Tor Nørretranders: Erhvervslivet skades af dansk forskningspolitik

KORT NYT: Ét verbalt frontalangreb rettes af Tor Nørretranders mod den danske forskningspolitik, som han bl.a. kalder kortsynet og amatørartig.
Kasper Frandsen
"Det er kortsynet tænkning. Det er at spise af såsæden, tisse i bukserne for at få lidt stakket varme, meget lidt begavet og et udtryk for en nyrig amatørisme."

Så kontant er Tor Nørretranders, den kendte forfatter til en lang række populærvidenskabelige bøger, i sine udmeldinger om den danske forskningspolitik. Ifølge Nyhedsmagasinet Ingeniøren mener han, at kravene om kommercialisering af den offentlige forskning er et udtryk for et plebejerisk pøbelvælde af middelmådighed, der risikerer at skade det danske samfund - også økonomisk:

"Der er talrige historiske eksempler på, at netop den fri grundforskning har ført til den danske velstand. Vi er blevet rige på den umiddelbart nytteløse forskning, der 30 år senere viser sig at være uhyre vigtig," siger han.

Hjælp til erhvervslivet er kortsigtet
Tor Nørretranders fremhæver opfinderloven fra 1999, og de efterfølgende års justeringer, hvor forskningsinstitutioner har haft pligt til at arbejde med patentering og kommercialisering af deres opfindelser. Den udvikling har ifølge ham også medført et stigende antal patenter fra universitetsverdenen. Men selv om politikken er påstået gavnlig for erhvervslivet, er effekten den modsatte, mener Tor Nørretranders.

"Det er meget lidt erhvervsvenligt at være erhvervsvenlig, når det drejer sig om forskningspolitik. Det, som erhvervslivet har brug for er en fri, bred grundforskningsaktivitet," påpeger han over for Nyhedsmagasinet Ingeniøren.

Ifølge Nørretranders, er den nuværende forskningspolitik det modsatte af frihed. Den går nemlig ud på at rette tingene ind efter noget, som giver nytte inden for en kort tidshorisont. Det er en fundamental misforståelse at tro, at det hjælper erhvervslivet, mener han.

"I det sekund man strangulerer forskningens frie flow af informationer, gør man den mindre værdifuld for samfundet og dermed for erhvervslivet," siger han til ingeniøren.

De store, avancerede, globalt orienterede danske virksomheder vil meget gerne have sig frabedt, at offentlige forskere skal produktudvikle inden for nogle snævre rammer, mener han.

"De har meget mere brug for nogle dygtige grundforskere, der er med på noderne globalt, som de kan trække en viden fra, når det bliver nødvendigt," siger han.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00