Forskerverden har social slagside

SOCIAL ARV: Langt færre kandidater med ikke-akademisk baggrund vælger at blive forskere. Måske er miljøet for hårdt, siger forsker.
Dobbelt så mange kvinder med akademisk baggrund vælger en ph.d. i forhold til kvinder uden akademiske traditioner i familien.
Dobbelt så mange kvinder med akademisk baggrund vælger en ph.d. i forhold til kvinder uden akademiske traditioner i familien.Foto: Colourbox
Uffe Laursen

Andelen af kvindelige ph.d.-studerende, der har forældre med en akademisk baggrund, er cirka dobbelt så stor som andelen af kvindelige ph.d.-studerende med forældre uden akademisk baggrund.

Det viser en del af den store undersøgelse om social uddannelsesmobilitet på kandidat- og forskeruddannelser, som er lavet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). For mændenes vedkommende er forskellen også markant, men dog kun den halve af kvindernes - nemlig 50 procent.

"Det er jo nogle af de samme faktorer, som gør sig gældende som ved valget af videregående uddannelse, blandt andet handler det om omkostningsvurdering. Et ph.d.-studie udskyder det tidspunkt, hvorfra man kan få en anstændig løn. Man skal jo ikke tage fejl af, at for unge, der kommer fra et ikke-akademisk miljø, betyder det meget at komme i gang med at tjene penge på et lidt højere niveau, end man kan som ph.d.-studerende," siger Martin D. Munk, seniorforsker på SFI.

At kvinder med ikke-akademisk baggrund har dobbelt så svært ved at komme i gang med en ph.d. som mænd med samme baggrund, tror Martin D. Munk blandt andet skyldes et større ønske om at stifte familie og få børn.

Han har desuden på en anden forklaring på den sociale skævhed i ph.d-systemet.

"Jo højere op, du kommer i uddannelsessystemet, jo hårdere bliver konkurrencen. Du skal være udholdende, kunne håndtere afvisninger på dine publikationer og ansøgninger, du konkurrer mod andre forskere, og du skal kunne modtage en hårdere kritik, end tilfældet er på kandidatniveau. Presset er pænt stort, og det er man måske bedre rustet til at modstå, når man kommer med akademiker-traditioner i familien," siger Martin D. Munk og understreger, at der ikke er lavet forskning, der peger på, hvorfor det er tilfældet.

Har betydning
Der er heller ikke lavet forskning, der viser betydningen af, at forskningsverdenen vokser op med en betydelig social slagside. Men SFI-forskeren er ikke tvivl om, at den sociale skævhed har betydning.

"I dag kan du jo ikke få en fast universitetsstilling uden at have en ph.d., så det betyder at et stort flertal af ansatte på universiteterne selv har akademikerbaggrund. Det kan for eksempel have betydning for den måde, bestemte forhold anskues ud fra, eller de emner, man vælger at tage op rent forskningsmæssigt," siger Martin D. Munk. 

Personlig vejledning er vejen
Rapporten fra SFI har dannet baggrund for anbefalingerne fra den idé-gruppe - nedsat af videnskabsministeren - som blev offentliggjort i går.

På ph.d.-området foreslår gruppen, at man generelt styrker vejledningen, så den bidrager til opbygning af den studerendes faglige og sociale netværk under ph.d.-forløbet.

"Min egen teori er, at hvis du dyrker det "personlige" universitet - altså sørger for en opsøgende vejledning, der tager hånd om de studerende, som har evnerne,men ikke har spidse albuer, og hjælper dem med at komme videre på ph.d.-niveau, så kan det have en effekt," siger Martin D. Munk, som selv har siddet med i idé-gruppen.

Gruppen foreslår desuden, at universiteterne styrker beskæftigelsesmulighederne for de ph.d.-studerende, blandt andet gennem kortere ansættelsesforløb mellem afsluttet ph.d.-uddannelse og adjunkt/lektoransættelse.

Denne artikel er ændret d. 1. december, red.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00