Viden om kartoffel-DNA giver bedre afgrøder

FORSKNING: Videnskabsfolk fra hele verden har samarbejdet om en kortlægning af kartoflens DNA. Projektet giver nye muligheder for at mindske fremtidig fødevaremangel.

Forskere verden over har samarbejdet om at kortlægge kartoflens DNA. I forhold til stigningen i verdensbefolkningen skal verden i 2050 kunne producere dobbelt så mange fødevarer på det samme landbrugsareal som i dag.

I hele verden arbejder forskere med at kortlægge planters DNA-strukturer for at udvikle nye typer afgrøder, der er stærkere, sygdomsresistente og giver mere effektive afgrøder.

Efter flere års arbejde kan et stort internationalt konsortium nu præsentere hele kartoflens genom, det vil sige kortlægningen af samtlige gener i verdens tredjevigtigste fødevare. Forskere fra Aalborg Universitet deltaget i projektet som de eneste danskere.

0:000:00