Dansk erhvervsliv: Regeringen bør se længere frem

Landbrug & Fødevarer:
Prioriteringsplan - satsninger på forskning, innovation og uddannelse

Vækst i balance
Landbrug & Fødevarer (L&F) offentliggjorde den 8. juni 2010 visioner for fødevareklyngens udvikling frem mod 2035. Visionerne, Vækst i balance, bygger på fire udviklingsveje - Mangfoldig udvikling i Danmark - Made in Denmark 2.0 - Vi gør Danmark Større -Danmark som videnlaboratorium. Visionen viser, hvordan udvikling af nye og eksisterende forretningsområder kan skabe vækst og give 40.000 nye arbejdspladser i Danmark. Vækst i balance bygger på Danmarks høje videnniveau og en ambitiøs indsats på forskning og udvikling (FoU) på fødevareområdet.

Det danske dilemma
Dansk økonomi hører til blandt de stærkeste i verden, men de danske produktivitetsstigninger, på ca. 0,5 pct. årligt, ligger nu væsentligt (4-5 gange) under OECD-gennemsnittet.

Krisen har sat sine spor i Danmark. Beskæftigelsen er faldet, og eksporten er under pres. Den offentlige sektor er genstand for besparelser, hvor fx nedskæringer på forsknings- og uddannelsesinstitutionerne er en realitet. Det er en stor udfordring, at ikke blot industri, men også forskning rykker udenfor de danske grænser. Virksomhederne er tilbageholdende med at igangsætte udviklingsinitiativer med strategiske og langsigtede perspektiver. Samtidigt har videnbaserede iværksættervirksomheder svært ved at tiltrække privat risikovillig kapital til at kommercialisere og modne forretningsideer og forskningsresultater. Dette stiller Danmark overfor en markant udfordring. Der skal lægges en strategi for hvordan erhvervslivet opprioriterer FoU- og innovationsindsatsen og deraf igen kommer på vækstsporet og styrker den globale konkurrenceevne.

L&F ønsker med denne prioriteringsplan at belyse en række essentielle indsatsområder der skal bidrage til, at erhvervslivet fortsætter en positiv udvikling. FoU- og innovationsindsatsen har været udslagsgivende for, at Danmark har opnået en førende position på en lang række områder. Planen fokuserer derfor på at identificere områder, der styrker forsknings- og innovationsevnen og øger effektiv videnopbygningen i de danske erhverv.

Prioriteringsplanen udmønter sig i syv konkrete indsatsområder:

• Forskning og udvikling som løftestang
• Erhvervsrelevant forskning
• Strategisk forskning
• Styrkelse af universitetsområdet
• Privat-offentligt FoU-samarbejde
• Samfundsnytte af forskning og ny viden
• Internationalisering af dansk forskning

Forskning og udvikling som løftestang
I et globalt perspektiv taber Danmark konkurrence- og innovationskraft. L&F anbefaler derfor at den danske FoU-indsats intensiveres. Indsatsen bør øge fokus på strategiske felter, hvor Danmark både på kort og langt sigt kan oparbejde international styrkeposition og deraf øge væksten. Der skal tages højde for, hvordan investeringerne bedst kommer ud og arbejde i erhvervslivet.

Med Barcelonamålsætningen har man i EU regi fastlagt en strategi for udvikling og vækst, hvor forskningsindsatsen er et væsentligt element. Danmark har lige akkurat i indfriet 3 pct. målet, hvorimod EU27 kun har opnået knapt 2 pct. Til trods for dette er de danske produktivitetsstigninger de næstlaveste blandt OECD-landene. Vi taber altså innovationskraft og konkurrenceevne.

FoU er et stærkt fundament for vækst i både privat- og samfundsøkonomien. Det er for nyligt dokumenteret, at for hver ekstra krone en virksomhed investerer i forskning, er virksomhedsafkastet på over 60 øre, mens det samfundsøkonomiske afkast er dobbelt så stort.[1]

Blandt lande vi sammenligner os med, Finland, Norge, Sverige, Tyskland, og i nye vækstlande, fx BRIC-landende, har man erkendt udfordringerne og intensiverer investeringerne i forskning og uddannelse.

Mens man i Danmark som led i genopretningsplanen skærer på investeringerne til forskning og uddannelse, øger Tyskland deres investeringer frem til 2014 med ekstra 12 mia. euro.

