Regeringens eksperter klar med ”dramatisk” stramning af kvælstofmål for landbruget

KVÆLSTOF: Landbrugets udledning af kvælstof skal væsentligt længere ned end hidtil antaget, viser nye beregninger. Op mod 30 procent af landbruget skal tages ud af drift, vurderer ekspert bag beregningen. ”Voldsomt og dramatisk,” lyder det fra målløst landbrug.

Foto: /ritzau/Johan Mikkelsen
Hjalte T. H. Kragesteen

Landbruget kan se frem til massive krav til kvælstofreduktion, hvis Danmark skal nå sine EU-forpligtelser om at sikre god økologisk tilstand for vandmiljøet i 2027.

Det viser et notat, som miljøminister Lea Wermelin (S) har oversendt til Folketinget.

Af notatet fremgår det nemlig, at udledningen af kvælstof skal bringes helt ned til 36.600 tons, hvis iltsvind og fiskedød skal undgås i fremtiden. Det er et markant strammere krav end den hidtidige såkaldte målbelastning på 44.700 tons, som fremgår af de nuværende vandplaner.

Notatet bygger på beregninger fra Aarhus Universitet og DHI, som Miljøministeriet har bestilt for at kunne sætte miljømål for de kommende vandplaner.

Vi er meget frustrerede over, at målstregen bliver rykket dramatisk.

Anders Panum Jensen
Områdedirektør, Landbrug & Fødevarer

Professor ved Aarhus Universitet Stiig Markager har været med til at lave beregningerne, der altså viser, at der er længere vej til god tilstand for det danske vandmiljø.

”Der skal en meget stor indsats til, hvis man vil have et rent havmiljø i Danmark. Hvor vandet er klart, så fisk og planter kommer igen, og hvor vi undgår udbredt iltsvind,” siger han.

Han understreger dog også, at selvom der er tale om en stramning af målet, så kan man ikke en til en sammenligne med de 44.700 tons. For det første er det nuværende mål 2.700 tons højere, end hvad forskerne rent faktisk anbefalede tilbage i 2014. Og så bygger det på kvælstoftal, der efterfølgende har vist sig at være overvurderet med 3.000 tons.

Farvel til op mod 30 procent af landbruget
Det hører også med til historien, at de 36.600 tons kvælstof er udtryk for et såkaldt grundscenarie, der tager udgangspunkt i, at andre lande lever op til internationale aftaler om kvælstofreduktion. Andre scenarier peger på yderligere behov for reduktion, mens nogle få scenarier ser et lidt lavere behov. Samtidig lægger forskerne op til, at kvælstofreduktionen lempes, hvis der i stedet laves en markant reduktion af fosfor, som ifølge Stiig Markager også altovervejende skal ske i landbruget (se oversigt over de forskellige scenarier her).

Men uanset hvad, så viser de nye tal umiddelbart, at der ligger en væsentlig større opgave og venter landbruget end den hidtidige vurdering.

”Det vil kræve, at man tager mellem 15 og 30 procent af landbrugsarealet ud af drift,” siger Stiig Markager.

Kæmpe behov for reduktion
Det er endnu uklart, hvor meget landbruget skal levere. Dels mangler den såkaldte baselineeffekt, der viser, hvordan udledningen af kvælstof og fosfor forventes at udvikle sig uden tiltag. Og så er niveauet for den nuværende kvælstofudledning på grund af historiske fejl i nedbørsdata endnu ikke klar.

Stiig Markager vurderer dog, at udgangspunktet bliver en kvælstofudledning på i omegnen af 60.000 tons, og at der derfor vil være et kæmpe behov for at reducere med omkring 24.000 tons frem mod 2027. Altså op mod 40 procent af den nuværende udledning.

Læs også

Det er et stort behov set i lyset af, at de nuværende vandplaner (der løber fra 2015-2021) – som landbruget har protesteret højlydt imod – har haft som mål at reducere udledningen med 7.000 tons. Og da de planer blev vedtaget i 2016, var det med en melding om, at der efterfølgende vil mangle omkring 6.000 tons for at komme helt i mål.

Stort behov er forventeligt
Stiig Markager forklarer det strammere mål med, at man ikke har konstateret det forudsatte fald i kvælstofudledningen, men tværtimod har set en stigning. Og han understreger, at vandmiljøet også har fået det dårligere de senere år.

”Derfor er det forventeligt, at udledningerne skal reduceres med omkring 24.000 tons,” siger han og påpeger, at man ikke skal forvente den store hjælp fra baselineeffekten:

”De senere år har kvælstofudledningen været stigende med omkring 2,3 procent om året. Så jeg tror, vi vil se en baseline, der gør udfordringen endnu større,” siger han.

"Vi er målløse"
I Landbrug & Fødevarer er man nærmest vantro over for den melding, der nu er kommet fra forskerne.

”Vi er målløse over det tal,” siger områdedirektør for vand & natur Anders Panum Jensen og fortsætter:

”Det er en meget voldsom stramning af det i forvejen meget ambitiøse mål. Vi er meget frustrerede over, at målstregen bliver rykket dramatisk.”

Han appellerer til regeringen om at få en faglig second opinion fra andre eksperter.

”Nu skal vi have lejlighed for at studere det, man er kommet med her. Men vi har ret svært ved at tro på, at det her er et godt bud på, hvad der skal til for at få god miljøtilstand,” siger han og fortsætter:

”Vi er overrasket over, at der stadig er så snævert fokus på kvælstof. Der er brug for, at man ser på alle relevante presfaktorer.”

Mangler fokus på andre årsager
Men forskerne lægger jo op til, at kvælstofindsatsen kan reduceres, hvis man i stedet laver en fosforindsats?

”Det er rigtigt. Og den del er positiv. Men der er også mange andre presfaktorer, som de ikke har lys på,” siger Anders Panum Jensen.

Tallene er spritnye og er derfor ikke bearbejdet i regeringsapparatet endnu. Og kommer regeringen til at vedtage målet, vil det være alvorligt for dansk landbrug, vurderer Anders Panum Jensen.

”Man kan ikke nå det her, medmindre man er klar til at braklægge store dele af landbruget i Danmark,” siger han.

Regeringen har varslet et udspil til grøn omstilling af landbruget i begyndelsen af næste år og varslet nye vandplaner i slutningen af februar. Kvælstofudledning fra landbruget er helt centralt for begge planer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Panum Jensen

Miljødirektør, Landbrug & Fødevarer
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997)

Stiig Markager

Professor, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1987), ph.d. i akvatisk økologi (Aarhus Uni. 1992)

0:000:00