Regeringen uafklaret om regulering af nye genteknologier

GMO: Fødevareminister Mogens Jensen (S) arbejder på at klarlægge Danmarks holdning til regulering af nye genteknikker, der igen er blevet et varmt emne i EU. Kommissionen vil undersøge lovgivningen på området.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) vil lave en høring for miljø- og fødevareudvalget om regulering af nye genteknologier.
Fødevareminister Mogens Jensen (S) vil lave en høring for miljø- og fødevareudvalget om regulering af nye genteknologier.Foto: Bax Lindhardt
Sine Riis Lund

Mit håb er selvfølgelig, at vi inden længe kan udforme en dansk forhandlingsposition sammen med Folketingets øvrige partier om reguleringen af de nye mutagenese-teknikker.

Mogens Jensen (S)
Fødevareminister

Hvis man deregulerer det i dag, har vi ikke en chance for at finde ud af de langsigtede konsekvenser af at bruge de nye genteknologier. Der bør være risikovurderinger, når vi taler om GMO-fødevareteknologier.

June Rebekka Bresson
Projektmedarbejder, Noah

Regeringen har ikke endnu fastlagt sin holdning til, hvordan nye genteknikker skal reguleres.

Men nu ønsker fødevareminister Mogens Jensen (S) at få emnet belyst og debatteret.

Derfor vil Miljø- og Fødevareministeriet gennemføre en høring med forskere og interessenter for miljø- og fødevareudvalget i løbet af foråret.

Dokumentation

Tre eksempler på nye planteforædlingsteknikker

Mutagenese-teknikker
Mutageneseteknikkerne frembringer små ændringer, såkaldte mutationer, i plantens arvemasse. Teknikkerne bidrager kun til ændringer, som også ville kunne opstå naturligt, og de indfører ikke nye, fremmede gener.

Cisgenese-teknikker
I modsætning til mutagenese-teknikkerne indfører cisgenese-teknikker nye gener i modtagerplanten. Generne overføres til modtagerplanten ved hjælp af de samme teknikker som ved gensplejsning, men de nye gener kommer kun fra planter, som naturligt kan krydse sig med modtagerplanten, det vil sige planter inden for samme art eller meget nært beslægtede arter.

Gensplejsnings-teknikker
Planteforædlere kan skabe forandringer ved at tage dna-sekvenser fra en anden organisme og overføre dem til afgrøden ved hjælp af gensplejsning (transgenese). Produkterne indeholder derfor en eller flere for plantearten fremmede dna-sekvenser og ofte flere gener.

 

Kilde: Landbrugsstyrelsen


Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00