Dette til trods for, at krisen betyder, at Tyskland har besparelser der målt pr. indbygger er 20 pct. større end i Danmark. Norge investerer sig ud af krisen med ekstra 1,6 mia. nkr. til forskning og 2 mia. nkr. til uddannelse. Også Kina og Indien intensiverer deres FoU. Kina har fra 2002-2007 øget FoU-investeringerne fra ca. 1,1 pct. til knapt 1,5 pct. af BNP, en stigning på 35 pct. på blot fem år.[2]

Kina og Indien spås at stå for op imod 20 pct. af den globale FoU-indsats i 2025.[3]

Hvis ikke Danmark skal tabe momentum, er der behov for en styrket dansk forsknings- og innovationsindsats. Indsatsen skal omfatte initiativer, der giver "best practice - mest og  bedst forskning for pengene" - og som bl.a. tager udgangspunkt i FoU-investeringer, der giver et økonomisk afkast til samfundet, fx øget eksport af dansk producerede højværdivarer, en stigning i produktiviteten eller udvikling af nye produktområder (eksempel: vindmølleindustrien).

Offentlig-privat FoU-samarbejde
Produktiviteten i FoU-aktive virksomheder er signifikant højere, hvis FoUindsatsen involverer samarbejde med offentlige videninstitutioner. Samtidigt fremmes markedsmodningen af FoU-indsatsen, hvilket er gavnligt set i forhold til den manglende vækst i dansk erhvervsliv. L&F anbefaler derfor, at rammerne for offentlig-privat forskningssamarbejde styrkes. Herudover bør effektive ordninger under Rådet for Teknologi og Innovation samt Højteknologifonden fortsat styrkes.

I Danmark udføres forskning for godt 52 mia. kr. årligt, heraf en tredjedel i offentlig forskning og to tredjedele i privat forskning4. Fra et samfundsøkonomisk synspunkt skal offentlig FoU levere viden og forskningsresultater, som erhvervslivet kan inkorporere i egen forskning, udvikling og produktion. Her bør samarbejdet mellem de offentlige videninstitutioner og virksomhederne styrkes.

Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR) har anbefalet, at der iværksættes en styrket indsats til at motivere samarbejder på tematisk afgrænsede områder, hvor der både er stærke offentlige forskningsmiljøer og virksomheder, der står stærkt. Fødevareområdet er et eksempel, hvor både forskningsmiljøerne er internationalt konkurrencedygtige og samtidigt besidder den danske fødevareklynge globale styrkepositioner på adskillige felter.

Et stærkt samarbejde med erhvervslivet øger afkastet af den offentlige forskning og opbygger viden i erhvervslivet. Forsknings- og Innovationsstyrelsen har dokumenteret, at produktiviteten hos medarbejdere i FoU-aktive virksomheder er 15 pct. højere, hvis FoUindsatsen involverer samarbejde med offentlige videnistitutioner.[5]

Regeringens konkurrenceevneredegørelse viser, at Danmark blandt OECD-landene kun ligger i midterfeltet, hvad angår kommercialisering af offentlige forskningsresultater. Offentlig-privat FoU-samarbejde øger fokus på kommercialisering, og samarbejdet bør derfor styrkes.

Forsknings- og Innovationsstyrelsens Kortlægning af Dansk Fødevareforskning [6] dokumenterer en række barrierer for offentlig-private samarbejde, fx barrieren der vedgår rettighederne til forskningsresultaterne (IPR), der er stort problem indenfor biotek- og anden teknologiforskning. Blandt andre barrierer kan nævnes finansiering, manglende støttemuligheder til ikke-SMVer samt tidshorisonten og perspektiver, hvad angår forskningsresultaterne. FI´s analyse af barrierer er formentligt mere generisk end for blot fødevareområdet.

L&F anbefaler, at disse barrierer elimineres. Det anbefales ligeledes, at flere virksomheder får mulighed for at samarbejde med videninstitutioner om FoU og innovation. Indsatsen bør styrkes gennem Råder for Teknologi og Innovation (RTI), fx videnpiloterne, og via de Godkendte Teknologiske Service (GTS) institutter. Erhvervs-phd-ordningen er ligeledes en effektivt initiativ der fortsat bør udbygges.

Erhvervsrelevant forskning

Der skal bygges flere og stærkere broer mellem den forskning der udføres på videnistitutionerne og de behov, fx for ny viden og teknologi, der findes i erhvervslivet. For at opnå en afsmittende effekt på samfundsøkonomien, bør den offentlige forskning og udvikling udgøre et stærkt fundament for værditilvæksten i erhvervslivet. Her er GTSerne meget relevante.

