Se kortet: Disse kommuner har flest lavbundsjorde

KORT: En regnefejl betyder, at tallet for lavbundsjorde er blevet opjusteret fra 108.000 hektar til 171.000 hektar. Men hvor i landet er de? Få overblik her. 

Der er på finansloven for 2020 sat to milliarder kroner over ti år af til at udtage lavbundsjorde. 
Der er på finansloven for 2020 sat to milliarder kroner over ti år af til at udtage lavbundsjorde. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Når de såkaldte lavbundsjorde efter planen skal tages ud af landbrugsproduktion, kommer beslutningstagerne formentlig særligt til at kigge mod Jylland.

De lavtliggende jorde befinder sig nemlig især i de jyske kommuner, viser en ny oversigt over antallet af lavbundsjorde fordelt på kommuner, som Altinget har fået aktindsigt i.

Her topper Aalborg Kommune listen med sine 11.510 hektar lavbundsjord, mens Tønder Kommune og Brønderslev Kommune er nummer to og tre med henholdsvis 9.324 hektar og 7.810 hektar.

Nederst på listen finder man ikke overraskende kommunerne længst mod øst, hvor både Københavns Kommune og Gentofte Kommune for eksempel råder over sølle 1 hektar lavbundsjord.

Få hele overblikket på danmarkskortet herunder.

(Artiklen fortsætter efter kortet)

Tvivl om effekt
Politikere, eksperter og interesseorganisationer står alle i kø for at udtage lavbundsjorde af klima-, natur- og miljøhensyn, og i finansloven for 2020 blev der derfor også afsat to milliarder kroner over ti år af til udtag af jorde.

I december sidste år kunne Altinget dog afsløre, at der mangler viden om effekten ved tiltaget. Det skyldes, at der er opstået tvivl om, hvor stor udledningen reelt er fra lavbundsjordene.

Usikkerheden fik i første omgang en række embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet til at advare om en ”en betydelig risiko for fejlinvesteringer” og har siden fået Folketinget til at kræve mere viden om tiltaget.

Afsløringen skete umiddelbart efter, at det kom frem, at en regnefejl fra Aarhus Universitet betyder, at man i årevis har undervurderet antallet af lavbundsjorde. Der er nemlig 171.000 hektar af slagsen i Danmark og ikke 108.000 som tidligere antaget.

Læs mere om sagen i faktaboksen til højre.

Dokumentation

FÅ OVERBLIK OVER SAGENS FORLØB 

Kendskab til arealfejl 
En fejl hos Aarhus Universitet betyder, at Danmark siden 2011 markant har undervurderet antallet af de klimabelastende lavbundsjorde. 

Folketinget får først kendskab til fejlen i midten af november sidste år, da Radikales fødevareordfører, Zenia Stampe, oplyser om det på sin Facebook-profil. Men i december måned kan Altinget fortælle, at fødevareminister Mogens Jensen (S) siden august 2019 har været bevidst om fejlen i opgørelsen, og at ministeren i oktober bliver orienteret om, at Aarhus Universitet vurderer, at arealfejlen medfører en øget udledning på 1,6 millioner ton drivhusgasser.

Tvivl om klimaeffekt
Ligeledes i december måned bringer Altinget en artikel om, at der ikke bare er usikkerhed om arealets omfang, men også om, hvor klimabelastende lavbundsjordene overhovedet er.

Det skyldes, at Danmark formentlig har anvendt en forkert emissionsfaktor, der er et udtryk for forventningerne til udledninger fra klimabelastende lavbundsjord.

I en redegørelse konkluderer embedsmænd i Landbrugsstyrelsen, at det derfor er usikkert, hvor stor en drivhusgasreduktion man kan forvente at få for pengene ved at udtage lavbundsjordene. Helt konkret frygter de "en betydelig risiko for fejlprioritering af midler". 

I finanslovsaftalen for 2020 afsætter aftalepartierne to milliarder kroner over de næste ti år til udtagning af lavbundsjorde. 

Sværere at nå klimamål 
I januar 2020 kan Altinget så fortælle, at det kan vise sig både sværere og dyrere for Danmark at nå EU's klimamål. Det skyldes, at den nye viden om udledningerne fra lavbundsjordene kan betyde, at Danmark har udsigt til at bruge færre af de såkaldte LULUCF-kreditter i klimaindsatsen frem mod 2030. Det viser notater fra regeringens embedsmænd fra oktober måned.  

LULUCF-kreditter er en form for klimarabat til klimaindsatsen i den ikke-kvotebelagte sektor såsom transport, landbrug og boliger. Dermed kan disse sektorer blive nødt til at levere mere, når der skal skæres i klimagasserne i forbindelse med klimaforhandlingerne. 

Samtidig advarer embedsværket om, at den nuværende danske emissionsfaktor risikerer at blive underkendt af FN og EU.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00