Brug for flere udlændinge i dansk forskning

Vi mener ikke, at det er en kvalitet i sig selv at være udlænding. Og så længe der er en lang kø af kvalificerede danske kandidater, der gerne vil have en ph.d.-stilling, kan jeg ikke se, at der er et behov for at reservere ph.d.-pladser udelukkende til udlændinge.

Leif Søndergaard
Formand for universitetsansatte i Dansk Magisterforening

Danske forskerstuderende har brug for flere input udefra - i inspirationens og konkurrencens navn. Derfor anbefaler Danmarks Forskningspolitiske Råd, DFR, i sin årsrapport blandt andet, at universiteterne hyrer flere udenlandske forskere og firedobler antallet af fremmede ph.d.-studerende inden for de kommende år.

"En større international konkurrence om danske forskningsmidler vil være med til at styrke de danske forskningsmiljøer, og det vil gavne mulighederne for at få forskningsmidler udefra," sagde formanden for DFR, Asbjørn Børsting, ved fremlæggelsen af DFR's årsrapport tirsdag.

Baggrunden for forslaget er blandt andet, at mængden af ph.d.-studerende på årsbasis skal vokse fra de nuværende 1.500 til 2.400 i 2010. Den slags vokseværk kan gå ud over kvaliteten af de forskerstuderende, og derfor skal kvaliteten sikres gennem en stigende international konkurrence.

I dag er kun fem pct. af de ph.d.-studerende i Danmark udlændinge. Det tal bør hæves til omkring 20 pct., mener man i rådet. En af måderne at nå det tal på kan være ved at reservere 20 pct. af universiteternes ph.d.-midler specifikt til unge forskerspirer med en udenlandsk baggrund, foreslår DFR. Desuden bør opslag om ph.d-stillinger være mere internationale og Danmark fremstå mere attraktivt for udenlandske unge forskere gennem boligmæssige og sociale initiativer.