Sander kun klar til mindre justeringer af universitetsreformen
Maria Dannemand
"Jeg vil gerne se på mindre justeringer."
Sådan lød ordene fra videnskabsminister Helge Sander (V), der i går var mødt op til Danmarks Forskningspolitiske Råds konference for at diskutere forslag til ændringer af universitetsreformen. Veloplagt var han klar til at møde kritik fra konferencens deltagere - og feje den af banen, skulle det vise sig. For ministeren er ikke klar til større ændringer af den omstridte reform, gjorde han klart.
Ændringer nødvendige
Forskningspolitisk Råd har ellers i den nyligt udkomne årsrapport brugt et helt kapitel på at redegøre for, hvilke ændringer de mener skal ske i forbindelse med den evaluering af universitetsreformen, der finder sted i øjeblikket.
Rådet kommer i sin rapport med otte konkrete forslag til, hvordan betingelserne for forskning kan forbedres i Danmark. Flere af forslagene går på, at ledelsen på universiteterne skal forbedres - og at dialogen mellem ledelse og ansatte i det hele taget skal blive bedre. Det skal blandt andet ske ved at udvikle et kodeks for god universitetsledelse. Og netop ledelse var da også et af omdrejningspunkterne ved tirsdagens konference.
Ledelsen er for dårlig
Flere af oplægsholderne ved konferencen var særdeles skarpe i deres kritik af universitsreformens betydning for ledelsen af de gamle uddannelsesinstitutioner.
Den ivrige debattør og lektor ved Københavns Universitet Sune Auken plæderede blandt andet, som mange andre, i sit oplæg for, at den medbestemmelse, som de ansatte havde før reformen i form af en demokratisk valgt ledelse på flere niveauer, genindføres. Som det ser ud nu, er der slet ikke mulighed for, at trænge igennem med forslag til "den almægtige, amatøragtige ledelse," sagde han. Rådenes anbefalinger er i den sammenhæng slet ikke vidtgående nok, mente han.
"Hvis disse forslag gennemføres, vil situationen på de danske universiteter i praksis være helt uændret. Muligheden for at trænge igennem med interne forslag til ledelsen vil være meget ringe, og dialogen mellem de ansatte og ledere vil stadig være afhængige af den lokale leders myndighed."
Han blev bakket op i sin kritik af dekan ved Aarhus Universitet, Svend Hylleberg, der kom med en række kritikpunkter til Rådets rapport.
Massiv kritik
Og de to står ikke alene med deres kritik, gjorde medlem af rådet, professor Svend Erik Hougaard Jensen, det klart. Utilfredsheden med universitetsreformen blandt forskere er nemlig stor.
"Den massive kritik af universitetsreformen fra det forskningsudførende niveau er kommet bag på os i Rådet," sagde Svend Erik Hougaard Jensen.
Hans udsagn blev da også bakket op af en udtalt utilfredshed blandt konferencens cirka 90 deltagere, der bestod af forskellige aktører fra Danmarks universitetsverden.
Kritik preller af
Men også denne kritik prellede af på ministeren, der vil bevare den nuværende ledelsesform.
"Det som vi indførte i 2003 omkring klar og endegyldig ledelse med ansat bestyrelse, det mener jeg er fundamentet, det mener jeg er omdrejningspunktet. De selvstændige bestyrelser skal stadig være eksternt ansat," sagde Helge Sander.
Ministeren medgav dog, at lederne på landets universiteter ikke er blevet rustet godt nok til at lede efter reformen. I forbindelse med evalueringen af universitetsloven, der finder sted løbende i 2009, vil man se på, hvordan lederne i fremtiden kan rustes bedre. Men større ændringer bliver det altså ikke til.
Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler i årsrapport:
At man på de enkelte universiteter tager initiativer til at gennemføre processer, hvor der skal ske en forventningsafstemning til såvel faglig som organisatorisk ledelse af institutionen. Der skal udvikles kodeks for god universitetsledelse, der i dialog inddrager det forskningsudførende lag. Det kan blandt andet ske igennem etablering af institutråd, hvor de videnskabelige medarbejderes indflydelse, medejerskab og medansvar sikres.
At de opgaver og den sammensætning, som Akademisk Råd i dag er tillagt, genovervejes med henblik på at sikre en styrkelse af den faglige profil og ved at tillægge Akademisk Råd nogle af de faglige ledelsesopgaver ved universiteterne, herunder at Akademisk Råd får indstillingsret i forbindelse med ansættelse af professorer.
Et øget fokus på processen med identifikation af de rette personer til såvel fagligt- som institutionelt ledende poster, herunder mere åben og international søgning og afprøvning af kandidater. For at sikre at det er attraktivt at varetage ledende poster på universiteter, bør det tilstræbes, at ledere kan fortsætte som aktive forskere, og der skal afsættes forskningstid til dem.
At rammerne for lønninger til videnskabeligt personale gøres mere fleksible, således at man er i stand til at kunne differentiere lønninger og hermed tiltrække de rigtig gode internationale kapaciteter.
At forskningsfriheden sikres ved, at forskere tildeles en grundbevilling, hvoraf der er afsat tid til de projekter, som forskeren alene forfølger af nysgerrighed - ud fra eget valg af emne og metode uden hensyn til det øvrige universitets prioriteringer og strategier.
At det i sammensætningen af universiteternes bestyrelser stilles som krav, at der er international repræsentation med forskningsfaglig kompetence på højt internationalt niveau.
At bestyrelsernes selvsupplering ophører. Der bør udvikles en anden og mere hensigtsmæssig model for at identificere nye eksterne bestyrelsesmedlemmer.
At der gennemføres en analyse af den samlede mængde af styringsmekanismer, som danner rammebetingelser for universiteterne med henblik på at sikre, at der ikke er unødige og overlappende styringsmekanismer. Styringsmekanismer skal tilrettes således, at de ikke for universiteterne og det forskningsudførende lag opfattes som modstridende, og således at internationaliseringen, herunder internationalt samarbejde og konkurrence og det at fremme forskning af den bedste kvalitet, er sigtelinjen. Analysen skal tillige indeholde anbefalinger, der tilsigter, at der kun er identificerbare nødvendige eksterne styringsmekanismer, og at universiteterne gives det videst mulige niveau af autonomi.
Forskning
