Regeringen: Forsyningssikkerhed til butikker er intakt

FØDEVARER: Der er varer på hylderne og lagrene, og lastbilerne fragter fortsat nye varer. Der er styr på forsyningen til butikkerne, og derfor foretager regeringen sig ikke noget, så længe danskerne undlader at hamstre, fortalte to ministre torsdag på et pressemøde. 

Fødevareministeren og erhvervsministeren opfordrede på et pressemøde torsdag danskerne til at handle ind, som de plejer. Så er der nok mad til alle. 
Fødevareministeren og erhvervsministeren opfordrede på et pressemøde torsdag danskerne til at handle ind, som de plejer. Så er der nok mad til alle. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Der er ingen problemer med vores forsyningssikkerhed til butikkerne.

Mogens Jensen (S)
Fødevareminister

Butikkerne holder åbent helt som sædvanligt. Der er varer på lager, og lastbilerne kører, som de plejer, med nye varer. Der er nok til os alle sammen.

Simon Kollerup (S)
Erhvervsminister

Der er varer på hylderne. Og det vil der blive ved med at være.

Budskabet var klart, da fødevareministeren og erhvervsministeren torsdag morgen holdt pressemøde om fødevaresituationen i de danske dagligvarebutikker.

Der er mad nok til alle, og derfor er der hverken grund til at hamstre eller gå i panik over frygten for tomme indkøbskurve.

0:000:00