Flere højtuddannede gavner samfundsøkonomien

PRODUKTIVITET: Vejen til vækst er flere højtuddannede, viser ny rapport. Når antallet af personer med en lang uddannelse øges med blot ét procentpoint, vil BNP stige med en procent.
Jørgen Skadhede
Flere højtuddannede kan redde samfundsøkonomien. Hver gang vi øger antallet af personer med en videregående uddannelse med ét procentpoint, så vil samfundsøkonomien målt i BNP stige med én procent.

Det er hovedkonklusionen en ny stor rapport om videregående uddannelsers betydning for produktiviteten i samfundet, som en række forskere på CBS har udarbejdet for tænketanken DEA.

Så længe arbejdsmarkedet kan opsuge de flere højtuddannede, er det altså en rigtig god forretning for samfundet at få flere unge til at tage en videregående uddannelse.

"Vores analyse viser med alt tydelighed, at investeringer i uddannelse øger BNP. Investeringer i uddannelse er dermed en rigtig god vej til at skabe konkurrencekraft og produktivitet i Danmark," siger Stina Vrang Elias, der er adm. direktør i DEA.

Hun peger på at potentialet er stort, fordi det i 2007 kun var cirka 47 procent af en ungdomsårgang, der fik en videregående uddannelse, mens knap 18 procent fik en lang videregående uddannelse.

Investeringer i uddannelse er dermed en rigtig god vej til at skabe konkurrencekraft og produktivitet i Danmark.

Stina Vrang Elias
Direktør i DEA

Har set på 140.000 virksomheder
Forskerne bag undersøgelsen har set på værditilvæksten i 140.000 danske virksomheder over ni år frem til 2007.

I undersøgelsen fremgår det, at de danske virksomheder kan hæve deres produktivitet markant, hvis de ansætter flere højtuddannede medarbejdere.

Alle videregående uddannelser bidrager til øget produktivitet, men kandidater med en samfundsfaglig eller teknisk uddannelse løfter produktiviteten mere end kandidater fra humaniora.

De samfundsvidenskabelige kandidaters positive betydning for samfundsøkonomien er størst.

Inden for fremstillingsindustrien har det en positiv effekt på BNP på 1,5 procent, når antallet af samfundsvidenskabelige kandidater stiger med ét procentpoint.

For de tekniske uddannelser er effekten på BNP også 1,5 procent, mens den er 0,6 procent for humaniora.

Inden for privat service er effekten 1,0 for samfundsvidenskabelige kandidater, mens den er 0,5 procent for både de tekniske og de humanistiske kandidater.

DI: Sats på teknik og samfund
Hos erhvervslivets organisation DI peger man på, at der bør være fokus på uddannelse inden for de områder, der skaber stor vækst i virksomhederne, altså de tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser.

"Desuden er der behov for at have særligt fokus på de områder, hvor der i fremtiden er forventet stor mangel på arbejdskraft som eksempelvis ingeniører," siger Sarah Gade Hansen, konsulent i DI.

Forudsætningen for, at flere højtuddannede vil booste samfundsøkonomien, er netop, at kandidaterne får job og kommer ud og bruger deres viden og kvalifikationer i de danske virksomheder.

SMV'er tøver fortsat
Her er en afgørende problemstilling, at det hovedsageligt er de store virksomheder, der hyrer mange højtuddannede. De små og mellemstore virksomheder (SMV) tøver fortsat med overhovedet at ansætte en højtuddannet.

"Mange af de helt små virksomheder har svært ved at overskue og gennemføre de nødvendige processer forud for ansættelse af en højtuddannet. Mange SMV'er mangler for eksempel viden om muligheder og gevinster ved at ansætte højtuddannede. Selve rekrutteringsprocessen kan også virke uoverskuelig," siger Stina Vrang Elias fra DEA.

Undersøgelsen bliver officielt offentliggjort på DEA's årsmøde i dag torsdag den 25. marts.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00