S: Forbyd burhøns i hele EU

Rigtig mange danskere har netop pustet æg eller gemt dem i haven til påske, og det har været med æg fra høner, der har kunnet bevæge sig frit.

De danske forbrugere har nemlig i høj grad fravalgt buræggene, når de skal handle ind. Det har mange af de store danske supermarkeder taget konsekvensen af og derfor stoppet salget af buræg direkte til forbrugerne.

I fremtiden skal påskeæggene i hele Europa komme fra høner, som kan bevæge sig frit.

Rasmus Prehn (S) og Niels Fuglsang (S)
Hhv. fødevareminister og MEP

Vi vil gerne takke forbrugerne for at gå forrest i kampen for bedre velfærd for hønsene. Når påskeæggene fremover skal på bordet, vil regeringen gerne skubbe den sidste vej for, at det udelukkende er æg fra høner, som kan bevæge sig frit, der kan vælges.

Derfor har regeringen besluttet, at burægsproduktionen helt skal udfases efter en overgangsperiode. Denne overgangsperiode skal sikre de sidste få tilbageværende producenter i Danmark en rimelig mulighed for at omstille sig.

Også i resten af EU diskuteres burægsproduktionen. Burægsproduktion er allerede blevet forbudt i nogle EU-lande, mens andre har besluttet at udfase buræg om nogle år. De fleste EU-lande ser dog ud til at ville fortsætte.

Hensyn til basale behov
Den første danske lovgivning om burhøns kom i 1979, og i 1988 kom der EU-regler på området. Her blev der blandt andet stillet krav til mindsteareal pr. høne. Reglerne gav dog kun hønerne meget lidt plads, og burene var golde – de var kun udstyret med foder- og vandtrug.

Dyrevelfærdslovgivningen i EU bør følge med tiden. Høner bør ikke begrænses af et bur, men bør holdes i mere velfærdsvenlige systemer.

Rasmus Prehn (S) og Niels Fuglsang (S)
Hhv. fødevareminister og MEP

Sådan var reglerne for burhøns frem til 1999, hvor et nyt EU-direktiv indførte krav om, at alle æglægningsbure fra 2012 skulle være såkaldte berigede bure.

Sådanne bure tager hensyn til hønernes mest basale, adfærdsmæssige behov, fordi de er udstyret med siddepinde, en rede, hvor hønerne kan lægge æg, og et lille område, hvor hønerne kan skrabe. De danske regler gennemfører EU-regler, men er på nogle områder strengere end EU-kravene.

Da reglerne om berigede bure blev vedtaget i 1999, blev det anset som et fremskridt i forhold til de tidligere bure. De berigede bure betød rigtigt nok en væsentlig velfærdsmæssig forbedring for hønerne i forhold til de gamle bure, men de senere år har vi nu også haft fokus på, om burhønerne har tilstrækkelige muligheder for at udfolde deres naturlige adfærd.

Lovgivningen i EU bør følge med tiden
Høners mulighed for at udføre naturlig adfærd er større i de systemer, hvor man producerer skrabeæg, frilandsæg eller økologiske æg. Her kan hønerne bevæge sig friere på et større område, og de har bedre mulighed for at skrabe i underlaget, støvbade, baske med vingerne, samt flyve op og søge hvile for natten på en pind.

I frilandsbesætninger og økologiske besætninger kan hønerne også komme ud i det fri. Disse systemer dækker derfor flere af hønernes adfærdsmæssige behov og giver hønerne bedre muligheder for god velfærd.

Vi mener, at dyrevelfærdslovgivningen i EU bør følge med tiden. Høner bør ikke begrænses af et bur, men bør holdes i de mere velfærdsvenlige systemer, der allerede findes.

Hønerne skal have mulighed for at leve et mere naturligt liv. Vi støtter derfor, at et forbud mod burhøns kan blive en realitet i hele EU. I fremtiden skal påskeæggene i hele Europa komme fra høner, som kan bevæge sig frit.