Vil ministeren redegøre for, om instrukserne fra Dansk Grisetransport/SPF, der er en del af Danish Crown, givet til deres chauffører om?
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Vil ministeren redegøre for, om instrukserne fra Dansk Grisetransport/SPF, der er en del af Danish Crown, givet til deres chauffører om, hvor meget de må udtale sig til politiet i sager om dyrevelfærd under korte eller lange dyretransporter, strider mod bestemmelserne i grundloven, straffeloven eller dyrevelfærdsloven? Der henvises til artiklen »Danish Crown instruerer chauffører i at tie over for politiet i sager om dyrevelfærd«, Information, den 13. august 2024?
Som justitsminister har jeg selvsagt en forventning om, at danske virksomheder samarbejder med politiet, herunder i relation til sager om dyrevelfærdslovgivningen.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra ledelsesretten, herunder instruktionsbeføjelse, i forhold til medarbejderen. Dette indebærer, at medarbejderen har lydighedspligt, og at medarbejderen som udgangspunkt skal følge arbejdsgiverens instrukser. Der gælder imidlertid et almindeligt saglighedskrav, når en arbejdsgiver udøver sin ledelsesret. En medarbejder vil derfor ikke have en ansættelsesretlig pligt til at efterkomme en usaglig instruks. Beskæftigelsesministeriet har ikke mulighed for at forholde sig til den konkrete sag, men det er ministeriets umiddelbare vurdering, at det generelt ikke vil være en saglig instruks, såfremt en virksomhed instruerer sine medarbejdere i, at de ikke må tale med politiet, herunder politianmelde strafbare forhold, som medarbejderne bliver opmærksomme på. Det vil dog være op til domstolene at vurdere, hvorvidt en konkret instruks er saglig. Såfremt en arbejdsgiver vælger at give en ansættelsesretlig sanktion til en medarbejder, der ikke ønsker at efterleve en usaglig instruks, vil det bero på en konkret vurdering, hvorvidt medarbejderen har en ansættelsesretlig beskyttelse, f.eks. mod usaglig opsigelse. En sådan beskyttelse kan findes i lovgivningen, i den individuelle ansættelsesaftale samt i mange tilfælde i en kollektiv overenskomst.” For så vidt angår spørgsmål i øvrigt vedrørende privatansatte, herunder privatansattes ytringsfrihed, henvises der til Beskæftigelsesministeriet.