Debat

Slow Food Copenhagen: Det moderne fødevaresystem er problematisk

DEBAT: Problemerne i det moderne fødevaresystem er til at få øje på. Men forhåbentlig vil fremtidens forbrugere vægte sundhed, transparens og bæredygtighed højere end nutidens, skriver Johan Dal, formand, Slow Food København-Nordsjælland.

Problemerne i det moderne fødevaresystem er sammenhængende og komplekse og netop derfor svære at løse, skriver Johan Dal.
Problemerne i det moderne fødevaresystem er sammenhængende og komplekse og netop derfor svære at løse, skriver Johan Dal.Foto: Colourbox
Kristian Tolbøll
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Johan Dal 
Formand for foreningen Slow Food København-Nordsjælland

Rundt omkring på busstoppesteder og andre reklamesøjler har man de seneste uger kunnet se en reklame for en stor chokoladeproducents chokoladeskildpadde med teksten ”Danmarks første slow food fylder rundt – 50” – og tillykke med det.

Slow Food er – hvilket formentlig er nyt for chokoladeproducenten – en international græsrodsorganisation med over 100.000 medlemmer i over 150 lande, der arbejder for god, ren og retfærdig mad til alle. Det vil sige mad, der smager godt og ikke er sundhedsskadeligt, er produceret på en bæredygtig måde og handles til en fair pris for forbrugerne og retfærdige vilkår for producenten.

Nutidens fødevaresystem er problematisk
Ser man på ingredienslisten til chokoladeskildpadden, kan man spørge sig om, hvordan denne har ændret sig over de sidste 50 år, og hvor mange af de ganske mange ingredienser, der overhovedet fandtes for 50 år siden. Man kan spørge sig om, hvor alle disse ting stammer fra, og hvordan og under hvilke forhold de er blevet produceret.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Kan man eksempelvis være sikker på, kakaoen ikke er produceret ved hjælp af børnearbejde, eller at der ikke er blevet ryddet regnskov for at producere palmeolien – forhold, der ikke er forbundet udelukkende med denne producent, men til den måde vi producerer fødevarer på i det moderne, globale fødevaresystem.

Det moderne fødevaresystem har sørget for, at vi – i hvert fald i den vestlige verden – ikke kender til sult eller mangelvarer, men at vi derimod konstant har en overflod af billige rå- og fødevarer at vælge imellem.

Derfor kan man håbe, at den chokoladeskildpadde, vi fejrer 100 års fødselsdag for om 50 år, vil indeholde færre, men bedre, mere transparente og måske endda lokale og bæredygtige råvarer.

Johan Dal
Formand for foreningen Slow Food København-Nordsjælland

Til gengæld er samme system medvirkende til en lang række udfordringer og problemer, ikke mindst i forhold til miljø og klima, forurening af drikkevand og udledning af drivhusgasser, faldende biodiversitet, uddøende racer, men også i forhold til folkesundhed, livsstilsygdomme som diabetes og fedme, arbejdsforhold, ensretning af madkultur, madspild og meget andet.

Problemerne i det moderne fødevaresystem er sammenhængende og komplekse og netop derfor svære at løse, blandt andet da det, ligesom ved for eksempel menneskeskabte klimaforandringer og andre store, systemiske, globale problemer, er svært at placere ansvaret og siden at få dem, der har det, til at tage det på sig og løse problemerne.

Fremtidens forbrug
Det er derimod værd at holde sig for øje, at vores nutidige forbrug, som er konsekvensen af dette system, ikke er statisk. Det vil sige, at forbruget hele tiden udvikler sig og afspejler både trends og forbrugsmønstre på individ- og familieniveau, men også industrialisering og teknologi, innovation og globalisering og meget andet, der har en indflydelse på udbud og efterspørgsel.

Således er vor tids foretrukne måde at forbruge på, supermarkederne, en relativ ny opfindelse historisk og vil formentlig også udvikle sig fra deres nuværende form inden for en overskuelig årrække. Allerede nu kan man købe ind på nettet, gennem abonnementsordninger, indgå i fødevare- eller indkøbsfællesskaber eller tage på markeder eller i butikker, som kan blive alternativer til supermarkederne, men fremtiden kan også bringe en yderligere forøgelse og effektivisering af de eksisterende supermarkeder med større varehuse og et endnu større udbud af varer.

Måske vil fremtidens forbrugere vægte sundhed, transparens og bæredygtighed højere end nutidens, måske ikke – hvordan fremtidens forbrug vil forme sig er svært at gisne om, dog vil den måde, vi forbruger på i fremtiden, givetvis på en række parametre være forskellig fra den måde, vi har organiseret vores forbrug på i dag.

Derfor kan man håbe, at den chokoladeskildpadde, vi fejrer 100 års fødselsdag for om 50 år, vil indeholde færre, men bedre, mere transparente og måske endda lokale og bæredygtige råvarer. Så er det en fest, vi gerne vil lægge navn til, og et produkt, man ville kunne kalde slow food.

......

Johan K. Dal er 32 år. Han har en Master i Food Culture and Communications (2012) fra University of Gastronomic Sciences i Pollenzo, Italien og en kandidat i Integrated Food Studies (2014) fra Aalborg Universitet (AAU). Dal har siden 2012 været tilknyttet forskningsgruppen Foodscapes, Innovation og Networks på AAU, underviser desuden på forskellige fødevareuddannelser og arbejder som selvstændig konsulent på projekter om fødevaresystemer og bæredygtighed. Siden 2013 har Dal været medlem af bestyrelsen for Slow Food København-Nordsjælland, som han blev formand for i 2015. Slow Food er en global græsrodsorganisation med over 100.000 medlemmer i mere end 150 lande, der arbejder for god, ren og retfærdig mad til alle.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00