Verden reddes ikke alene gennem indkøbskurven

Af Anja Philip
Formand i Forbrugerrådet Tænk

Først og fremmest kan det være nærmest umuligt for os forbrugere at gennemskue, hvad vores valg i køledisken har af betydning. 

Anja Phillip
Formand i Forbrugerrådet Tænk

Der findes tal, der viser, at forbrugerne gerne vil handle mere ansvarligt i forhold til nogle af samfundets etiske udfordringer – men alligevel ikke altid gør det. For eksempel siger 60 procent af danskerne, at de gerne vil undgå buræg. Alligevel er over halvdelen af de æg, der bliver solgt i danske butikker, fra burhøns.

Forbrugerne hverken kan eller skal redde verden alene gennem deres indkøbskurv.

Anja Phillip
Formand i Forbrugerrådet Tænk

Denne forskel mellem tale og handling skyldes ikke, som nogen nok kunne fristes til at konkludere, at vi forbrugere lyver og kun tænker med pengepungen og så pudser den etiske og politisk korrekte glorie, når der skal besvares spørgeskemaer om vores indkøb.

Forskellen skyldes derimod en række forhold, der illustrerer, hvorfor samfundsudfordringerne inden for eksempelvis dyrevelfærd, miljø, klimaforandringer og arbejdsforhold ikke egner sig til at blive løst af forbrugerne alene. Vi har alle, forbrugere, virksomheder og politikere, et ansvar for, at verden udvikler sig etisk forsvarligt, men forbrugerne kan ikke løfte byrden alene.

Ikke forbrugernes ansvar
Først og fremmest kan det være nærmest umuligt for os forbrugere at gennemskue, hvad vores valg i køledisken har af betydning. I eksemplet med buræg, kan man hævde, at man, selvom man køber æg fra fritgående høns, risikerer gennem sine øvrige indkøb at støtte produktionen af buræg: En stor del af de æg, der bruges i forarbejdede fødevarer, er nemlig fra burhøns.

Det kan også være ganske komplicerede valg, man står over for som bevidst forbruger. For eksempel giver det af klimamæssige årsager umiddelbart god mening at købe lokalt producerede fødevarer, hvor transporten har været kort og CO2-udledningen derfor mindre. Alligevel forholder det sig sådan, at tomaterne fra Spanien klimamæssigt kan være et bedre valg end danske tomater dyrket i drivhus.

Og det var bare overvejelser omkring tomater og æg. Det er næsten umuligt, at forholde sig til alle de ting, man som bevidst forbruger kan overveje, inden man er nået gennem hele indkøbslisten. Derfor giver det ikke mening at lade det være alene op til forbrugerne via deres valg at fastsætte de standarder, vi som samfund ønsker. Og derfor giver det heller ikke mening at klandre forbrugerne for ikke altid at handle lige efter deres politiske overbevisning. Det er helt legitimt at ønske bedre forhold for dyr, færre klimaændringer og bedre arbejdsløn til bjergbønder, uden at man selv skal påtage sig hele ansvaret for at forbedre situationen alene gennem sin indkøbskurv.

Uoverskuelig fødevaremærkning
Der har over de seneste år været en tendens til, at politikere og virksomheder, der gerne vil adressere etiske problemer i fødevareproduktionen, foreslår mærkningsordninger.

Mærkning kan være et glimrende redskab, og der findes i dag en række fødevaremærkningsordninger, der involverer etiske og miljømæssige aspekter, som vi i Forbrugerrådet Tænk støtter. Det drejer sig om for eksempel Økologi-, Frilands-, Fairtrade- og MSC-mærket.

Vi støtter overordnet mærkningsordninger, der kan hjælpe den særligt interesserede forbruger til at træffe et godt valg, og som samtidig kan være lokomotivet for at trække fødevareproduktionen i en ”ansvarlig” retning. Men vi er ved at være nået en grænse for, hvor mange mærker forbrugeren kan kapere. Og samtidig er ikke alt egnet til mærkning. Vi støtter for eksempel ikke et specifikt klimamærke, da der er alt for meget variation inden for samme varegruppe, og det dermed er alt for svært at opstille klare kriterier. 

Etik gennem lovgivning 
Samtidig er det politisk helt afgørende, at mærkning ikke bliver en sovepude, så der ikke gøres noget fra politikere og virksomheder for at løfte bundniveauet inden for for eksempel dyrevelfærd. Rammerne – herunder for det bundniveau, der løbende bør hæves – skal grundlæggende fastlægges af regler og frivillige aftaler. Mærkning skal supplere og vise vejen og give forbrugerne den nødvendige viden til at handle.

Etiske spørgsmål om eksempelvis forbedring af dyrevelfærd eller mindre udledning af CO2 er problemstillinger, der grundlæggende egner sig bedst til at blive løst strukturelt via lovgivninger og frivillige aftaler.

Forbrugerne hverken kan eller skal redde verden alene gennem deres indkøbskurv.