Erhvervslivets medfinansiering af offentlig FoU er en indikator for den offentlige FoU relevans. I 2007 var medfinansieringer blot på ca. 2 pct. i Danmark (25. plads) mod et OECDgennemsnit på 7 pct.[7]

I regeringens konkurrenceevneredegørelse for 2009 fremgår, at danske universiteter skal skabe forskning i verdensklasse og være blandt de bedste i verden til at omsætte forskningsresultater til nye teknologier, processer, varer og tjenester. Dette skal følges op med konkrete initiativer eksempelvis via GTSerne, der har ekspertise i, at gøre viden fx fra universiteterne anvendelig i erhvervslivet.

I 2010 har Det Strategiske Forskningsråd (DSF) og RTI iværksat Strategic Platform for Innovation and Research (SPIR), hvis formål bl.a. er at fremme erhvervslivets deltagelse i såvel planlægning som gennemførelse af forsknings- og innovationsaktiviteter.

Det anbefales, at SPIR følges op med lignende initiativer.

Strategisk forskning
L&F anbefaler, at der afsættes yderligere strategiske forskningsmidler for at kvalificere danske forskningsmiljøer til at blive internationalt konkurrencedygtige.

Regeringens Danmark 2020 plan sigter på at sætte Danmark på vækstsporet igen. Der er her både behov for forskning, som giver resultater, der i et kort tidsperspektiv kan omsættes til kommercielle succeser og forskning der har et længere sigte. Strategisk forskning koncentrerer sig om temaer med samfundsmæssig relevans, hvor der fra politisk hånd er fundet behov for markante fremskridt, energiområdet er et godt eksempel. På energiområdet eksisterer målsætninger (klima- og miljømålene), der fordrer øget dansk bevågenhed. Samtidigt er der store muligheder for at opbygge ny business med et stort økonomisk internationalt perspektiv.

L&F ønsker, at den strategiske forskning opprioriteres med strategiske basismidler. Konkret bør der iværksættes initiativer, der løfter området mellem fødevare- og energiproduktion. Det anbefales at opprioritere midler til temaet Biologiskproduktion i Forsknings- og innovationsstyrelsens FORSK2015-katalog.

Styrkelse af universitetsområdet
Et kvalificeret uddannelsessystem er første skridt til videnopbygning i det danske samfund. Det er især kandidater fra de lange videregående uddannelser, der bidrager til værditilvæksten i dansk erhvervsliv. L&F anbefaler, at niveauet af basismidlerne til universiteterne som minimum fastholdes, samt at der tilføres yderligere strategiske forskningsmidler - midler, der skal sikre fremdrift på strategiske områder i forhold til vækst og udfordringer, fx forskning i relationen mellem klima og fødevareproduktion.

En af de hurtigste veje til at øge BNP er gennem en indsats på uddannelsesområdet. Hver gang der uddannes 1 pct. flere med en lang vidergående uddannelse hæves BNP med 1 pct.[8] Det høje uddannelsesniveau har været et bærende element under det danske samfund. Det er samtidig en vigtig årsag til, at Danmark har opnået internationale styrkepositioner. Dansk erhvervslivs høje videnniveau omsættes til udvikling af nye forretningseventyrerog bidrager i høj grad til eksport af høj-værdivarer. Det er derfor bekymrende,at der nu, hvor vi står overfor store udfordringer, reelt foretages besparelser netop på uddannelsesområdet, som er en af de sikre veje til vækst.

Danmark har med udgangspunkt i en lang tradition for forskning opbygget internationalt konkurrencedygtige forskningsmiljøer. Universitetsfusionen i 2007 har styrket dele af universitetslandskabet, mens andre endnu ikke har opnået den tilsigtede effekt.Det må erkendes, at fødevareområdet endnu ikke er landet efter omstruktureringen. Universitetsevalueringen peger på den manglende koordinering på fødevareområdet og særligt, at der bør udarbejdes en national strategi. Konklusionen er efterfølgende støttet af DFR.

Konkret anbefales, at der udarbejdes en national strategi for fødevareområdet og herunder afsættes midler til at etablere et koordinerende center for primærdelen af jordbrugs- og fødevareproduktionen og en styrkelse af Levnedsmiddelcentret.

Samfundsnytte af forskning og ny viden
FoU-midler skal også bidrage til at løfte befolkningens videnniveau. Ny viden med samfundsmæssig relevans skal udbredes til befolkningen, særligt til de grupperinger i samfundet som kan have glæde af nye forskningsresultater. Det gælder eksempelvis indenfor sundhed, ernæring, miljø, sikkerhed og livsstilsområdet. Der bør prioriteres midler til informationskampagner, der oversætter komplekse forskningsresultater til folkelig forståelse. Dette skal sikre det fulde udbytte af offentligt prioriterede FoU-midler.

