Forsker: Proaktive skoleledere giver dygtigere elever

FORSKNINGSFORMIDLING: God skoleledelse kan aflæses direkte i elevernes karakterer. Det viser ny SFI-forskning af professor Søren C. Winter, der påpeger, at især en stærk faglig kultur og høje forventninger til elever og lærere gør en forskel. 

Af Søren C. Winter
Professor ved SFI

Traditionelt har Danmark haft skoleledere med forholdsvis lille ledelsesautoritet, men meget autonome lærere. Folkeskolereformen fra 2014 sigter imidlertid mod, at skoleledelsens rolle styrkes. 

Det skal blandt andet ske ved, at lederne i højere grad involverer sig i lærernes undervisningsmetoder og indhold, at de opstiller og følger op på mål for læring og trivsel, såkaldt mål- og resultatstyring eller performance management, og at kompetenceudviklingen hos både ledere og lærere styrkes. 

En stærkere administrativ og pædagogisk skoleledelse skal således bidrage til, at eleverne opnår en bedre læring og trivsel. Det er derfor vigtigt at fremskaffe viden om, hvad skoleledelse betyder for elevernes læring. 

Hvad kendetegner skoleledelser, der har været i stand til at fremme læringen hos deres elever i Danmark og i udlandet? SFI har samlet den eksisterende forskning i et nyt SFI Tema, som her præsenteres.

Skoleledere gør en forskel
Forskningen påviser, at skoleledere gør en forskel for elevernes læring. En nylig dansk ph.d.-afhandling har målt, hvor meget nye skoleledere påvirker deres elevers læring i positiv eller negativ retning (se henvisning 1). 

Resultatet er, at cirka fem procent af karakterforskellene mellem skolernes elever skyldes skolelederen. Langt den vigtigste faktor er elevernes sociale familiebaggrund, der forklarer henmod 17-20 procent af forskellene på elevernes faglige præstationer, hvilket giver skolerne vidt forskellige udfordringer. 

Fem procent kan umiddelbart forekomme som en beskeden effekt, men forskningen viser, at det faktisk svarer til effekten af at reducere klassestørrelsen med to til fire elever. Dette er imidlertid en meget dyr foranstaltning og langt dyrere end at vælge en dygtig skoleleder (se henvisning 2). 

Meget tyder altså på, at skoleledere kan gøre en væsentlig forskel, men spørgsmålet er naturligvis, hvordan de kan fremme elevernes læring. 

Her peger forskningen på, at et fokus på faglighed er helt centralt. Skolernes ledelse kan udøve sådan et fokus på flere forskellige måder. De kan blandt andet kommunikere visioner for skolens udvikling og læring til skolens ansatte, de kan signalere høje forventninger til elevernes faglige præstationer, ansætte fagligt dygtige lærere, stimulere en fagligt stærk kultur mellem lærerne med et stærkt fagligt samarbejde i lærerteams. 

Lederne kan desuden anvende mål- og resultatstyring og involvere sig i undervisningsmetoder, men betydningen heraf synes at afhænge af den kontekst, hvori de benyttes, blandt andet skoletype, lederautonomi, skolens hidtidige resultater, og hvordan disse ledelsesredskaber kombineres med andre redskaber. I det følgende gennemgår vi disse forskellige aspekter af skoleledelse.

Vigtige visioner og forventninger
Omfattende international forskning viser, at jo mere lærere forventer af deres elever, jo bedre bliver elevernes præstationer (se henvisning 3). Denne effekt går under navnet Pygmalion-effekter, der er opkaldt efter George Bernard Shaws skuespil Pygmalion, senere musicalen My Fair Lady, hvori blomsterpigen Eliza lærer at leve op til professor Higgins’ høje forventninger.

