Forskningsråd vil utilfredshed til livs

Danmarks Forskningspolitiske Råds otte anbefalinger

At man på de enkelte universiteter tager initiativer til at gennemføre processer, hvor der skal ske en forventningsafstemning til såvel faglig som organisatorisk ledelse af institutionen. Der skal udvikles kodeks for god universitetsledelse, der i dialog inddrager det forskningsudførende lag. Det kan blandt andet ske igennem etablering af institutråd, hvor de videnskabelige medarbejderes indflydelse, medejerskab og medansvar sikres.

At de opgaver og den sammensætning, som Akademisk Råd i dag er tillagt, genovervejes med henblik på at sikre en styrkelse af den faglige profil og ved at tillægge Akademisk Råd nogle af de faglige ledelsesopgaver ved universiteterne, herunder at Akademisk Råd får indstillingsret i forbindelse med ansættelse af professorer.

Et øget fokus på processen med identifikation af de rette personer til såvel fagligt- som institutionelt ledende poster, herunder mere åben og international søgning og afprøvning af kandidater. For at sikre at det er attraktivt at varetage ledende poster på universiteter, bør det tilstræbes, at ledere kan fortsætte som aktive forskere, og der skal afsættes forskningstid til dem.

At rammerne for lønninger til videnskabeligt personale gøres mere fleksible, således at man er i stand til at kunne differentiere lønninger og hermed tiltrække de rigtig gode internationale kapaciteter.

At forskningsfriheden sikres ved, at forskere tildeles en grundbevilling, hvoraf der er afsat tid til de projekter, som forskeren alene forfølger af nysgerrighed - ud fra eget valg af emne og metode uden hensyn til det øvrige universitets prioriteringer og strategier.

At det i sammensætningen af universiteternes bestyrelser stilles som krav, at der er international repræsentation med forskningsfaglig kompetence på højt internationalt niveau.

At bestyrelsernes selvsupplering ophører. Der bør udvikles en anden og mere hensigtsmæssig model for at identificere nye eksterne bestyrelsesmedlemmer.

At der gennemføres en analyse af den samlede mængde af styringsmekanismer, som danner rammebetingelser for universiteterne med henblik på at sikre, at der ikke er unødige og overlappende styringsmekanismer. Styringsmekanismer skal tilrettes således, at de ikke for universiteterne og det forskningsudførende lag opfattes som modstridende, og således at internationaliseringen, herunder internationalt samarbejde og konkurrence og det at fremme forskning af den bedste kvalitet, er sigtelinjen. Analysen skal tillige indeholde anbefalinger, der tilsigter, at der kun er identificerbare nødvendige eksterne styringsmekanismer, og at universiteterne gives det videst mulige niveau af autonomi.