EU-formandskab: Her er Cyperns visioner for forskning og innovation

Cypern vil under sit formandskab arbejde på at videreudvikle og højne kvaliteten af den forskning og innovation, som finder sted i medlemslandene. Det cypriotiske formandskab vil tage bolden op fra allerede eksisterende initiativer og målsætninger på området ved blandt andet at fokusere på det nye rammeprogram Horisont 2020 og Erasmus for alle-programmet.

Horisont 2020
Horisont 2020 er EU's nye rammeprogram for forskning og innovation. Programmet skal løbe i perioden 2014-2020 og blev allerede præsenteret i november 2011. Horisont 2020 udgør en af hjørnestenene i EU-programmet "Innovation i EU", der har som målsætning at øge Europas konkurrenceevne på verdensplan.

Det cypriotiske formandskab agter at fortsætte forhandlingsprocessen efter det danske formandskab, og det er målet at nå til enighed blandt medlemsstaterne. 

Horisont 2020 samler al EU-forskning og -innovation i ét program. Det betyder, at programmet afløser det gældende rammeprogram 7 (FP7), rammeprogrammet for Konkurrence og Innovation (CIP) og programmer under Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). Formålet med at samle de tidligere programmer under ét i Horisont 2020 er blandt andet at forenkle regler og ansøgningsprocedurer samt mindske bureaukratiet, så det bliver lettere at ansøge om midler og tilskud.

EU-Kommissionen har foreslået et budget for Horisont 2020 på 80 milliarder euro i perioden 2014-2020.

Tre mål for Horisont 2020
Horisont 2020 fokuserer på tre centrale mål:

Det første mål er at skabe videnskab i topklasse og dermed øge kvaliteten af den forskning, som finder sted i Europa.

Det andet mål er at skabe industrielt lederskab. Det skal være attraktivt for virksomheder at investere i forskning og innovation. Adgangen til finansiering skal derfor gøres lettere, specielt for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).

Det sidste mål i rammeprogrammet gælder samfundsmæssige udfordringer. Forskning og innovation skal rettes mod nogle af de sociale og samfundsmæssige problemstillinger, som Europa står over for. Der skal for eksempel satses på forskning inden for områder som sundhed, demografi, bæredygtigt landbrug og grøn transport.

Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi
Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) blev oprettet i marts 2008. Målsætningen var dengang at styrke innovationen i medlemsstaterne og dermed bidrage til økonomisk vækst og konkurrence i Europa.

Instituttet har integreret forskning, videregående uddannelser og erhvervsliv i transnationale offentlig-private partnerskaber, også kaldet Knowledge and Innovation Communities (KICs). Formålet er at skabe innovative partnerskaber inden for bestemte områder, der involverer parter fra både uddannelse, teknologi, forskning og virksomheder. I øjeblikket er der partnerskaber inden for områderne bæredygtig energi, klimaforandringer og informations- og kommunikationsteknologier. EU-Kommissionen har foreslået seks nye indsatsområder, hvilket det cypriotiske formandskab vil arbejde videre med.

Erasmus for alle
Det danske formandskab skabte i maj den første enighed blandt undervisningsministrene i EU om et nyt uddannelses- og ungdomsprogram, Erasmus for alle. Det cypriotiske formandskab vil arbejde på en videreudvikling og gennemførelse af programmet. Målet er, at op mod 5 millioner europæere skal have mulighed for at studere i et andet EU-land med et Erasmus-legat. Det er næsten dobbelt så mange som nu. Erasmus for alle-programmet vil erstatte syv eksisterende programmer inden for uddannelse og idræt. Det nye program skal styrke internationaliseringen og det europæiske samarbejde på institutioner og i organisationer. Desuden ønsker man at øge effektiviteten af uddannelses- og ungdomsprogrammerne samt gøre ansøgningsproceduren mere simpel.

Erhvervsuddannelser
Erhvervsuddannelserne er vigtige for at sikre Europas fortsatte konkurrencedygtighed og innovation. Under det cypriotiske formandskab ønsker man derfor at styrke erhvervsuddannelserne inden for et opdateret program for København-processen (Copenhagen Process-agenda). København-processen er et projekt, som skal styrke det europæiske samarbejde inden for erhvervsuddannelserne. Formålet er at øge bevægeligheden, viden om hinandens uddannelser, tværnational merit og samarbejde om kvalitetssikring. Processen blev lanceret med København-erklæringen fra november 2002, og det cypriotiske formandskab ønsker altså at videreudvikle målsætningerne heri.

Videregående uddannelser
Fokus ligger her på en kvalitetssikring og modernisering af universiteterne inden for rammerne af EU's moderniseringsprogram og Bologna-processen (Bologna Process-agenda). Målet med Bologna-processen er, at Europa udvikler sig til et fælles område for videregående uddannelser, hvor studerende og forskere frit kan bevæge sig over grænserne. Baggrunden for processen er Bologna-deklarationen, der blev vedtaget i juni 1999 af undervisningsministrene fra 29 europæiske lande. I dag støttes Bologna-processen af 47 medlemslande. Det cypriotiske formandskab vil arbejde for en fortsat realisering af Bologna-processens mål.