Selina Juul kåret som Årets Dansker 2014
Frontkvinde for kampagnen 'Stop Spild Af Mad', Selina Juul, er af Berlingske kåret som Årets Dansker 2014.
Anne Justesen
Chef for medie- og forretningsanalyseBerlingskes læsere har sammen med en dommerkomité kåret Selina Juul som Årets Dansker 2014.
Selina Juul kåres for sin kampagne 'Stop Spild Af Mad'.
"Selina Juul har med sit engagement og sin urokkelige tro på sin idé bevist, hvad et enkelt menneske kan udrette og få lydhørhed for i en grad, som ikke er set magen til," lød det i følge Berlingske blandt andet fra dommerkomitéen, da hun tidligere på året blev udvalgt som en af ti kandidater til Årets Dansker.