Statens Serum Institut: Flere vil dø af svine-MRSA

INTERVIEW: Overlæge ved Statens Serum Institut Robert Skov forventer op til fem dødsfald om året som følge af smitte med MRSA fra svin. Hvis smitten mellem mennesker øges, bliver situationen endnu mere alvorlig.
Det er først og fremmest for indlagte på hospitalerne eller andre svage og syge borgere, at der er risiko for at smitte med svine-MRSA kan få dødelig udgang.
Det er først og fremmest for indlagte på hospitalerne eller andre svage og syge borgere, at der er risiko for at smitte med svine-MRSA kan få dødelig udgang.Foto: Colourbox
Kim Rosenkilde

Jo flere mennesker, som har MRSA 398 desto større bliver risikoen for, at der sker dødsfald. Vi løber en risiko for, at man vil se det ske igen. Mit bedste bud er, at vi vil ligge på et til fem dødsfald om året for.

Robert Skov
Overlæge og områdechef ved Statens Serum Institut
Fakta
MRSA

Stafylokokker er bakterier, der findes udbredt hos mennesker, nogle dyr og i vores omgivelser.

MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus) er en stafylokok-type, der er modstandsdygtig overfor almindelig stafylokok-penicillin. Der skal derfor bruges specialantibiotika, hvis infektionen skal behandles (hvilket kan kræve indlæggelse).

For få år siden opdagede man en ny type MRSA (MRSA 398), der er anderledes end de tidligere kendte MRSA-typer, idet den findes hos husdyr, især hos svin.

Mennesker, der dagligt arbejder i svinebesætninger med MRSA, bliver hyppigt bærere af MRSA.

MRSA 398 smitter kun sjældent fra menneske til menneske, men kan dog smitte til f.eks. andre personer i husstanden.


Kilde: Sundhedsstyrelsen

De hidtidige fire dødsfald som følge af smitte med den såkaldte svine-MRSA bliver efter al sandsynlighed ikke de sidste. I takt med at den antibiotikaresistente stafylokok får stadig større udbredelse, vil det også føre til flere fatale tilfælde.

Budskabet kommer fra Statens Serum Institut, SSI, der i sit seneste faglige nyhedsbrev beskriver, hvordan svinesmitten er gået fra tæt på nul i 2007 til at forårsage mere end hver tredje af alle MRSA-tilfælde i 2013, hvor der blev registreret 643 tilfælde.

"Dødsfald som de omtalte er desværre forventelige i forhold til det stigende antal MRSA CC398 i Danmark. Der forventes også fremover alvorlige manifestationer, herunder invasiv sygdom og dødsfald, som følge af infektioner med denne MRSA-type," skriver SSI i sit nyhedsbrev.

Dokumentation

MRSA CC398 mest udbredt i landområder

Der er stor geografisk spredning på, hvor svinesmitten er mest udbredt. Forekomsten er langt hyppigere i områder, hvor man også finder mange landbrug og svineproduktion. 

Incidens = Tilfælde per 100.000 indbyggere 

 2013Antal Incidens 
København by 50,7 
Københavns omegn 00,0
Nordsjælland

 

20,4
Bornholm 12,4
Østsjælland 00,0
Vest- og Sydsjælland 19 3,3 
Fyn 56 11,5 
Sydjylland 165 23,0 
Østjylland 94 11,3 
Vestjylland 126 29,5 
Nordjylland 154 26,8 
Uoplyst 21  -

Kilde: Statens Seruminstitut 


0:000:00