Tænketanken EUROPA søger analytiker til fødevareprojekt (3-årig projektstilling)
Med klimaforandringer og krigen i Ukraine er fødevarepolitik blevet sikkerhedspolitik, og de europæiske ledere har gjort fødevaresuverænitet til en politisk prioritet.

Hvis du interesserer dig for disse temaer, er stillingen som analytiker hos Tænketanken EUROPA måske noget for dig. Tænketanken EUROPA søger en analytiker til vores nyopstartede projekt "Biosolution 2030 - mod et paradigmeskifte i EU's landbrugs- og fødevarepolitik". Projektet skal sætte fokus på udviklingen i EU's fødevarepolitik og global fødevaresikkerhed, samt følge udviklingen af EU's GMO-lovgivning. Som analytiker vil du hjælpe med at forme og afvikle projektets aktiviteter både i København og i Bruxelles. Du vil også være med til at skabe synlighed omkring europæisk fødevarepolitik gennem analyser og bidrag til medier. Du vil have en alsidig rolle i en lille, men voksende organisation, hvor der er gode muligheder for udvikling og ansvar samt for at sætte dit eget præg på stillingen og på de færdige resultater. Om dig Du interesserer dig for europæisk og international politik, og gerne for klima og fødevarer. Af natur er du politisk interesseret, nysgerrig, og har lyst til at følge med i, og måske påvirke, hvad der sker i verden omkring os. Du har særdeles gode analytiske evner, og mestrer både at arbejde med og redigere andres tekster samt at producere egne analyser, så budskaberne står klokkeklart. Du skal desuden have lyst til organisere og afvikle events og briefinger - ofte sammen med eksterne samarbejdspartnere på højt niveau, både danske og internationale. Du vil også skulle være tovholder på Tænketankens EU biosolutions advisory board bestående af 5-7 medlemmer fra industri, forskning og interesseorganisationer. Meget af arbejdet vil være rettet mod Bruxelles. Det er derfor en fordel, hvis du har Bruxelles-erfaring, evt. fra praktikophold eller ansættelse i EU. Du har min. en master/kandidatgrad fra et dansk eller udenlandsk universitet og mestrer engelsk flydende på skrift og i tale. Om Tænketanken Tænketanken EUROPA er en uafhængig tænketank med fokus på Europa. Vi udarbejder evidensbaserede analyser med det mål at kvalificere den danske Europadebat og sikre, at danske aktører i stigende grad forholder sig til europæiske temaer af stor betydning for Danmark. Tænketankens eksperter og analytikere bliver ofte brugt i danske og internationale medier, både for at kommentere den europæiske udvikling og ifm. egne analyser. Tænketanken indtager ikke holdninger som organisation. Vi arbejder tæt sammen med den europæiske tænketank European Council on Foreign Relations (ECFR), så stillingen giver gode muligheder for internationalt samarbejde, f.eks. kortvarige ophold på ECFR's kontorer i europæiske hovedstæder som Berlin, London, Paris og Warszawa (læs mere her). Foruden ECFR arbejder vi tæt sammen med universitetsforskere, repræsentanter fra vore medlemmer samt en lang række organisationer i Danmark og udlandet. Formalia Stillingen er på fuld tid, 37 timer om ugen eks. pauser. Ansættelsen er tidsbegrænset og udløber ultimo september 2025. Der kan forekomme arbejde uden for almindelig arbejdstid samt rejseaktivitet, og der kan være perioder, som kræver en ekstra indsats. Til gengæld er der stor fleksibilitet i arbejdet. Vi har en uformel og god stemning på kontoret, og vi hjælper hinanden med at få løst opgaverne. Løn efter kvalifikationer. Arbejdssted er Nygade 4 (Strøget) i København. Ansøgningsfristen er mandag den 10. oktober 2022 kl. 12, men vi modtager gerne din ansøgning før og samtaler afholdes løbende. Send ansøgning og cv og skriv "Ansøgning Analytiker" i emnelinjen. Stillingen søges via knappen “søg dette job" her på siden. Tiltrædelse snarest muligt. For spørgsmål kontakt chefanalytiker Ditte Brasso Sørensen på mail ditte@thinkeuropa.dk eller mobil: 6110 1115.

    Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
    Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen