Privat universitet en trojansk hest for brugerbetaling?

Vi bliver også nødt til at forholde os til, hvilke samfundsmæssige konsekvenser det vil få, hvis vi indfører brugerbetaling på universitetsuddannelserne uden også at indføre brugerbetaling på de andre videregående uddannelser.

Erik Jylling
Formand, AC

Af Erik Jylling
Formand for AC

Helge Sander havde en idé om, at Danmark skulle have et privat universitet. Så kom regeringsrokaden og vores nye videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen, meldte hurtigt ud, at hun ikke ville arbejde videre med planerne om et privat universitet, da der er andre, vigtigere ting, hun vil prioritere.

AC advarer
AC er meget glad for Charlotte Sahl-Madsens udmelding, for konsekvenserne ved et privat universitet, sådan som Helge Sander forestillede sig, ville være en underminering af det danske princip om uddannelse som et offentligt gode.

Nu har den konservative videnskabsordfører Jørgen S. Lundsgaard, så her i Altinget meldt ud, at forslaget om et privat universitet lever i bedste velgående, og at det på ingen måde er skrinlagt. Med den udmelding finder jeg det nødvendigt at gå ud og advare mod det konkrete forslag, som Videnskabsministeriet udarbejdede i starten af året på foranledning af Helge Sander.

Statsstøttet konkurrenceforvridning
Videnskabsministeriet vurderer i sit notat fra januar 2010, at "en vis offentlig finansiering af universitetets aktiviteter vil dog formentlig være en forudsætning for at gøre det attraktivt for et privat universitet at etablere sig i den danske universitetssektor". Præmissen om et privat universitet i Videnskabsministeriets variant er derfor noget af en tilsnigelse.

Den private aktør skal altså kunne modtage taxameterbevillinger samt færdiggørelsesbonus, akkurat som de offentlige universiteter. Men til forskel fra de offentlige universiteter kan den private aktør også lægge brugerbetaling oven i taxameterpengene. Der er altså tale om statsstøttet konkurrenceforvridning, med mindre altså, at de danske universiteter også får lov til at opkræve brugerbetaling.

En trojansk hest?
Vil en indførelse af brugerbetaling på universitetsuddannelserne således i virkeligheden ikke være den mest gennemgribende konsekvens af forslaget om et privat, offentligt subsidieret, universitet? Er forslaget i virkeligheden en trojansk hest, der skal bane vejen for brugerbetaling og uden forudgående debat om, hvorvidt vi som samfund ønsker at bryde med en af de bærende søjler i den danske velfærdsmodel, nemlig gratisprincippet for uddannelse?

Vi bliver også nødt til at forholde os til, hvilke samfundsmæssige konsekvenser det vil få, hvis vi indfører brugerbetaling på universitetsuddannelserne uden også at indføre brugerbetaling på de andre videregående uddannelser. Hvilken konsekvens vil det for eksempel få, hvis vi kun indfører brugerbetaling på kandidatuddannelserne?

Bliver uddannelse for de få
Der er næppe tvivl om, at indførelse af brugerbetaling på visse uddannelser vil påvirke de uddannelsessøgendes uddannelsesvalg og dermed på sigt påvirke samfundets uddannelsesniveau. Således vil en indførelse af brugerbetaling alene på kandidatuddannelserne begrænse tilgangen til universitetsuddannelsernes sidste 2 år med den konsekvens, at flere personer - tvunget eller frivilligt - vil stå af efter bachelorniveauet.

Netop aversionen mod at gældsætte sig, for at kunne uddanne sig, kan være en barriere som særligt vil afholde unge fra mindre velstillede, eller uddannelses-fremmede familiebaggrunde, fra at starte på en uddannelse med brugerbetaling. Dermed kan brugerbetaling på uddannelserne risikere at ramme socialt skævt og gøre det endnu sværere at bryde den negative sociale arv.

Vil skabe unfair konkurrence
I Videnskabsministeriets notat, fremgår, at "introduktionen af private aktører i det danske universitetslandskab kan ses som et element i udviklingen af universitetssektorens internationale konkurrenceevne". Dette er langt fra virkeligheden; forslaget vil tværtimod skabe unfair konkurrence for de danske universiteter, med mindre som sagt, at de også får lov til at opkræve brugerbetaling.

Lad os i øvrigt få det på det rene: De danske universiteter befinder sig i høj grad i en konkurrencesituation, blandt andet om forskningsmidler og de studerendes og forskernes gunst. Ikke kun i Danmark, men i alle højeste grad også internationalt i konkurrence med udenlandske universiteter. Derfor er det en smule forstemmende at måtte lægge øre til argumenter om, at et privat universitet i Danmark vil skabe øget konkurrence - underforstået, at der er manglende konkurrence i den danske universitetsverden.

Harvard i Danmark?
Et andet argument lyder, at det ville være interessant, hvis et "Ivy League"-universitet valgte at etablere sig i Danmark. Til det vil jeg mene, at der er mere internationalt perspektiv i at etablere ordninger, der gør det muligt for danske studerende at tage studieophold på f.eks. Harvard end at studere på en Harvard-filial i Ørestaden. På forskningssiden er der ligeledes mere internationalt perspektiv i, at de danske universiteter har rammer, der gør dem attraktive som samarbejdspartnere i internationale forskningsprojekter.

AC har intet imod private universiteter. Tilstedeværelsen af en privat aktør som f.eks. Henley Business School viser, at der er et marked i Danmark for masteruddannelser. Derimod er der ikke et marked for private bachelor- og kandidatuddannelser - altså med mindre man med statssubsidier vil skabe et kunstigt marked.