Regeringen afsætter ingen midler til dyrevelfærdsmærket på finansloven

MARKEDSFØRING: Dyrevelfærdsmærket er ikke sat på finansloven, og det er en stor trussel for mærkets succes og overlevelse, mener DOSO, talerør for tyve dyreværnsforeninger. Der er ikke penge til det hele, siger S, mens SF vil tage det op i finanslovsforhandlinger.

Dyrevelfærdsmærket findes i dag på grisekød og kyllingekød. Næste år udvides mærket til også at omfatte mælk og kalve- og oksekød. 
Dyrevelfærdsmærket findes i dag på grisekød og kyllingekød. Næste år udvides mærket til også at omfatte mælk og kalve- og oksekød. Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Regeringen lægger op til at lade dyrevelfærdsmærkets videre rejse være op til branchen.

En fireårig bevilling på 17 millioner kroner udløber i år, men regeringen afsætter ingen nye midler til at markedsføre mærket fra næste år.

Det er et problem, mener Peter Mollerup, formand for DOSO, som er en sammenslutning af tyve danske dyreværnsforeninger.

“Det er helt nødvendigt, at regeringen sætter det på finansloven, fordi det er så svært at få forbrugerne til at acceptere et nyt mærke,” siger Peter Mollerup, der var en af initiativtagerne bag dyrevelfærdsmærket.

Markedsføring af Dyrevelfærdsmærket er centralt, og vi investerer årligt et millionbeløb i netop markedsføringen. Hvis mærket skal udbredes yderligere, vil det være naturligt, at alle parter bidrager økonomisk.

Jens Hansen
Pressechef, Danish Crown

Han henviser til, hvordan det også tog lang tid, før økologimærket for alvor slog igennem.

“Og det kræver altså kampagnepenge, for det er ikke nok, at mærket er derude. Forbrugerne ser det ikke i tilstrækkelig grad. Det skal ind igen, igen og igen, før forbrugerne vælger det, når de står i kølediskene,” siger Peter Mollerup.

Det er simpelthen ikke muligt at fylde huller op alle de steder, hvor den tidligere regering har efterladt huller. Og det er dyrevelfærdsmærket et eksempel på.

Christian Rabjerg Madsen
Finansordfører, Socialdemokratiet

S: Vi kan ikke udfylde alle huller
Det er Miljø- og Fødevareministeriet, der i 2017 oprettede det statslige mærke, men en lang række aktører har bidraget til at udvikle og udbrede mærket. Heriblandt Danish Crown, der gerne ser, at regeringen fortsætter sin opbakning.

“Markedsføring af Dyrevelfærdsmærket er centralt, og vi investerer årligt et millionbeløb i netop markedsføringen. Hvis mærket skal udbredes yderligere, vil det være naturligt, at alle parter bidrager økonomisk,” siger pressechef Jens Hansen.

Salling Group, der står bag supermarkeder som Netto, Føtex og Bilka, oplyser, at man ikke har en konkret holdning til emnet, men at man ser frem til at “høre regeringens overvejelser om, hvor man gerne vil tage mærket hen”.

I 2017 kom dyrevelfærdsmærket på grisekød, året efter på kyllingekød. Og fra næste år bliver mærket udvidet til at omfatte mælk, samt kalve- og oksekød.

Men det bliver som udgangspunkt ikke med statskroner til markedsføring i ryggen, bekræfter Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen. Han bebrejder den tidligere regering, at den ikke har sikret en fast bevilling til flere søsatte initiativer som eksempelvis politi og skattevæsen, men altså også i mindre målestok til dyrevelfærdsmærket.

"Der er en række af de ting, som den tidligere regering ikke har finansieret, hvor vi selvfølgelig må ud og finde finansiering, men det er også klart, at vi har et meget stærkt ønske om at prioritere det grønne og velfærd, og derfor er det simpelthen ikke muligt at fylde huller op alle de steder, hvor den tidligere regering har efterladt huller. Og det er dyrevelfærdsmærket et eksempel på," siger Christian Rabjerg Madsen.

SF tager mærket med i forhandlinger
Tidligere fødevareminister Dan Jørgensen (S) tog initiativ til dyrevelfærdsmærket, men det kom først op at flyve under den borgerlige regering, hvor Dansk Folkeparti var med til at sikre midler til mærket i landbrugs- og fødevarepakken.

