Solid økologipolitik – men behov for ”game changers”

Af Per Kølster,
Formand for Økologisk Landsforening 

For fire år siden skrev regeringen økologien ind i sit regeringsgrundlag som et af to hovedspor i landbruget.

Regeringsgrundlaget anerkendte også, at det gik for langsomt med omlægning til mere økologi ift. målsætningen om at fordoble det økologiske landbrugsareal til 2020. Regeringen ville derfor lancere initiativer på området for at sætte tempoet på.

Verden kigger mod Danmark
Dette har ført til en offensiv økologipolitik med støtte til udvikling af eksport og markedet for økologiske varer herhjemme, omstilling af offentlige køkkener og andre vigtige tiltag, flere med rødder tilbage i det gamle VKO-samarbejde.

Verden har fået øjnene op for den danske økologipolitik – min forening har delt erfaringer med flere end 25 lande, blandt andet med præsentationer i det svenske og britiske parlament. Den politiske, organisatoriske og markedsmæssige foregangsposition, som Danmark har bygget op siden 90’erne, kan vi være stolte af.

Stadig udfordringer forude
Fra denne bakketop kan vi dog også se, hvilke bjerge vi skal over – hvilke politiske ”game changers”, der vil sætte markant skub i udviklingen af økologi.

Opsummerende er regeringens indsats på økologiområdet mere end bestået. Pilen peger opad, men der er også plads til flere ”game changers”,  hvor politikere tager fat i de store politiske tandhjul, så de drejer for den grønne omstilling.  

Per Kølster
Formand i Økologisk Landsforening

For mens vi trods krisen har øget den økologiske produktion betragteligt, så er det økologiske areal kun vokset med 10 %. Tidligere overskudsmængder af bl.a. økomælk er helt væk, og trods langt bedre produktion på de eksisterende arealer, mangler vi flere varer.  

Vi ved fra vores konsulenter, der laver ”omlægningstjek” for konventionelle landmænd, at interessen er stigende, og vi kan stå over for en ketchupeffekt. Landmænd kan se, at økologiske produktionsmetoder udvikler sig markant, og ny international forskning viser, at økonomien i økologisk produktion er bedre end konventionel.

Bankerne er langsomme til at låne penge til landmænd, der vil lægge om eller udvide økologisk produktion, men jeg er fortrøstningsfuld. En fordobling er mulig, hvis der er en politik, der skaber gode vilkår for det. 

Visionær Gjerskov styrkede offentlig økologi
Regeringen fulgte kort efter valget i 2011 op med en økologisk handlingsplan, der blandt meget andet satte et mål om 60 procent økologiske råvarer i de offentlige køkkener og måltider i 2020. Det var et visionært og modigt ”løftegennembrud”, som Mette Gjerskov sparkede i gang få uger efter valget. Dette blev bakket op af handling i form af støtte til uddannelse og involvering af køkkenansatte i den grønne omstilling.

I dag er flere end 30 kommuner godt i gang, og stadig flere køkkener i stat, kommuner og regioner lægger om til økologi, samtidig med at kosten gøres mere grøn, spild reduceres, varer købes i sæson, og mad laves fra bunden.

Madhåndværket er kommet tilbage, og den største buket roser til regeringen skal gå for dette initiativ, der er et af vor tids største sundhedspolitiske tiltag med en lang række afledte positive effekter på trivsel og stolthed hos køkkenansatte, sundhed, natur, miljø, klima og dyrevelfærd og inden for eksisterende driftsbudgetter.

Tværministeriel økologisk koordinering
Dan Jørgensen fulgte op med Økologiplan Danmark, som fastholder en offensiv økologipolitik.

Som nyskabelse lancerer den et meget samarbejde med andre ministre for miljø, klima, uddannelse og endda forsvaret samt en tværministeriel koordinering af økologipolitik på embedsmandsniveau.

Det vil i fremtiden kunne afhjælpe uheldige fejltrin som f.eks., at finansministeriet igangsætter arbejde med forpligtigende kommunale udbud, der undergraver mulighederne for mere økologi og lokale varer i offentlige køkkener. 

Nye game changers efterlyses
Det, vi kan savne, er ægte ”game changers” på niveau med indsatsen i de offentlige køkkener. At EU's landbrugsstøtte lægges om til en støtte til landmænds konkrete indsatser for klimaet, natur, dyrevelfærd og jobskabelse i landområde, hvilket kunne gøre økologi til en selvfølge for mange.

Der er også debat om differentieret moms og det ulogiske i, at forbrugere betaler mere moms på økovarer end konventionelle tilsvarende, fordi de økologiske råvarer er lidt dyrere til at begynde med.

Når finansiering er en barriere, bør man desuden overveje lovgivning om bankernes og pensionskassers investeringer i grøn omstilling. I USA er der krav om, at banker også skal låne penge i fattige områder. Krav om at 20 % af låneporteføljen er grøn, og ellers at valget er frit, om hvad der investeres i.

Vi savner også opfølgning på Natur & Landbrugskommissionens anbefalinger til regeringen i 2013 og på en en selvstændig miljøregulering for økologer, så økologer ikke bliver ”dobbelt regulerede”. 

Selvom der er blevet talt rigtig meget om økologi, så mangler der flere af disse tiltag, der virkelig vil kunne få omlægningen til at rulle. 

Løft sløret for økologi-politikken i valgkampen
Opsummerende er regeringens indsats på økologiområdet mere end bestået. Pilen peger opad, men der er også plads til flere ”game changers”, hvor politikere tager fat i de store politiske tandhjul, så de drejer for den grønne omstilling.  

Alle partier, på nær LA og Kristendemokraterne, støtter fortsat mål om en fordobling af det økologiske areal – fordi økologi bidrager til så mange forskellige mål som natur og drikkevandsbeskyttelse, dyrevelfærd sammen med høj-kvalitetsproduktion, jobs og eksport.

Og vi håber, at der i valgkampen løftes sløret for lidt mere af den politik, som partierne har for, at målet om fordobling som minimum nås.