Debat

Seges: KU-forskere tager fejl af rammevilkårenes betydning

DEBAT: Jesper S. Schou og Bo Jellesmark Thorsen udviser en kedelig ligegyldighed overfor landmændene og sender fejlmeldinger til politikerne, når de hævder at rammevilkår ikke betyder noget for landbruget, skriver to direktører fra Seges. 

Ejnar Schultz og Ivar Ravn fra direktionen i SEGES skoser KU-forskerne Jesper S. Schou og Bo Jellesmark Thorsen for at have skrevet, at rammevilkårene ikke betyder noget for landmændene.
Ejnar Schultz og Ivar Ravn fra direktionen i SEGES skoser KU-forskerne Jesper S. Schou og Bo Jellesmark Thorsen for at have skrevet, at rammevilkårene ikke betyder noget for landmændene.
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Ejnar Schultz og Ivar Ravn
Medlemmer af direktionen i Seges

Jesper S. Schou og Bo Jellesmark Thorsen leverer i Altinget en svada mod CBS-rapporten om landbrugets rammevilkår. Den del må Troels Troelsen og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi selv drøfte videre. 

Det rigtig ærgerlige i indlægget er den meget fejlagtige konklusion, som de to forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet selv kommer med, idet de konkluderer, at rammevilkår ikke betyder noget, fordi priserne indretter sig, og man giver eksemplet med jordskatter og jord.

Bekymrende ligegyldighed
Der er to aspekter i det. For det første demonstrerer forskerne, at man ikke tillægger det betydning, at de landmænd, som ejer jorden, i det øjeblik rammevilkårene strammes, mister indtægt og måske hele virksomheden. 

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit indlæg til [email protected].

Ud over det menneskelige aspekt, så skader det vækstmulighederne, og det påfører måske også kreditgivere tab, så de er mindre tilbøjelige til at investere i landbrug på grund af politisk risiko.

Læs også: KU-forskere: CBS-rapport om landbrugets rammevilkår er ubrugelig

Husdyrproduktionen forsvinder, hvis den ikke er konkurrencedygtig, og her spiller rammevilkårene en afgørende rolle for, om vi har produktionen, eller den udflages til lande med lempeligere rammevilkår.

Ejnar Schultz og Ivar Ravn
Medlemmer af direktionen i SEGES

For det andet er jorden den eneste del af landbrugsproduktionen, hvor man overhovedet kan bruge det argument, fordi prisen endnu kan tåle at blive lavere, uden at jorden overgår til anden anvendelse eller udgår af dyrkning. 

Men for husdyrproduktionen, som ligger til grund for mange arbejdspladser og en stor eksportindtægt for Danmark, er det noget sludder. En svinestald bliver ikke billigere at bygge, selv om der indføres en PSO-afgift. Husdyrproduktionen forsvinder, hvis den ikke er konkurrencedygtig, og her spiller rammevilkårene en afgørende rolle for, om vi har produktionen, eller om den udflages til lande med lempeligere rammevilkår.

Fungerer som betalt rådgiver
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har rollen som betalt rådgiver for staten i spørgsmål om landbrug, og det er i den grad bekymrende, at man demonstrerer dels ligegyldighed over for de landmænd, som ejer landbrugene, når rammevilkår strammes, og dels sender deciderede fejlmeldinger til de danske politikere om, at rammevilkår ikke betyder noget for landbruget.

Læs også: Forsker afviser kritik af omdiskuteret landbrugsrapport

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00