Også ledernes forventninger til deres ansatte kan have en sådan Pygmalion-lederskabseffekt. Dansk forskning viser desuden, at skoleledernes forventninger ikke kun har betydning for lærerne, men også for eleverne i næste led. Således har danske elever tilsyneladende bedre faglige præstationer i skoler, hvor skolelederen stiller høje forventninger til dem (se henvisning 4). 

Det gælder for eleverne generelt, men i endnu højere grad for de elever, der har en socialt svag familiebaggrund. Dette er bemærkelsesværdigt, idet ledere af skoler med mange af den slags elever normalt sænker deres forventninger. Men går lederne mod strømmen og hæver deres forventninger, ser det ud til i særlig grad at gavne elever med svag social baggrund.

Visioner er en anden væsentlig faktor i skoleledelse. Et dansk studie viser, at gymnasieelever får bedre karakterer på skoler, hvor lederne ifølge lærerne udfører såkaldt transformationsledelse, hvori visioner spiller en stor rolle (se henvisning 5). Det vil sige, at lederne formulerer og skaber entusiasme omkring en fælles vision og gør lærerne stolte over at tilhøre deres organisation. Dette resultat er formentlig også relevant for grundskoler.  

En fagligt stærk lærerkultur kan mærkes
Når skolerne ansætter nye lærere, kan skolelederne anvende forskellige kriterier, herunder for eksempel hensyn til de fag, der skal dækkes og ansøgerens personlige egenskaber. 

SFI’s egen forskning viser, at relativt få skoleledere lægger vægt på ansøgernes karakterer fra læreruddannelsen, men på de få skoler, hvor det sker, klarer eleverne sig tilsyneladende fagligt bedre end på andre skoler. Vi kan også påvise, at elever klarer sig bedre fagligt på skoler, der har en fagligt stærk kultur mellem lærere, der drøfter pædagogiske spørgsmål med hinanden (se henvisning 6).

SFI’s forskning peger også på, at eleverne har bedre faglige præstationer på de skoler, som har etableret elementer af professionelle læringsfællesskaber. Det drejer sig om et godt fagligt lærermiljø på skolen, hvor underviserne taler pædagogik med hinanden, og hvor de forskellige faglærere omkring en fælles klasse mødes i klasseteams for at drøfte og koordinere undervisningen (se henvisning 7).

Nytter mål- og resultatstyring?
Mål- og resultatstyring eller performance management er en ledelsesform, som anvendes i mange private virksomheder, og som blandt andet med New Public Management-bølgen er søgt indført i den offentlige sektor for at fremme effektivitet. 

Mål- og resultatstyring indebærer, at man styrer organisationer ved at opstille mål, evaluere opfyldelsen af dem og følge op på resultaterne. Denne styringsmåde står i kontrast til traditionel offentlig styring, hvor man styrer ved hjælp af midler, for eksempel på udgiftstyper/-arter eller ved hjælp af foreskrevne procedurer. 

De internationale forskningsresultater vedrørende effekter af isoleret brug af offentlig mål- og resultatstyring eller performance management er meget blandede.

SFI’s forskning på området finder ikke isoleret set nogen sammenhæng mellem skolernes grad af målstyring og elevernes læring og trivsel (se henvisning 6). Andre forskere argumenterer for, at denne styringsform nogle steder er indført mere symbolsk end reelt, og at effekten desuden helt afhænger af den kontekst, hvori mål- og resultatstyring anvendes (se henvisning 8 og 9). 

Fortalere anbefaler som regel, at en øget statslig eller kommunal styring ved hjælp af mål og resultater ledsages af øget autonomi hos institutionslederen, her skolelederen, med hensyn til hvilke midler der vælges. De har nemlig en større viden om for eksempel kontekst og målgrupper, end politikere og forvaltning har, og kan derfor bedre vælge de midler, der bedst fremmer målene. 

Reguleringen kan spænde ben
I praksis ledsages en indførelse af mål- og resultatstyring dog ikke altid af en øget frihed til institutionerne til at vælge midler. Det gælder heller ikke for en del kommuners styring af skolerne efter folkeskolereformens start, hvor kommunerne har øget reguleringen vedrørende både mål og midler i form af personaleforhold og undervisningsindhold (se henvisning 10).

