Naturorganisationer til fiskeriet: Jo, bundtrawl forstyrrer havbunden

Af Thomas Kirk Sørensen, Henning Mørk Jørgensen, Kurt Svennevig Christensen og Kaare Manniche Ebert
Hhv. havbiolog og sektionsleder i WWF Verdensnaturfonden, havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening, formand i Levende Hav, fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Lige nu udspiller der sig en katastrofe under havets overflade herhjemme, og vi er nødt til at gribe ind.

Vores farvande har det dårligt, og de har haft det dårligt i mange år.

Derfor er vi fire organisationer gået sammen i den fælles kampagne Red Havet Nu, og vores opråb er blevet godt modtaget. Mere end 20.000 danskere er aktivt gået ind på vores kampagneside for at skrive under på, at de danske farvande skal have en hjælpende hånd.

Der har også været ganske anselig politisk opbakning til kampagnen, og vi fire organisationer er nu inviteret til et fælles møde med miljøministeren for at drøfte de løsninger, der kan afhjælpe havets nuværende åndenød.

Der er skabt en god og løsningsorienteret dialog.

De samlede konsekvenser burde ikke være en overraskelse for nogen, som i forvejen ved, at bundtrawl er et meget stort redskab, der slæbes hen over og skærer mange centimeter ned i havbunden.

Thomas Kirk Sørensen, Henning Mørk Jørgensen, Kurt Svennevig Christensen og Kaare Manniche Ebert

Fiskeriet er uenig
Der har dog også været røster, som er uenige i kampagnens sigte.

9. september bragte Altinget således debatindlægget ”Stop myterne om bundtrawls påvirkning af havbunden” af Danmarks Fiskeriforening. I indlægget efterlyser fiskeriforeningen en saglig dialog om fiskeriets miljøpåvirkning.

Først og fremmest skal det siges, at vi glæder os over, at fiskeriforeningen også mener, at vi er afhængige af et sundt havmiljø. Det er et befordrende udgangspunkt for fremtidig dialog.

Derfor hilser vi det også særdeles velkommen, at foreningen ønsker en saglig dialog.

Det ønske deler vi fuldt ud. Men vil også vise, at det, Fiskeriforeningen kalder myter om trawlfiskeriet, reelt er baseret på videnskabelige fakta.

En saglighed, som denne debat helt overordnet også bør være funderet på.

Forskningen taler sit tydelige sprog
Danmarks Fiskeriforening opfordrer i sit indlæg til, at Miljø- og Fødevareministeriet gennemfører et sagligt arbejde for at belyse effekterne af anvendelse af trawl i dansk fiskeri.

Foreningen håber også, at organisationerne bag Red Havet Nu vil deltage.

Det er en glimrende idé, og vi deltager gerne. Igen.

For sandheden er, at WWF Verdensnaturfonden så sent som sidste år indgik i et samarbejde med DTU Aqua og netop Danmarks Fiskeriforening om at kortlægge og analysere biologiske effekter af mange års bundtrawl i Kattegat.

De endelige resultater af samarbejdet er endnu ikke gjort offentlige, men vi ser meget frem til at kunne dele denne konkrete viden fra vores hjemlige farvande.

Det er dog ikke nødvendigt at vente på samarbejdets endelige resultater. Der findes allerede masser af videnskabelige artikler, der beskriver effekterne af bundtrawl på havbundens biologiske samfund, og de gavnlige effekter der opstår, når bundtrawl ophører.

Se for eksempel DTU Aqua-rapporten ’Miljøskånsomhed og økologisk bæredygtighed i dansk fiskeri’ eller Aarhus Universitets rapport ’Effekten af bundtrawling på bundfaunasamfund i Kattegat’.

Begge dokumenterer, at bundtrawl enten med det samme eller over tid forstyrrer havbunden fysisk og ommøblerer havbundens biologi.

Det er muligt at fiske med andet end bundtrawl
Et dansk studie fra sidste år sammenligner Kattegats bunddyr i dag med de bunddyrssamfund, som fandtes helt tilbage i 1880’erne.

Studiet viser, at arterne stadig er derude, men at de i bundtrawlede områder længe har været erstattet af mindre, kortlivede og hårdføre arter, som trives i et forstyrret miljø.

En række danske og svenske forskere konkluderede endvidere i 2017, at det kan være en god idé at fange jomfruhummere i Kattegat med tejner fremfor bundtrawl, hvis vi både skal nå vores miljømål for havbundens tilstand og begrænse udsmid.

Der findes utallige studier, der viser, at fiskeri med bundtrawl udjævner havbunden og reducerer dens nødvendige kompleksitet, hvilket fører til mindre biodiversitet og færre dyr i havbundens økosystemer.

De samlede konsekvenser burde ikke være en overraskelse for nogen, som i forvejen ved, at bundtrawl er et meget stort redskab, der slæbes hen over og skærer mange centimeter ned i  havbunden.

Så nej, vi fremfører ikke udokumenterede beskyldninger, som Fiskeriforeningen giver udtryk for i sit indlæg.

Sædvane er ikke et godt argument
Det er heller ikke forkert, at fiskeri med bundtrawl kan medføre store mængder uønsket bifangst, som fiskeriforeningen ligeledes kalder en løs påstand.

Udover anekdotisk viden kan man i adskillige rapporter (ICES, STECF, certificeringsrapporter med flere) læse om store mængder discard i for eksempel jomfruhummerfiskeriet bestående af alt fra undermålshummere, krabber, hajer og rokker til en lang række arter af konsumfisk.

Vores farvande har engang været rige på haj- og rokkearter, men nu er flere af dem lokalt udryddet, og de fleste er blevet et meget sjældent syn.

Fiskeriforeningen påpeger også i indlægget, at ”bundtrawl er et fangstredskab, som har været anvendt i årtier, og som det er fuldt legitimt at anvende”.

Men fordi en teknik har været brugt i lang tid, er det ikke nødvendigvis en god idé at fortsætte.

I dag vil vi også hellere have grøn energi i vores stikkontakter, selvom vi i mange år fyrede med kul.