Forskningschef savner ressourcer til forskningsnetværk

Inden for de seneste to år er der sket det, at ERA-NET i samspil med de Europæiske Teknologi Platforme har fået en stigende og næsten formaliseret indflydelse på, hvilke call-tekster der formuleres under EU's 7. Rammeprogram.

Lene Lange
Leder, Biologisk Institut, KU

Danmark risikerer at miste indflydelse på de kommende års europæiske forskningstemaer og programopslag under EU's 7. Rammeprogram (FP7).

Det frygter Lene Lange, leder af Biologiske Institut på Københavns Universitet og fra 1. september prodekan på Aalborg Universitet.

ERA-NET får indflydelse 
Årsagen er, at flere og flere opslag om forskningsmidler i FP7 bliver præget af, hvad der sker i de såkaldte ERA-NET, som er tværnationale forskningsnetværk, der inden for forskellige forskningsområder forsøger at koordinere forskningsindsatsen i EU.

"Inden for de seneste to år er der sket det, at ERA-NET i samspil med de Europæiske Teknologi Platforme har fået en stigende og næsten formaliseret indflydelse på, hvilke call-tekster der formuleres under EU's 7. Rammeprogram. Call-teksternes formulering er betydende for danske forskeres chance for at få EU-midler. Derfor bliver det mere og mere afgørende for dansk forskning at være repræsenteret og følge med i udviklingen inden for ERA-NET, og her risikerer Danmark at stå svagt, fordi vi er et lille land, der alt andet lige har sværere ved at være repræsenteret i så mange ufinansierede aktiviteter," siger Lene Lange til Altinget | Forskning og Innovation.

Hun peger på, at det nu er nødvendigt at fokusere på, hvordan vi skaber national medfinansiering til en seriøs dansk medvirken i ERA-nettene fremover.

"Jeg kan give et eksempel: For to-tre år siden blev der startet et ERA-NET inden for industriel biotek i Europa. Det er et forskningsområde, som Danmark er absolut førende inden for gennem blandt andet vores enzymforskning og ingrediens- og enzymindustri. Men det var faktisk i allersidste sekund, at vi opdagede, at der var ved at blive etableret et ERA-NET på området. Det skyldtes, at det er vanskeligt at finde ressourcer i ministerierne til at overvåge udviklingen nøje i så mange ERA-net," siger hun.

Vil i dialog 
Lene Lange er i dag næstformand for fødevareministerens rådgivende udvalg for fødevareforskning (RUFF). Og det er i den egenskab, hun nu råber vagt i gevær for at starte en dialog med forskningsrådene og med Videnskabsministeriet om udviklingen inden for ERA-NET.

De første uddelinger af FP7-midler afslører nemlig, at Danmark inden for fødevareforskningen ikke klarer sig særligt godt i forhold til at hjemtage forskningsmidler.

"Selv om det er for tidligt at vurdere, om der er en sammenhæng mellem den dårlige 1. runde-præstation og den danske tilstedeværelse i ERA-NET, så mener vi i RUFF, at vi må have en dialog med de danske forskningsråd og med ministeriet om, hvordan bliver bedre til at følge udviklingen inden for ERA-NET og hvordan vi finder en mekanisme til også at kunnne medfinansiere med nationale forskningsmidler. Vi må erkende, at ERA-NET spiller en stigende rolle fremover på områder som jordbrug, medicinsk forskning og industriel biotek, og at vi - selv om vi er et lille land - bliver nødt til at afsætte ekstra ressourcer til at følge med i den udvikling, hvis vi vil gøre os forhåbninger om i fremtiden at løfte regeringens ambition om at hente flere forskningskroner hjem fra EU," siger Lene Lange.

Et vigtigt instrument 
I Direktoratet for Fødevareerhverv bekræfter kontorchef Niels Gøtke, at det foreløbigt ikke ser så godt ud for Danmark i forhold til at hente EU-midler til fødevareforskning efter 1. runde af FP7.

"Men der kan være mange årsager til, at vi ikke kommer godt nok ud. Blandt andet er konkurrencen om forskningsmidler blevet større, og fødevaretemaerne er blevet bredere. Der er dog ingen tvivl om, at det er vigtigt at være dybt engageret i udviklingen inden for ERA-NET. Det er et vigtigt instrument og en god måde at koordinere den forskning, der ligger uden for EU-regi. Det er også vigtigt at erkende, at det er en tung opgave at administrere rent praktisk, fordi der skal så meget kortlægning og koordination til," siger Niels Gøtke, der indtil videre føler, at Danmark er godt repræsenteret i ERA-NET-sammenhæng på fødevareområdet.

"Men det er klart, at kommer der flere netværk, så skal vi gøre en større indsats for at følge med, for det er vigtigt at sikre, at vi ved, hvad der foregår på ERA-NET-området, så udviklingen ikke kører uden om os," siger Niels Gøtke. 

Et spørgsmål om prioritering
Hos Forsknings- og Innovationsstyrelsen er man enig i, at ERA-nettene har en stor indflydelse på call-teksterne:

"Det ligger i konstruktionen af ERA-nettene, at deltagerne skal formulere opslagene for de transnationale programmer. Deltagelse i ERA-nettet handler om at formulere de faglige opslag og deltagerne puljer selv midler til opslaget sammen. Supplerende finansiering kan søges hos EU. Derfor er der ikke noget mærkeligt i det - det er heller nødvendigvis en dårlig ting," siger Grete Kladakis, der er kontorchef for Center for Fri Forskning og Forskeruddannelse under Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Danmark kan ikke kan deltage i alle de mange ERA-net. Derfor handler det ifølge hende om at prioritere, hvilke ERA-net det er mest ønskeligt at deltage i.

"Det er klart, at et lille land ikke har midler til og heller ikke interesse i at deltage i alle ERA-net. Derfor er det vigtigt, at der sker en faglig vurdering af, hvilke områder der skal satses på. Det sker i de råd eller ministerier, der inviteres til at deltage i en ERA-netansøgning," pointerer hun.