Disse forhold har betydning for skoleledelsens brug af mål- og resultatstyring. 

Et studie viser således, at øget mål- og resultatstyring på danske skoler i begyndelsen af 00’erne havde en positiv effekt på elevpræstationer på skoler, hvor kommunen eller skolebestyrelsen regulerede skoleledelsens handlefrihed ved hjælp af mål. 

Derimod blev effekten mere negativ, desto mindre autonomi skoleledelsen fik med hensyn til skolens personaleforhold, der jo er et middel (se henvisning 8 og 9). Samme studie viser, at mål- og resultatstyring har en positiv betydning for læring på skoler, som i udgangspunktet havde dårlige resultater i forhold til forventningerne. 

En erkendelse af læringsproblemer på skolen fremmer formentligt motivationen til at anvende mål- og resultatstyring for at forbedre resultaterne. 

Når lederen involverer sig i undervisningen
En del international skoleforskning finder, at skoleledere kan påvirke elevernes læring positivt ved at involvere sig i lærernes pædagogiske praksis. 

Det kan for eksempel ske ved at overvære lærernes undervisning, give dem feedback på deres undervisning og drøfte pædagogiske spørgsmål og metoder med dem (se henvisning 11). OECD’s TALIS-undersøgelser viser, at danske skoleledere i langt mindre omfang end i andre OECD-lande involverer sig i sådanne pædagogiske spørgsmål (se henvisning 12).

De danske undersøgelser af sammenhængen mellem lederinvolvering og elevernes læring viser imidlertid noget blandede resultater. Et studie viser således, at eleverne lærer mere på skoler, hvor skoleledelsen er involveret i lærernes undervisningspraksis og i sammensætningen af team af faglærere omkring den enkelte klasse, fremfor at overlade dette til lærerne selv, hvilket eventuelt kunne føre til klasser med forskellig lærerkvalitet (se henvisning 13). 

SFI’s egen forskning tyder ikke på, at skoleledernes involvering i lærernes undervisningspraksis og -metoder isoleret set har nogen klar og robust betydning for elevernes læring. Betydningen af lederinvolvering i pædagogik er formentlig, ligesom for mål- og resultatstyring, afhængig af konteksten, herunder hvilke andre ledelsesinstrumenter lederen anvender. 

Proaktive ledere leverer bedste resultater
Det er ikke kun enkeltdimensioner af ledelse, der har betydning for elevernes læring, men også forskellige typer af ledere. 

Et forskerhold har således identificeret fire ledertyper blandt danske skoleledere, nemlig brandslukkere, laissez-faire-ledere, administratorer og proaktive ledere (se henvisning 14). Forfatterne har desuden målt, hvordan hver ledertypes skoler præsterer, for eksempel når det gælder elevernes læring og fravær, lærernes fravær, opbakning til skolens mål, arbejdsglæde og samfundsansvar, såkaldt public service motivation. 

Det viser sig, at de proaktive lederes skoler har de bedste resultater på flere forskellige dimensioner, herunder elevernes læring. Disse ledere fokuserer forholdsvis meget på strategisk og proaktiv (innoverende) ledelse. 

De anvender moderne ledelsesteknikker, for eksempel styring ved hjælp af mål og resultatopfølgning (performance management), hvorimod de bruger mindre tid på økonomisk og administrativ ledelse. De har høje forventninger til skolen og dens elever og nærer stor tillid til, at lærerne gør deres bedste. De involverer sig også en del i lærernes undervisningspraksis, men inddrager samtidig lærerne meget i skolens beslutningsprocesser. 