Dansk Folkeparti mener, det er dybt kritisabelt, hvis regeringen ikke afsætter midler til mærkets videre liv.

“Det er for nemt bare at sige, at nu sparker vi det i gang, og så må det klare sig selv. Det synes jeg virkelig vil være en dårlig undskyldning, fordi det er jeg bange for, at det ikke kan. Og det er noget, som vi vil stille spørgsmål til, fordi det her er noget, der skal kæmpes for i forhold til at sikre dyrevelfærd,” siger dyrevelfærdsordfører Pia Kjærsgaard.

SF vil da også arbejde for at få mærket med i finansloven.

“Det er noget, som vi gerne vil tage med over i de bilaterale forhandlinger med Mogens (fødevareminister Mogens Jensen, red.), når vi når dertil, og det tænker vi nok skal løse sig,” siger dyrevelfærdsordfører Anne Valentina Berthelsen.

Christian Rabjerg Madsen gør da også opmærksom på, at regeringen har afsat 2,1 milliard i en forhandlingsreserve, og at man selvfølgelig lytter til de partier, som man skal indgå finansloven med.

"Så hvis SF bringer det her til bords, som de har udtalt til Altinget, så kigger vi selvfølgelig på det, men det er klart, at der er flere ønsker fra partierne, end der er penge, fordi vi har også som regeringsparti ansvar for, at pengene passer i sidste ende," siger finansordføreren.

Enhedslisten foretrækker Ø-mærket
Og SF skal ikke regne med opbakning fra Enhedslisten til at sætte midler af.

“Vi har sådan set et økologimærke, som er noget, der indikerer en højere dyrevelfærd end det andet mærke. Så jeg vil hellere bruge flere penge på økologi end på det mærke, som jeg ikke synes er godt nok,” siger dyrevelfærdsordfører Søren Egge Rasmussen.

Der har fra flere sider været kritik af bundniveauet i statens dyrevelfærdsmærke, der består af tre hjerter og dermed tre niveauer af dyrevelfærd.

Men Peter Mollerup giver ikke meget for kritikken af, at det ene hjerte i dyrevelfærdsmærket rykker for lidt.

“Det vil jeg simpelthen ikke acceptere. Et hjerte betyder, at søerne er frie, at de får mere halm og hele haler, altså at man ikke må halekupere pattegrisene, som jo er et symptom på, at der er noget galt. Jeg synes, det er et kæmpe løft,” siger han.

Hvad mener du, der kan ske, hvis ikke regeringen betaler penge til det her? 

“Så frygter jeg, at det dør stille ud. Hvis man som regering har dyrevelfærd på dagsordenen, så skal man holde liv i det her, fordi det er dyrevelfærd, så det batter,” siger han.

Christian Rabjerg Madsen er mere optimistisk, selv hvis det ikke ender med midler til markedsføring.

"Det er klart, at det kan svække denne her type initiativer. Det, jeg selvfølgelig bider mærke i med denne her ordning, er, at der er en række aktører, som er aktive, og derfor er der en mulighed for, at ordningen overlever i en form, hvor den er økonomisk selvbærende, og det er jo selvfølgelig positivt, hvis det sker," siger han.

 

Dokumentation

Hvad står dyrevelfærdsmærket for?

  • Dyrevelfærdsmærket findes i tre niveauer, illustreret med 1-3 hjerter, hvor der kommer stigende krav til dyrevelfærden.
  • Kravene er udvalgt af Fødevarestyrelsens eksperter i dyrevelfærd.
  • Du kan se kravene til de enkelte hjerter på Fødevarestyrelsens hjemmeside her.
  • Dyrevelfærdsmærket findes i dag på grisekød og kyllingekød. Næste år udvides mærket til også at omfatte mælk og kalve- og oksekød.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Valentina Berthelsen

MF (SF)

Peter Mollerup

Fhv. formand, Dyrenes Venner, formand, Doso, medlem, Det Dyreetiske Råd
lærer (1967), cand.pæd. (biologi, 1974)

Søren Egge Rasmussen

MF (EL)
Tømrer (Frode Nielsens Tømrer og Snedkerforretning 1990), økologisk landmand (Den Økologiske Landbrugsskole 2002)

0:000:00