Udbredelse af viden og nye forskningsresultater tjener mindst to formål. For det første kan befolkningens viden på vigtige områder øges. For det andet opnås en anerkendelse af behovet for og samfundsnytten af, at der investeres store midler i FoU. Herved legitimeres samtidigt, at der fremover prioriteres en ambitiøs FoU-indsats.

Informationskampagner er et stærkt værktøj til at løfte befolkningens viden. På klima- og miljøområdet er det lykkedes at øge bevidstheden om at reducere vand- og energiforbruget. På sundheds- og ernæringsområdet er der behov for, at ny kompleks viden bliver oversat til et alment forståeligt sprog. Der er bl.a. behov for at øge forståelsen for, hvordan det sunde måltid sammensættes, hvordan fødevarer produceres og anvendes, sammenhæng mellem sundhed og ernæring og herunder hvilke kvalitetsegenskaber, der knytter sig til fødevarerne. En øget forståelse for sammenhængen mellem fødevarer og sundhed åbner samtidig for at flere bliver bekendt med fødevareområdets mange uddannelses- og erhvervsmuligheder.

Landbrug & Fødevarer anbefaler, at der prioriteres midler til at løfte videnniveauet i den danske befolkning om sundhed og kostvaner. Herunder at ny viden om fødevarer fra forskningsverdenen effektivt udbredes til samfundet.

Internationalisering af dansk forskning
Hvis Danmark skal stå mål med den internationale konkurrence og fortsat skal opretholde forskningsmiljøer af høj international standard, er det nødvendigt at opprioritere dansk deltagelse i større strategiske internationale forskningssamarbejder. L&F anbefaler, at der lægges en strategi for, hvordan Danmark fortsat skal kunne tiltrække ny viden og forskningskompetencer til såvel forskningsverdenen som til erhvervslivet.

Dansk internationalt FoU-samarbejde er i positiv udvikling, men der er fortsat behov for stærke og synlige forskningsmiljøer og -samarbejder for at udenlandske virksomheder investerer i forskning på dansk jord og for at Danmark samtidigt kan være magnet for dygtige internationale forskningstalenter.

DFR har anbefalet, at det internationale forskningssamarbejde skal styrkes. Der er behov for et nye ambitiøse finansieringsmål. Samtidig anbefaler DFR, at Danmark kolber sig på fremtidige fælles programinitiativer - joint programmes - der kan løfte store fælles EU-udfordringer.

Den stigende grad af offentlig-privat forskningssamarbejde på tværs af landegrænser er meget positiv. I internationale sammenhænge findes flere gode initiativer.

• Et eksempel er EUs public-private-project Factories of the Future, der med sigte på at forbedre den globale konkurrenceevne skal understøtte udvikling af teknologi på tværs af EU's industrielle brancher.
• Et andet initiativ er European Institute for Innovation and Technology (EIT), der i 2010 har initieret tre omfattende Knowledge and Innovation Communities (KIC), som skal fremme sammenhængen mellem forskning, innovation og uddannelse på områder med væsentlig betydning for den europæiske konkurrenceevne. Heraf er igangsat et KIC på energiområdet, hvor det er en stor skuffelse, at Danmark missede deltagelsen. Der arbejdes intenst på et Food KIC i Øresundsregionen med Danmark i en central rolle. Et Food KIC vil styke fødevareforsknings- og innovationsmiljøer i et internationalt netværk og knytte FoU-samarbejdet mellem erhverv og videninstitutioner.
  
  L&F anbefaler, at danske styrkepositioner kvalificeres yderligere gennem internartionalte FoU-initiativer for at imødekomme udfordringerne i den globale konkurrence. Herunder er et fremtidigt Food KIC afgørende for den danske fødevareklynge.

------------------------------------------

[1] Dokumenteret af OECD samt af Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2010): Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation.

[2] Eurostat (2010): Pocketbook - Science, technology and innovation in Europe.

[3] Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2010).

[4] Danmarks Statistik (2010).

[5] Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2010): Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation.

[6] Forsknings- og Innovationsstyrelsen (2010). Forventes publiceret medio 2010.

[7] Regeringen (2009): Danmark i den globale økonomi. Konkurrenceredegørelse 2009.

[8] DEA (2010): Uddannelse og virksomhedernes konkurenceevne.