Regeringens klimaindsats overbeviser stadig ikke Klimarådet

Selvom der er sket fremskridt, så er regeringen fortsat langt fra klimamålet i 2030, vurderer Klimarådet i ny statusrapport. For at nå klimamålet er der brug for en høj CO2-afgift og mange flere solceller og vindmøller end planlagt, lyder anbefaling.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Morten Øyen

Det går den rigtige vej, men der er stadig langt igen.

Sådan kan Klimarådets nye vurdering af regeringens klimabestræbelser koges ned.

For selvom der i løbet af de to første år med Klimaloven er sket en masse, så er mange af regeringens klimavirkemidler usikre, og der er stadig ikke fremlagt strategier eller virkemidler for halvdelen af de reduktioner, der er nødvendige for at leve op til klimamålet om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

På trods af betydelig fremdrift i klimapolitikken finder Klimarådet, at regeringens samlede klimaindsats endnu ikke anskueliggør, at 2030-målet nås.

Klimarådet

”På trods af betydelig fremdrift i klimapolitikken finder Klimarådet, at regeringens samlede klimaindsats endnu ikke anskueliggør, at 2030-målet nås,” skriver Klimarådet i statusrapporten, der udkom fredag formiddag.

Det er Klimarådets opgave at vurdere regeringens klimapolitik hvert år og komme med anbefalinger til, hvordan de danske klimamål kan nås.

Og selvom ekspertrådet er mere rosende end sidste år – blandt andet fordi regeringen har opprioriteret analysearbejdet og fremlægt større tekniske reduktionspotentialer – så er der også et klart signal om, at ”en stor del af reduktionseffekterne fra de seneste aftaler er behæftet med moderat til høj risiko for, at ikke alle reduktioner indfries.”

”Med kun otte år til 2030 mangler regeringen således endnu at fremlægge en tydelig vej til at nå de resterende 10 millioner ton for at nå 70 procents reduktion,” skriver Klimarådet.

Brug for CO2-afgift og mere grøn energi

For at nå klimamålet anbefaler Klimarådet, at der indføres en generel drivhusgasafgift, og regeringen bør allerede nu melde dette ud sammen med et niveau for afgiften i 2030.

Klimarådet skriver, at niveauet for den konkrete afgift afhænger af, om afgiften suppleres med et bundfradrag til udsatte erhverv eller tilskud til teknologier man forventer kan blive afgørende til at sikre reduktioner.

Hvad er Klimarådet?

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig fastholde blandt andet velfærd og udvikling.

Klimarådet skal årligt vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at de danske klimamål nås. Rådet skal desuden bidrage til den
offentlige debat og udarbejder også løbende analyser og anbefalinger til klimaindsatsen.

Klimaloven fra 2020 sætter det klimapolitiske år i faste rammer. Klimarådets statusrapport er første begivenhed i lovens årshjul. Rapporten har de danske klimamål i 2025, 2030 og 2050 som omdrejningspunkt. Klimarådet vurderer, hvordan udsigterne er til at opfylde målene, hvilke problemstillinger klimapolitikken bør have fokus på, og hvilke politiske virkemidler der kan bringe Danmark tættere på målene.

En central del af rapporten er Klimarådets lovbundne vurdering af, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at målet om 70 procents reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 nås.

Klimarådets medlemmer er:

  • Peter Møllgaard, professor og dekan, Maastricht University School of Business and Economics (formand)
  • Jette Bredahl Jacobsen, professor i miljø- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet (næstformand)
  • Niels Buus Kristensen, forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt, Oslo (næstformand)
  • Jørgen Elmeskov, tidligere medlem af Klimakommissionen, tidligere rigsstatistiker og tidligere vicecheføkonom i OECD (rådsmedlem)
  • Bente Halkier, ekspert i adfærdsforskning og professor i sociologi på Københavns Universitet (rådsmedlem)
  • Per Heiselberg, professor på Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet (rådsmedlem)
  • Marie Trydeman Knudsen, seniorforsker i bæredygtighed af landbrugs- og fødevaresystemer på Aarhus Universitet (rådsmedlem)
  • Katherine Richardsen, professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Centre på Københavns Universitet (rådsmedlem)
  • Poul Erik Morthorst, professor emeritus i energiøkonomi ved DTU Wind Energy (rådsmedlem)

”Dog bør den samlede tilskyndelse i afgiftssystemet til reduktioner være i størrelsesordenen 1.500 kroner pr ton CO2e,” skriver Klimarådet.

Og så viser rådets analyser, at der er brug for behov for mere grøn strøm end den elproduktion, som de nuværende planer for udbygning med vindmøller og solceller vil kunne levere.

”Manglen forstærkes, hvis Danmark satser så stort på power-to-X, som regeringen lægger op til. Derfor bør udbygningen af elproduktion baseret på vedvarende energi fremrykkes og forøges,” skriver Klimarådet.

EL: Klimaet reddes ikke med nytårstaler

Hos både Venstre og Enhedslisten læser man Klimarådets rapport som, at der skal endnu mere fart på den danske klimahandling, hvis klimamålene skal nås.

Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen mener statusrapporten skal være et ”wake up call” til statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen.

”Rapporten slår nemlig fast, at klimaet ikke reddes med kampagner, kronikker og nytårstaler, men kun med målrettet, beslutsom og ambitiøs klimahandling,” skriver Mai Villadsen til Altinget.

”Klimarådet understreger, hvad vi fra Enhedslisten gang på gang har sagt til regeringen: Vi kan ikke løse klimakrisen alene ved at satse på nye teknologier. Vi kan ikke være sikre på, hvor store reduktioner de reelt kan levere og hvilke andre udfordringer de vil bringe med sig,” tilføjer hun.

Mangler plan for 2025-mål

Hos Venstre mener klimaordfører Marie Bjerre, at Klimarådet slår fast, at ”vi stadig har rigtig travlt.”

”Vi er kommet tættere på målet, men mangler store reduktioner og mange af dem, der er aftalt, er behæftet med usikkerhed. Derfor er det ærgerligt, at regeringen skynder sig meget langsomt med at komme i gang med nye klimaforhandlinger,” siger Marie Bjerre.

Hun peger på, at kalenderen om lidt står på marts og der endnu ikke er taget hul på forhandlinger om tung transport, flytrafik og en grøn skattereform, som det ellers er blevet varslet.

”Og så skriver Klimarådet, at der mangler en million CO2-reduktioner for bare at nå det nedre spænd af 2025-klimamålet. Det kunne vi måske nå ved at udfase kul fra Nordjyllandsværket i 2025, men det har regeringen sagt nej til. Så der skylder regeringen stadig at sige, hvordan den så vil nå det mål,” siger Marie Bjerre.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00