Regeringens klimamærke får kritik – og millionbeløb på finansloven

Trods massive udfordringer og sågar decideret modstand fra dele af erhvervslivet og Dyrenes Beskyttelse gennemfører regeringen sin bebudede klimamærkning på fødevarer.

Det står klart, efter at finansloven for 2019 blev fremlagt fredag 30. november. 

Allerede i oktober stillede regeringen med sit klimaudspil forslag om at mærke fødevarer for at "nudge" forbrugerne til at vælge mere klimavenligt i supermarkedet. Og ordningen, der skal realiseres ved hjælp fra forbruger- og adfærdseksperter, bliver nu til virkelighed. 

Manglende opbakning
Over de seneste uger har Altinget: fødevarer sat spot på klimamærkningen.

Vi har bedt erhvervslivet, fødevaresektoren, forbrugere og eksperter tage stilling til klimamærkningen, og deres holdning er klar: En mærkningsordning er forbundet med store administrative, adfærdsmæssige og klimamæssige udfordringer, og flere aktører afviser decideret at bakke op om ordningen.

Dansk Erhverv skriver: "Der er ganske enkelt så mange faldgruber, at vi i Dansk Erhverv ikke kan støtte idéen om et klimamærke på fødevarer."

Ifølge Dansk Erhverv vil en relativt simpel klimamærkning ikke give forbrugerne information, som de ikke allerede kender, mens en mere avanceret mærkningsordning vil være meget dyr og meget kompliceret. 

Læs hele Dansk Erhvervs indlæg her.

I industrien er man langt hen ad vejen enig med Dansk Erhverv. Branchedirektør Leif Nielsen skriver: "Vi kan risikere at ende med, at et klimamærke bliver en ufuldkommen størrelse, der vildleder mere, end det vejleder. [...] I stedet mener vi i DI Fødevarer, at vi bør prioritere ressourcerne på eksempelvis produktudvikling, forskning og innovation". 

Læs hele Dansk Industris indlæg her.

Også Dyrenes Beskyttelse er modstandere af ordningen: "I bedste fald vil et klimamærke nemlig blot bekræfte, hvad vi allerede ved [...]. I værste fald vil det bidrage til unødvendigt bureaukrati og vildledning af forbrugerne."

Læs hele indlægget fra Dyrenes Beskyttelse her.

Hos Coop er man ikke afvisende over for en klimamærkning, men ifølge CSR-chef Thomas Roland må vi "for klimaets skyld ikke lade mærkningsordningen forblive det eneste initiativ". Der skal nemlig en markant adfærdsændring til, før det for alvor rykker noget ved klimaet – og der vil en mærkningsordning langtfra være nok.

Læs hele Coops indlæg her. 

Overvejende positiv er man omvendt hos klimaets tænketank, Concito. Ifølge tænketanken vil en højt avanceret mærkningsordning føre direkte til, at ordningen ikke bliver til noget. Derfor giver Concito tre bud på, hvordan en mærkningsordning kan udformes, så den giver forbrugerne den nødvendige information.

Læs Concitos tre bud her.

Også Forbrugerrådet Tænk støtter op om regeringens klimamærkning.

Hos Forbrugerrådet er man dog bekymret for, at mærkningsordningen "ikke [skal] kunne bruges til at blåstemple særlige produktioner af for eksempel svinekød, som måske kan være en smule mere klimavenlige end andre slags svinekød, men som ikke gør en reel forskel i forhold til forbrugernes klimaaftryk". 

Læs Forbrugerrådets indlæg her.

I menuen til venstre kan du desuden læse indlæg fra Landbrug & Fødevarer, fødevareaktivist Birgitte Escherich og Preben Kristensen, koordinator for PEF-netværk under Nordisk Ministerråd.