Syvsoverne

Af Claus Tingstrøm,
adm. direktør, Meyer & Tingstrøm Personalerestauranter

Det ligner opskriften på en katastrofe: Selvom vores forbrug af kyllingekød er steget med rekordagtige ti procent på et år, styrtdykker salget af dansk kylling. I 2003 var importen på 18 procent af forbruget, tre år efter er den mere end fordoblet til at udgøre 42 procent af forbruget.

Til Landbrugsrådets spændende blad FoodCulture siger direktør Per V. Møller fra Rose Poultry, at "...myndighederne har snorksovet i timen, når det drejer sig om at stille krav til importen af fjerkræ."

Det underforståede budskab er, at hvis man kan forhindre import af fjerkræ med henvisning til dårlig salmonellastatus, så vil markedet igen være åbent for danske producenter.

Men hvem er det egentlig, der har snorksovet?

Den danske fjerkræbranches dødskamp bliver ikke rar at overvære for os udenforstående, og man kan kun have medfølelse over for de mennesker, det kommer til at gå ud over.

Claus Tingstrøm
Adm. dir. i Meyer & Tingstrøm Personalerestauranter

Myndigheder kan ikke ændre det
Danske forbrugere kan groft sagt deles i tre: den første gruppe går efter laveste pris som eneste parameter. Mellemgruppen ser også på prisen, men også på friskhed, udseende, emballage osv. Den tredje gruppe går entydigt efter kvalitet i bredeste forstand: Det kan være økologi, smag eller en spændende forædling af produktet.

Alle ved, at det er den første og den sidste gruppe, der vokser på bekostning af mellemgruppen.

Danske fjerkræproducenter har valgt mellemgruppen som sin målgruppe, og i takt med, at denne gruppe svinder ind - ja, så svinder dansk fjerkræproduktions marked tilsvarende, som tallene klokkeklart viser. Det kan ingen myndighed ændre på, hvor gerne man end vil.

Danske fjerkræproducenter har ingen jordisk chance for at priskonkurrere med f.eks. brasilianske eller thailandske producenter, så man kan godt glemme alt om en fremtid på discountmarkedet.

Derimod kan man måske mene, at der er en fremtid på gourmetmarkedet. I Frankrig og Belgien udgør salget af gourmetfjerkræ over 30 procent af det samlede marked, typisk til kilopriser, der er to til fem gange så høje som de danske.

Men er det realistisk at tro, at danske producenter kan omlægge produktionen? Næppe - franske og belgiske fjerkræproducenter har mange års erfaring og et veludbygget distributionssystem. Også til Danmark, som importtallene tydeligt viser.

Men fjerkræbranchen håber stadig: "Vi har en stor markedsføringsopgave foran os. (...) Men jeg tror, at tiden arbejder for os," siger Per V. Møller.

Fjerkræbranchens dødskamp uundgåelig
Den danske fjerkræbranches dødskamp bliver ikke rar at overvære for os udenforstående, og man kan kun have medfølelse over for de mennesker, det kommer til at gå ud over.

Men måske kan der komme det positive ud af det, at vi for alvor vil overveje, hvad der kan gøres for at sætte landbruget i stand til at konkurrere uden den bistandshjælp og de toldmure, der koster danske forbrugere og skatteydere tocifrede milliardbeløb hvert eneste år.

Hvis vi ikke vil se sandheden i øjnene, er det hverken myndigheder eller fjerkræbranche, der snorksover.

Så er det hele samfundet.