Sundhedsforskning sluger kronerne
Jørgen Skadhede
JournalistSundhed fylder mere og mere i mediernes dagsorden, og det får også politikerne til at reagere, fordi de gerne vil vise handlekraft.
Jannik Schack Linnemann
Forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv
Hovedområdernes andel (i procent) af de samlede offentlige forskningsudgifter
Sundhedsforskning
1997: 24 pct.
2001: 23 pct.
2006: 29 pct.
2007*: 33 pct.
Naturvidenskabelig forskning
1997: 30 pct.
2001: 27 pct.
2006: 22 pct.
2007*: 21 pct.
Teknisk forskning
1997: 14 pct.
2001: 13 pct.
2006: 15 pct.
2007*: 11 pct.
Jordbrug og veterinærvidenskab
1997: 11 pct.
2001: 12 pct.
2006: 8 pct.
2007*: 11 pct.
Samfundsvidenskab
1997: 10 pct.
2001: 13 pct.
2006: 17 pct.
2007*: 16 pct.
Humaniora
1997: 11 pct.
2001: 12 pct.
2006: 9 pct.
2007*: 8 pct.
*Udgifterne er fra 2007 opgjort på en ny måde, og kan derfor ikke sammenlignes fuldt ud med de tidligere tal.
Sundhedsforskningen suger nemlig en stadig større andel af de offentlige forskningsmidler til sig på bekostning af blandt andet den naturvidenskabelige og tekniske forskning.
I 1990'erne fyldte den naturvidenskabelige forskning klart mest med 30 procent af de offentlige forskningsudgifter, mens sundhedsvidenskaben sad på 24 procent af budgettet.
Behov for friske øjne
I løbet af regeringens levetid er det blevet lige omvendt. Forskning i sundhed har overhalet den naturvidenskabelige forskning under den borgerlige regering. Derfor sætter industrien spørgsmålstegn ved udviklingen.
Forskning
