Genforskning
Den private forskning har det bedre, end statistikken fortæller, siger kritikere. (Foto: colourbox)

Forvirring om forskningstal for det private

20. oktober 2008 kl. 21:27
PRIVAT FORSKNING: Statistikken vildleder. De danske servicevirksomheder forsker mere, end statistikkerne angiver, siger kritikere. Intet belæg for kritik, siger Danmarks Statistik.
| Flere
Den private forskning i Danmark er faldende i forhold til bruttonationalproduktet, og står til ikke at nå Barcelona-målsætningen om, at den private forskning og udvikling (FoU) skal stå for to procent af et EU-lands udgifter til FoU i 2010.

Udviklingen fik i sensommeren videnskabsminister Helge Sander (V) til at slå alarm og afholde rundbordssamtaler med ledende aktører inden for både dansk erhvervsliv og den offentlige forskning.

Men måske står det slet ikke så slemt til med det private erhvervslivs forskning og udvikling. I hvert fald ikke ifølge Joánnes Gaard, chefkonsulent i Forum for Business Education (FBE).

Han og Mikkel Bülow Skovgaard fra DanmarksErhvervsAkademi (DEA) skriver i dag i et debatindlæg på Altinget, at den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, der viser nedgang i det private erhvervslivs forsknings- og udviklingsindsats, er groft misvisende.

Statistikken fejler
Det er den, fordi den sætter fremstillingserhvervenes FoU-indsats til ca. 17 mia. kroner, mens videnserviceerhvervenes indsats kun opgøres til ca. 7 mia. kroner.

Men ifølge FBE og DEA viser en nyere undersøgelse foretaget af Videnskabsministeriet i samarbejde med Aalborg Universitet, at virksomhederne i de to sektorer forsker og udvikler i stort set samme omfang.

"Vi har ikke et konkret bud på, hvad det vil betyde i kroner og øre, men jeg kan sige, at antallet af ansatte i videnserviceerhvervene er mere end 80 procent af antallet i fremstillingserhvervene. Og da de forsker og udvikler lige meget, burde det afspejles i statistikken," siger Joánnes Gaard.

Flere forklaringer
Ifølge chefkonsulenten er der flere forklaringer på det alt for lave tal i forskningsstatistikken. En af forklaringerne er, at der i Danmarks Statistiks spørgeskema, der ligger til grund for de årlige FoU-opgørelser, ikke tages højde for, at mange mindre videnservicevirksomheder samarbejder med for eksempel videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler.  

"Måske arbejder en tekstilvirksomhed i Herning sammen med Videncenter for intelligente tekstiler uden at tænke over, at det er udviklingsarbejde eller dialogbaseret forskning. Og så tager de det ikke med, når de besvarer spørgeskemaet. Desuden har det indtil nu ikke været obligatorisk at indlevere spørgeskemaerne, hvilket måske også gør, at nogle virksomheder ikke prioriterer besvarelserne højt nok."

Finansråd mistet forskning for en mia. kr.
Også i Finansrådet har man undret sig over FoU-statstikken og spørgeskemaerne bag, fordi finanssektoren på to år ifølge den seneste opgørelse har halveret sin FoU-indsats fra 1,9 mia. kroner til under en milliard.

"Vi kan ikke forstå de store udsving i tallene for vores branche. Vi har lavet et lille ministudie af situationen. Og noget af det, der står klart, er, at det spørgeskema, vores medlemmer modtager, ikke svarer til deres virkelighed. Det er udformet efter en virkelighed, der bedst passer til fremstillingsvirksomhederne, og det er vores indtryk, at der er meget udvikling, der ikke repræsenteres i statistikken, fordi der ikke spørges på en ordentlig måde," siger Christian Michelsen, uddannelsespolitisk konsulent i Finansrådet, som blandt andet nævner udvikling af 2. generations digital signatur og de første afdragsfrie lån som finansprodukter, der typisk kræver FoU-kompetencer.

Forskning indgår ikke
Hos Danmarks Statistik bekræfter man, at den forskning og udvikling, som videncentrene laver, ikke indgår i tallet over offentlig forskningsstatistik.

"Videncentrene ligger under Undervisningsministeriet, og der har ikke været interesse fra ministeriets side for at få den FoU, der ligger i deres regi, registreret i vores statistik," siger Maybrit Christensen fra Danmarks Statistik.  

Det er dog ikke ensbetydende med, at de virksomheder, der samarbejder med videncentrene - typisk videnservicevirksomheder - ikke registreres i statistikken, påpeger hun.

"Jeg ved ikke, hvad virksomhederne svarer, når de ikke samarbejder med f.eks. GTS-institutter eller universiteterne. Men der er en rubrik på skemaet, der hedder "øvrige offentlige forskningsinstitutioner" og en, der hedder "andre", og jeg vil umiddelbart tro, at de skriver i de rubrikker, hvis de har haft samarbejde med videncentre eller professionshøjskoler," siger hun.

Hun nævner, at mange mindre virksomheder har svært ved at skelne mellem udviklingsarbejde og innovation, der skal registreres under innovationsstatistikken.

"Rigtig mange virksomheder har ringet til os og været i tvivl om, hvorvidt det, de lavede, var udvikling, hvor vi så har måttet fortælle dem, at det i henhold til Frascati-modellen (OECD's opgørelses nomenklatura, red.) ikke var udvikling, men innovation," siger Maybrit Christensen.

Hun benægter desuden, at det er et problem, at mange virksomheder ikke indleverer skemaerne.

"Det er rigtigt, at da forskningsstatistikken lå under Center for Forskningsanalyse, var det frivilligt, men hos os er det lovpligtigt at svare, og vi følger op på, at de, der modtager skemaet, også svarer. Jeg tror, vi har en returprocent på 96," siger hun og erkender, at spørgeskemaerne måske kan være uhensigtsmæssigt formuleret i forhold til enkelte brancher. Derfor har Danmarks Statistik også inviteret blandt andre FBE med til udformningen af spørgeskemaet for 2008.

Risikerer skæv fordeling
Selv hvis Joánnes Gaard, FBE og Christian Michelsen skulle have ret i, at der findes privat forskning, der ikke medtages i Danmarks Statistiks forskningsopgørelse, virker det dog som et positivt problem, der kan være svært at være mopset over.

Men der er en grund til kritikken, siger de to. Den manglende forskningsregistrering kan nemlig have en fordelingsmæssig slagside, når politikerne skal dele penge ud til den fremtidige offentlige forskning.

"Det er selvfølgelig godt, at der er mere privat forskning, end tallene viser, men problemet er, hvis politikerne ser på statistikken og siger: hvor skal vi satse, og derefter fordeler de offentlige forskningskroner, efter hvor der er mest privat forskning, så risikerer de at lave en skæv fordeling i forhold til, hvordan virkeligheden ser ud," siger Joánnes Gaard, FBE.

"Det har klart en betydning, fordi vi oplever, at de offentlige midler følger de private. Det gør, at de uddannelser, vi rekrutterer fra, f.eks. de samfundsvidenskabelige uddannelser, bliver mindre forskningsdækkede," siger Christian Michelsen, Finansrådet.

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK