Om  
Mads Kring

Danish Pig Genetics får ny direktør med internationalt fokus

Danish Pig Genetics har i sinde at blive en international faktor, og derfor har avlsselskabet ansat en ny direktør med en international profil.

Jesper Ravnborg

Det danske svineavlsselskab Danish Pig Genetics skal indtage det internationale marked.

Derfor har selskabet ansat Lars Dall som ny direktør. Han har nemlig en vægtig international profil, der skal realisere drømmen om at blive et førende globalt avlsselskab.

Den nye direktør kommer fra en stilling i USA i en amerikansk industrivirksomhed og har i flere år stået i front for danske virksomheder med et internationalt forretningsområde. 

Lars Dall ser frem til at stå i spidsen for virksomheden og overkomme udfordringen med at blive etableret i udlandet. 

"Bestyrelsen har på kort tid skabt et stærkt fundament for den videre vækst, og det er min opgave at føre det videre og bidrage til at indfri det store udviklingspotentiale til gavn for svineproducenter i Danmark og udlandet", siger Lars Dall i en pressemeddelelse.

Bestyrelsesformand i Danish Pig Genetics, Mads Kring, mener, at Lars Dall har den helt rigtige profil til at udvikle og omstille selskabet.

"Han har kompetencerne til at føre an i opbygningen af den interne organisation og udvikle den kommercielle forretningsmodel blandt partnerne, der skal til for at komme helt i top blandt verdens førende avlsselskaber," siger han og fortsætter:

"I Danish Pig Genetics har vi aldrig lagt skjul på vores høje og langsigtede ambitioner, og med Lars Dall har vi fundet den helt rette til at understøtte og indfri ambitionerne."

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00