Støttepartier tøver ikke: Klar til at sætte flere penge af til lavbundsjorde

FORHANDLINGER: Regeringen har nedtonet sine forventninger til udtag af lavbundsjorde, men det får ikke RV, SF og EL til at slække ambitionen om flere penge til klimatiltaget dette efterår. Klimarådet mener da også, at regeringen er for pessimistisk.

Regeringens støttepartier melder sig parate til at kæmpe for og prioritere flere midler til at udtage lavbundsjorde dette efterår.

“Vi ønsker at sætte flere penge af i forbindelse med finansloven for næste år, men ser også gerne, at vi tager fat om det som del af klimahandlingsplanen for landbruget, hvor det vil være rigtig godt, hvis der kommer nogle private investorer ind og tager del i opkøbene,” siger Signe Munk, klimaordfører for SF.

Tilsvarende melding kommer fra Radikale Venstres fungerende klimaordfører, Ruben Kidde, der også ønsker at gå på to ben med ekstra indsatser både på finanslov og som led i handlingsplanen for landbruget.

Enhedslisten stemmer i, men går efter at betale regningen med landbrugsstøttemidler.

“Det er en utrolig vigtig dagsorden at få realiseret flere jorde ud af drift, og det er noget, vi vil tage med ind i klimahandlingsplanen for landbruget og også i forhandlingerne om, hvordan vi fremover skal udmønte landbrugsstøtte fra Danmark. Det synes vi er mere oplagt end at bruge finanslovsmidler,” siger landbrugsordfører Søren Egge Rasmussen.

Dyrere og mere besværligt
Regeringen har ellers nedprioriteret sine forventninger til, hvor effektivt et klimavirkemiddel udtag af lavbundsjorde er.

Regeringen påpeger, at udfordringerne er større og prisen dyrere end først antaget, hvis man vil udtage flere lavbundsjorde end de første 15.000 hektar, som der allerede med sidste års finanslovsaftale blev afsat to milliarder kroner til over ti år.

”Det er ikke noget, vi som regering er glade for. Det ville have været et dejligt virkemiddel at have,” lød det i slutningen af september fra klimaminister Dan Jørgensen (S) til Altinget. 

Ifølge et senere notat fra Miljø- og Fødevareministeriet er der så mange udfordringer ved at udtage klimabelastende lavbundsjorde, at regeringen lige nu blot ser potentiale i at udtage 38.000 ud af 171.000 hektar.

De tre støttepartier har noteret sig regeringens betænkeligheder, men det får ikke partierne til at ønske at slippe foden på speederen. 

“Det, vi har set hidtil, ændrer ikke noget for os. Vi forstår stadig på aktørerne, at de ser et større potentiale end det, som regeringen lægger op til. Vi vil selvfølgelig lytte os til, hvad regeringen har at sige om de nye skøn, men jeg føler mig ret overbevist om, at der fortsat er et betydeligt potentiale for at udtage flere jorde,” siger Ruben Kidde.

Klimarådet uenig med regeringen
I et nyt notat vurderer Klimarådet da også, at regeringen mere generelt sætter potentialet for reduktioner forholdsvist lavt for landbruget.

“For at tage nogle konkrete eksempler har regeringen vurderet potentialet for reduktioner ved vådlægning af lavbundsjorde til 0,77 millioner ton. I Klimarådets rapport fra marts 2020 vurderes et potentiale på 1,4 millioner ton, men dette tal er sandsynligvis væsentlig højere efter den officielle opjustering af arealet af kulstofrige lavbundsjorder,” skriver Klimarådet.

Desuden deler Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer ikke regeringens nye vurdering. Her holder man fast i, at det giver mening at udtage 100.000 hektar. Det selv om en rapport fra Landbrug & Fødevarers videncenter Seges viser, at tre ud af fire undersøgte projekter ikke var egnede til at blive gennemført i en lavbundsordning, som har kørt i årevis.

Politisk utålmodighed
Søren Egge Rasmussen er ikke i tvivl om, at der skal være et mindre landbrugsareal i Danmark, hvor flere lavbundsjorde tages ud af produktion for at blive til skov og natur.

Han mener dog, at der er grund til at forbedre den model, som blev lavet i forbindelse med sidste års finanslovsaftale. Han håber, at man næste gang kan finde en “bedre og billigere løsning”.

Også SF ser frem til den kommende snak om lavbundsjorde.

“Vi må selvfølgelig høre, hvad regeringen begrunder sine skøn med, men overordnet set mener vi stadigvæk, at der er en selvstændig klima- og naturpointe i at tage en stor del af lavbundsjordene ud af drift,” siger Signe Munk. 

Forrige artikel Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge Grønt overblik: Det skal du holde øje med i denne uge Næste artikel Wermelin går sammen med landbruget om at bekæmpe luftforurening Wermelin går sammen med landbruget om at bekæmpe luftforurening
Få overblik over det fødevarepolitiske forår

Få overblik over det fødevarepolitiske forår

OVERBLIK: En klima- og miljøstrategi for landbruget, debat om dyrevelfærd, landbrugsreform i EU og en akvakulturstrategi er et par af forårets store temaer på fødevareområdet.