Tænketank vil forvirre på et højere niveau

INTERVIEW: Tænketanken Frej vil søge konsensus i fødevaredebatten og turde sige forbrugerne imod på emner som økologi og GMO. Deres arbejde skal være frit for hensyn til medlemmer og ideologier, fortæller formand Marie-Louise Thøgersen.

Marie-Louise Thøgersen var i efteråret 2016 med til at stifte Tænketanken Frej ud fra studenterforeningen Tværfagligt Fødevareforum.
Marie-Louise Thøgersen var i efteråret 2016 med til at stifte Tænketanken Frej ud fra studenterforeningen Tværfagligt Fødevareforum.Foto: Pressefoto
Kasper Kaasgaard

Vi kæmper ikke for, at landbruget skal overleve i Danmark for at landmændene skal være glade. Vi synes kun, vi skal have et landbrug, hvis det bidrager noget godt til samfundet.

Marie-Louise Thøgersen
Formand, Tænketanken Frej

Der er behov for en bedre debat på fødevareområdet frigjort for interesserkonflikter.

Det mener Marie-Louise Thøgersen, der sammen med tre ligesindede i efteråret lancerede Tænketanken Frej med målet om at fremme innovative politiske løsninger på landbrugs- og fødevareområdet.

Det gjorde de fire stiftere som en reaktion på debatmiljøet inden for miljø- og fødevarepolitik.

Dokumentation

Det mener Frej om...

Landbrugsstøtte
”Vi mener, at landbrugsstøtten skal afskaffes til et minimum over en 15-årig periode. Der er nogle fordele ved den koplede støtte, hvor man skal opfylde nogle grønne krav. Dem mener vi er gode, fordi de giver et incitament til, at landmændene laver nogle naturtiltag og tager højde for miljøet.”

CO2-reduktionsmål for landbruget
"EU’s klimamål er ekstremt stramme, og det er godt. Vi skal reducere klimabelastningen fra landbruget. Problemet er, at vi er nået rigtig langt i Danmark, så det bliver rigtig svært for os at finde yderligere reduktioner sammenlignet med at udbrede best-practice til de østeuropæiske lande, som slet ikke gør noget nu. På den måde er de ikke gode. Men vi bør blive endnu bedre. Man skal blandt andet se på kødforbruget.”

Økologi
”Vi mener generelt, at alternative landbrugsproduktioner skal kunne eksistere og skal have støtte, fordi de tænker nye veje. Men der skal være en mere åben debat ved fordele og ulemper ved økologi, og vi skal åbent kunne drøfte, hvilken samfundsværdi det giver for de penge, vi lægger i det. Man kan godt stille spørgsmålstegn ved klima- og miljøeffekterne globalt set. Der der økologi ikke altid positivt. Økologi skal være der, fordi det rykker den konventionelle produktion, men om det skal være i den grad, som samfundet går imod lige nu, skal vi ind og stille spørgsmålstegn ved.”

Dyrevelfærd
”Vi kæmper hele tiden for, at man øger dyrevelfærden. Der er ingen øvre grænse for, hvor meget dyrevelfærd man kan få. Lige nu er det ikke godt nok, det er der ingen tvivl om. Der skal identificeres områder, hvor vi kan øge dyrevelfærden for eksempel i svineproduktionen. Vi skal hele tiden rykke os, men ikke så meget, at produktionen rykker til andre lande, hvor kravene er mere lempelige.”


0:000:00