De dårligste resultater findes på brandslukkernes skoler. Denne ledertype bruger forholdsvis megen tid på individuelle elev- og personaleproblemer. De nærer ikke høje forventninger til eleverne og har mindre tillid til, at lærerne gør deres bedste, ligesom de fokuserer mindre på at skabe en stærk organisatorisk kultur på skolen. Deres ledelsespraksis består især af udarbejdelse af mål og skriftlige planer. 

Midterfeltet
Med resultater mellem disse to grupper findes skoler, der ledes af administratorer, der kan minde noget om skrivebordsledere. De træffer de fleste beslutninger selv og delegerer ikke ret meget til mellemledere; de bruger forholdsvis mere tid på økonomisk og administrativ ledelse, men mindre tid på personaleledelse, strategisk og proaktiv (innoverende) ledelse og på evaluering af skolens resultater. 

De involverer sig mindre i lærernes undervisning ved at give feedback til dem om deres undervisning eller i håndtering af problemer i den enkelte klasse. Dette hænger måske sammen med, at disse ledere både har høje forventninger til skolens og elevernes præstationer og nærer stor tillid til, at lærerne yder deres bedste. 

Til gengæld går disse ledere ofte ind og så at sige afskærmer lærere, der oplever konflikter med forældre, ved at lederen overtager kontakten med disse forældre.

Administratorernes skoler klarer sig lidt bedre end de skoler, der har en laissez-faireleder med en forholdsvis passiv ledelsespraksis. Denne sidste ledertype delegerer i vidt omfang beslutninger til mellemledere, involverer sig i mindre grad i at opstille og bruge mål og skriftlige planer; lægger mindre vægt på skolelovgivning og regler i deres arbejde; afskærmer i mindre omfang lærere, der har konflikter med forældre; har sjældnere kontakt med myndigheder og aktører uden for deres egen skole; og de nærer ikke store forventninger til skolens præstationer. 

Metoderne er ligeså afgørende
De statistiske sammenhænge, som kan påvises mellem ledertyper og skolernes præstationer, er ikke nødvendigvis udtryk for årsagssammenhænge. 

Når der imidlertid ses en række fællestræk i de proaktive lederes ledelsespraksis, hvis skoler klarer sig bedst, rejser det et interessant spørgsmål: Er det den enkelte ledelsesform i sig selv, der er forbundet med bedre læring, eller er det ledernes kombinerede brug af forskellige ledelsesmetoder, som er forbundet med bedre læring?

Det er således bemærkelsesværdigt, at elever lærer mere på skoler, hvor lederne kombinerer høje forventninger og høj tillid til lærerne, både i denne undersøgelse af ledertyper og specielt de proaktive ledere, hvis skoler opnår de bedste resultater, og i undersøgelsen af betydningen af lederforventninger ovenfor. Disse proaktive ledere med gode resultater foretager også i høj grad mål- og resultatstyring eller performance management, ligesom de involverer sig meget i lærernes undervisningspraksis. 

Det forekommer plausibelt, at kombinationer af bestemte ledelsesinstrumenter øger læring. Mål- og resultatstyring virker måske bedre, hvis lederen jævnligt kommunikerer høje forventninger, fremfor at målene kun er noget, der optræder på papir og laves højst en gang om året. 

Og lærerne accepterer måske lettere, at ledelsen påvirker deres undervisning via mål- og resultatstyring og involvering i deres undervisning, hvis disse ledere samtidig viser dem stor tillid og inddrager dem i skolens beslutningsprocesser. 

Der er imidlertid behov for mere forskning af effekter af kombinationer af ledelsesinstrumenter i forskellige kontekster. 

Megen efteruddannelse til lærere gavner ikke eleverne
Efteruddannelse af lærerne udgør endnu en ramme for undervisningen. Men her viser en SFI-undersøgelse fra 2011, at det ikke er nok at anvende mange ressourcer på efteruddannelse af lærere og skoleledere, hvis læringen skal fremmes (se henvisning 6). 

