rigtig gode ernæringsmæssige egenskaber til at få dyr til at vokse.

Det er derfor ikke så enkelt at erstatte sojaen med nærproducerede alternativer, som også kan konkurrere på prisen. I DPI har vi dog sat os for at få det til at ske.

Endnu langt fra målet
Græs er en uhyre klima- og miljøvenlig afgrøde og kan dermed bidrage til et lavere klimaaftryk og et bedre miljø. Blandt andet derfor mener vi i DPI, at protein udvundet af græs skal indgå i fremtidens foder til blandt andet grise.

Det seneste år har vi set mange positive resultater fra forskernes side. Alle, som hører om græsproteinets fortræffeligheder – fra landmænd til ministre – ser et kæmpe potentiale, både som foder, som forretning og som klimaløsning. Vi er desværre endnu langt fra målet om at gøre lokalproduceret græsprotein tilgængeligt og konkurrencedygtigt for landmanden, som så kan erstatte noget af den soja, han ellers fodrer dyrene med.

Det arbejde, vi er i gang med, kan sammenlignes med et hækkeløb: Startskuddet er fyret af, og vi er kommet over de første hække. Vi ligger godt, har gode ben og kan se målstregen forude, men vi mangler endnu de sidste og afgørende hække. Der mangler stadig en del forskning, udvikling, logistisk viden og vidensamling af driftserfaringer, før vi alle kan høste gevinsterne og stå med pokalen.

Mangler viden og økonomi
Vi ved for eksempel endnu ikke, hvilke kløvergræssorter der leverer mest protein. Det skal vi have forsket i. Hvordan får vi den bedste kvalitet i det endelige produkt? Det skal vi have forsket i. Vi har en meget stor logistisk udfordring: Græsset skal være frisk, for at vi kan udvinde protein, så derfor er det vigtigt at finde de rette lokaliteter til anlæggene.

Vi mangler med andre ord viden, og vi mangler økonomi. Vi har i den grad brug for samfundets opbakning, så vi kan forcere de sidste hække og nå i mål. Mange analyser har dokumenteret, at offentlige forskningsinvesteringer medfører øget værdiskabelse – og fremmer virksomhedernes incitamenter til at indgå i forskningssamarbejder med universiteter om at udvikle nye produkter og løsninger.

Det vil derfor være til gavn for os alle, at forskningen i alternative proteinkilder prioriteres højt de kommende år og helst allerede på den kommende finanslov. Vi mener derfor, at det vil være rettidig omhu, at forskningen i bæredygtige proteiner og især græsproteiner bliver prioriteret i de kommende forhandlinger om forskningsreserven.

Forrige artikel Lektor: Udbudsloven bør ikke ændres yderligere Lektor: Udbudsloven bør ikke ændres yderligere Næste artikel Frej: Vi behøver ikke at være enige om økologi Frej: Vi behøver ikke at være enige om økologi
Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

Landbrug & Fødevarer nedsætter et klimaråd

KLIMANEUTRAL: Klimaprofessor Katherine Richardson bliver formand for et nyt klima advisory board, der skal hjælpe landbruget med at indfri visionen om klimaneutrale fødevarer i 2050. "Et af de store problemer indtil nu har været, at man taler ud fra business as usual," siger hun.