Trods store forskelle på de enkelte skolers udgifter til efteruddannelse af lærere, lærte elever ikke mere på de skoler, der havde relativt store bevillinger per lærer. Der var heller ikke generelt nogen sammenhæng mellem, om lærerne gennemførte diplomuddannelse og deres elevers læring. Tilsvarende lærte eleverne heller ikke mere på skoler, hvor skoleledere havde deltaget i længere lederuddannelser, som for eksempel diplomuddannelser, end hvor lederne kun havde deltaget i nogle få ugers kurser.

Det betyder ikke, at efteruddannelse generelt ikke gør nogen forskel for elevernes læring, men det viser, at en del af skolernes efteruddannelsesindsats ikke blev brugt effektivt til det formål. 

Det kan skyldes, at ledere bruger efteruddannelse til forskellige formål, herunder også som en slags frynsegode til at anerkende gode lærere, hvilket var tilfældet for 68 procent af skolelederne i 2011 (se henvisning 15).

I forbindelse med folkeskolereformen er der afsat 65 millioner kroner til efteruddannelse af ledere samt 1 milliard kroner i offentlig støtte til efteruddannelse af lærere og pædagoger og yderligere 1 milliard fra A.P. Møllers Familiefond. På baggrund af disse forskningsresultater er der grund til at advare om, at øgede bevillinger til efteruddannelse ikke automatisk medfører bedre læring. 

Bedre ledere giver dygtigere elever
Forskningen viser tydeligt, at der er en sammenhæng mellem skolelederes forvaltning af deres rolle på den ene side og elevenes læring på den anden. Helt konkret kan forskelle mellem skoleledere forklare omkring fem procent af forskellene i elevernes karakterer ved folkeskolens afgangsprøve.

Elever lærer mere på skoler, hvor skoleledere giver lærerne gode faglige rammer for deres undervisning. Disse rammer kan bestå af kommunikation af klare ledervisioner og høje forventninger til elevernes præstationer, rekruttering af fagligt stærke lærere, stimulering af en stærk faglig kultur med et samspil mellem lærerne indbyrdes, herunder i professionelle læringsfællesskaber. 

Lederne kan inddeles i typer, hvor de enkeltsagsorienterede brandslukkeres skoler opnår de dårligste resultater, mens de proaktive lederes skoler opnår de bedste. Disse ledere anvender strategisk og innovativ ledelse, mål- og resultatstyring, involverer sig i lærernes undervisningspraksis, men viser samtidig lærerne stor tillid og inddrager dem i skolens beslutning.

Forskningsresultaterne peger dog også på, at det har stor betydning, hvordan skolelederne kombinerer de forskellige redskaber, og hvilken ramme de har for at udøve deres ledergerning. 

Betydningen af visse ledelsesredskaber, som mål- og resultatstyring og involvering i lærernes undervisningspraksis, er tilsyneladende afhængig af, hvordan de kombineres med andre redskaber, ligesom den lokale kontekst på skolen er vigtig, herunder skoletype, lederautonomi og skolens hidtidige resultater. 

Der er forløbsundersøgelser og eksperimenter på vej, som forhåbentlig vil give os endnu mere viden om effekter af skoleledelse.

Forrige artikel Når børnene drukner i systemets mistillid Når børnene drukner i systemets mistillid Næste artikel Medarbejdere med psykiske arbejdsskader bliver svigtet Medarbejdere med psykiske arbejdsskader bliver svigtet
Fra fond til forsker: Stamcelleprojekt får 7,6 millioner fra norsk fond

Fra fond til forsker: Stamcelleprojekt får 7,6 millioner fra norsk fond

FONDE: En overlæge ved SDU har modtaget 7,6 millioner kroner fra Olav Thon Stiftelsen til et stamcelleprojekt, der skal udvikle et middel mod knogleskørhed. Trygfonden støtter et idrætsprojekt til behandling af sklerose, og Gigtforeningen støtter forskning i overdødelighed blandt deprimerede gigtpatienter.